Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skolehykleri: Mette F vil ikke lade ideologi stå i vejen for egne børns skolegang – men gerne for andres

Socialdemokratiet vil nu halvere antallet af børn i privatskoler

Socialdemokraterne nærer en dyb skepsis over for idéen om, at forældre frit skal kunne vælge, om de vil sende deres børn i en folkeskole eller benytte friskoler og privatskoler. Partiet har således meddelt, at de vil begrænse, hvor mange børn der går i friskole. Det skal opnås ved at reducere tilskuddet og dermed gøre det dyrere at vælge friskole.

Socialdemokraternes målsætning er, at 9 af 10 børn skal gå i folkeskolen. Da det i dag er godt 18 pct., der går i friskoler og privatskoler, indebærer ambitionen, at næsten hvert andet barn, der går i privatskole skal tilbage i folkeskolen. Det skal ske ved at gøre det dyrere at vælge privatskole. Det siger sig selv, at dette især vil gå ud over forældre med lave indkomster, som vil blive hårdest ramt af prisstigninger.

Forslaget om at reducere tilskuddet til friskolerne skal ses, i lyset af at friskolerne i forvejen får langt færre penge per barn end folkeskolen, også når man tager højde for forskelle i elevsammensætning samt de særlige opgaver, som folkeskolerne har med specialundervisning osv.

Uviljen over for privatskoler står i kontrast til partiformandens egen erkendelsesrejse. Mette Frederiksen kom under voldsom kritik, da hun i 2010 valgte at flytte sin datter fra en folkeskole til en privatskole. Hun havde nemlig tidligere kritiseret ressourcestærke forældre for netop dette. I 2005 skrev hun således:

»En stor del af ansvaret for, at folkeskolen fungerer, ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må blive og tage kampen op … kæmpe for at forbedre skolens faglighed og miljø i stedet for at tage børnene ud af skolen.«

Det skal siges til Mette Frederiksens forsvar, at hun i det mindste lagde sig fladt ned og indrømmede, at hun havde fået et mere nuanceret syn på sagen – altså at hun i sin tid havde taget fejl. Hun begrundede sit holdningsskift med ny indsigt: Hun havde ikke selv skolesøgende børn, da hun skrev opsangen. »Nu står jeg i den situation, at min datter har behov for en lille skole, og så går det op for mig, at det ikke nødvendigvis er så let, når man som forældre står og skal vælge skole,« sagde hun blandt andet.

Man bør glæde sig over en omvendt synder, men desværre må vi konstatere, at Mette Frederiksen ikke gør brug af denne nye ydmyge indsigt i sit politiske virke. Hendes parti er fortsat fjendtligt indstillet over for det frie skolevalg, som Mette Frederiksen ellers opdagede var til gavn for sine egne børn.

Mette Frederiksen udtalte som en del af forsvaret for sit valg af privatskole, at hun ikke vil lade sit politiske virke stå i vejen for sine egne børns skolegang, men hun og hendes parti vil altså gerne lade det stå i vejen for andre børns skolegang.

Det er hyklerisk. Det er også skidt for samfundet, skolebørnene, forældrene. Det er sågar skidt for folkeskolen. Friskolerne tjener et vigtigt formål. De udgør et fristed, hvor forældre kan søge hen, hvis den lokale folkeskole ikke kan levere varen. Det holder folkeskolen på tæerne, at borgerne har muligheden for at vende den ryggen. Og i de tilfælde, hvor forældrene vælger folkeskolen, er der netop tale om dette: Et tilvalg. Man kan ikke sanddrueligt tale om folkets skole, hvis folket er tvangsindlagt til den. Det er den slags newspeak, der kendetegner totalitær tænkning.

Det frie skolevalg indebærer, at Folketingets magt over børnene ikke bliver fuldkommen og dermed magtfuldkommen. De frie skolers succes i de senere år skal ses i lyset af folketingsflertallets (magt)arrogante skolereform fra 2013, som blev rullet ud over samtlige folkeskoler i landet uden først at have afprøvet idéerne i praksis.

Et af reformens elementer var kravet om, at folkeskolelærere primært skulle undervise i deres linjefag. Hensigten var god nok, nemlig at højne elevernes faglige niveau. Men da kravet blev indført, havde ingen undersøgt, om der kan påvises en sammenhæng mellem læreres linjefag og de resultater, som deres elever opnår. Der er efterfølgende gennemført to undersøgelser (her og her – sidstnævnte udført af min kollega Henrik Christoffersen), som ikke finder nogen væsentlig effekt. Det kan for eksempel skyldes, at mange lærere igennem karrieren har opbygget erfaringer, der gør dem udmærket i stand til at levere kvalitetsundervisning i andre fag end dem, som de – måske for flere årtier siden – havde som linjefag. Den lokale skoleleder burde være den, der har ansvaret for at vurdere, hvilke fag skolens lærere har evnerne til at undervise i.

Samtidig har kravet uheldige utilsigtede konsekvenser. Kravet om linjefagskompetencer skaber problemer på små skoler, fordi det kan være vanskeligt at finde linjefagsuddannede lærere til alle fag blandt et lille lærerkollegium. Det bidrager til lukningen af små folkeskoler, hvilket ofte er dødsstødet til små lokalsamfund på landet. Så mens politikerne på den ene side sætter en masse dyre initiativer i gang for at stoppe fraflytningen fra ”udkanten”, indfører de ubegrundede reguleringskrav, der fører til fraflytning fra udkanten.

Det er blandt andet disse forhold, der har fået forældre til at oprette nye friskoler dér, hvor folkeskoler lukker som følge af Folketingets ubegrundede benspænd. Det er ikke et usolidarisk fravalg af ”fællesskabet”. Det er tværtimod en initiativrigdom i civilsamfundet, som bidrager til at holde lokale fællesskaber i live. Og det er et signal til Christiansborg-politikerne om, at de er på afveje i deres centralistiske skolepolitik. Forhåbentlig kan de føre til en besindelse hos politikerne til gavn for folkeskolen, eleverne, forældrene og det danske samfund.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.05.19, 06:00
De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.05.19, 14:53
Jeg synes, det er dybt respektløst, at hun bruger ordet “for bøsset” som nedværdigende i hendes udtalelser. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.05.19, 13:48
Bliver det virkelighed, vil det slå tunge søm i DF’s ligkiste. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.05.19, 21:19
Det siger Christen Sørensen, Ellemann- Jensen, Martin Lidegaard, Marcus Knuth og DF. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.05.19, 13:47
Jeg er faktisk der, hvor jeg foretrækker Grenov med hele pakken af antienergi, lav stemmeføring og stresstærskel. Ham ved man da, hvor man har. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.05.19, 14:18
Man kan vælge være naiv og tro på, at Socialdemokratiet er stort og stærkt, siden Venstre ønsker at samarbejde med partiet. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.05.19, 13:43
Læs videre og bliv advaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.05.19, 09:52
Havde DF dog blot været hudløst ærlige, kunne noget af nedturen være forhindret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.05.19, 11:22
Partierne må genfinde kompasset og afstikke en kurs. Stop med at rende efter hinanden og overbyde hinanden, så vi ikke ved, hvem der er røde, og hvem der er blå. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.05.19, 12:58
Under Løkke er der kommet 56.000 flere muslimer til Danmark. Læs mere