Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hidtil overset klimahykleri fra Alternativet

Når Alternativet ”klimakompenserer”, koster det småpenge. Vi andre skal betale kassen.

Det er kommet frem, at en række politikere fra Alternativet flittigt benytter sig af flyrejser, selv om det medfører en høj udledning af CO2. Det har givet anledning til skarp kritik og beskyldninger om hykleri. Jeg vil i denne blog argumentere for, at noget af kritikken rammer ved siden af. Men også at der er elementer i sagen, som hidtil er blevet overset og afslører dobbeltmoral hos Alternativet på et dybere og i virkeligheden mere interessant og kritisabelt plan.

Partileder Uffe Elbæk har således været på 40 flyrejser siden 2015 – heraf syv private rejser. Partiets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, har de seneste tre år været på 21 flyrejser, hvoraf hele 11 var private rejser.

Nogle kan slet ikke se problemet. Psykologen Svend Brinkmann skriver for eksempel i en meget populær Facebook-opdatering:

»Jeg er fløjtende ligeglad med, hvordan politikerne lever deres liv. Jeg skal jo ikke giftes med dem, men have dem til at løse samfundets problemer.«

Og videre:

»Hvis man ønsker et grønnere Danmark, bør man vel stemme på folk, der har denne politik, og ikke på dem, der selv flyver mindst?

… For at skære det ud i pap: Man kan godt køre 130 km/t. på motorvejen, hvor det er tilladt, og alligevel have et legitimt politisk ønske om at begrænse hastigheden alle steder til 110 km/t. Der er ingen modsætning i det.«

Brinkmann har principielt set ret, men han har ikke fanget årsagen til forargelsen, og hans eksempel rammer af samme grund ved siden af.

Alternativet hævder nemlig, at klimaforandringer er så alvorlig en problemstilling, at man som borger ikke kan stille sig tilfreds med at overlade hele ansvaret for at finde løsninger til politikerne. Man må også gøre noget selv som borger. Partiet kører for tiden en kampagne, der skal rådgive borgerne om, hvordan man på tre uger kan halvere sit CO2-aftryk. Alternativet påstår, at »på tre afgørende områder kan hver enkelt af os relativt nemt begrænse vores klimabelastning«. Et af disse tre områder er at begrænse, hvor meget man rejser med fly.

Der er en em af dobbeltmoral over på den ene side at markedsføre sig som partiet, der hjælper danskerne med i hverdagen at mindske deres CO2-aftryk ved at flyve mindre, mens ledelsen selv flyver markant mere gennemsnitsdanskeren – også når man kun medregner de private rejser.

Brinkmanns fartgrænseeksempel rammer altså ved siden af. Et mere passende eksempel havde været en politiker, der råder borgerne til at undlade at køre 130 km/t., endog hvor det er tilladt, men bliver taget i at gøre nøjagtigt det samme selv. Det kaldes dobbeltmoral. Og det er en sund folkelig reaktion at blive forarget over magthavere, der bliver afsløret i at udvise dobbeltmoral, som Alternativets ledelse gjorde her.

Men det mest kritisable punkt er noget, som hidtil er blevet overset i debatten: Der er en afgrundsdyb forskel, der er på de tunge byrder, som Alternativet vil påføre os alle sammen for at blive mere klimavenlige, sammenlignet med hvor lidt der skal til, før de selv mener at have kompenseret for deres flyveture.

Alternativet har blandt andet foreslået at indføre en progressiv skat på flyveture, som for mellemlange flyveture skulle starte på 250 kr. og efterfølgende fordobles for hver flyrejse. Det er en afgiftsstruktur, som min kollega i Cepos Jonas Herby har beregnet ville have medført, at Uffe Elbæk skulle betale i omegnen af 1 mio. kr. for den sidste af sine i gennemsnit 13 årlige flyveture.

Men efter Elbæks og Maiers flyaktivitet er kommet frem i lyset, har de begge undskyldt sig med, at de skam har købt klimakompensation. Det synes jeg personligt er en fin løsning. Hvis man på en flyvetur til Asien flyver 10.000 km, har man udledt ca. 2,5 ton CO2 (ifølge trafikstyrelsen udleder man 250 gram per passager per km – andre kilder estimerer dog markant lavere udledningstal). Hvis man tager udgangspunkt i de 2,5 ton og opkøber en tilsvarende mængde CO2-kvoter, har man klimakompenseret. Man har forhindret, at der bliver udledt 2,5 ton, hvilket kompenserer for, at man er fløjet til Asien. Da kvoteprisen i øjeblikket er ca. 120 kr. per ton, svarer det til, at man skal betale 300 kr. i klimakompensation. (I øvrigt skal man være opmærksom på, at der faktisk allerede er kvoter på alle flyafgange fra EU).

Det må være omtrent sådan, Maier har tænkt, at hun kunne gøre for at få ren samvittighed, for hun skriver i den Facebook-opdatering, hvor hun redegør for sin rejseaktivitet:

»PS: På de af mine private rejser, som jeg selv har bestilt, har jeg betalt for klimakompensation. Men nogle af dem har andre (min familie, mm.) bestilt. På disse rejser ved jeg ikke, om der er betalt for klimakompensation. Derfor har jeg i dag overført 1000 kr. til Carbonfund.org.«

Som sagt har jeg intet problem med denne løsning. Det er den billigste og mest effektive måde at nedbringe CO2-udslippet på at opkøbe kvoter, men i sit politiske virke vil Alternativet slet ikke høre tale om at vælge de billigste og mest virksomme løsninger, der giver mest CO2-reduktion for pengene. Tværtimod argumenterer Alternativet for, at det er nødvendigt at lægge sin livsstil markant om: rejse langt mindre, spise mindre kød, gå i genbrugstøj osv. De anbefaler konsekvent meget dyre måder at nedbringe CO2-udslippet på, for eksempel forbud mod benzinbiler og afgift på oksekød. Men når det gælder Alternativets egne toppolitikere gælder en anden logik. Her skal man bare spendere nogle få hundrede kroner per flyrejse, så har man klimakompenseret.

Det er og bliver dobbeltmoral af værste skuffe.

Jeg er dog enig med Brinkmann så langt, at en del af kritikken af Alternativet faktisk skyder over målet. Det er for eksempel ikke rimeligt, at en række medier har benyttet et citatet »i Alternativet starter vi med os selv« som en illustration af hykleriet. Det citat stammer fra partiets principprogram, men er nedskrevet i en helt konkret kontekst, nemlig partiets ambition om at bidrage til en ny politisk kultur, hvor man blandt andet taler pænere til hinanden i den politiske diskussion.

Det er min vurdering, at Alternativet har levet imponerende godt op til den målsætning. Når man møder politikere fra Alternativet, er det tydeligt, at de for eksempel gør sig umage med selv at tale pænt til deres politiske modstandere, og det fortjener partiet stor ros for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her