Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sygdommen alle ønsker at være ramt af

Finanslov: Hvert år skal skatteyderne hjælpe den syge velfærdsstat ved at sende flere og flere penge.

Sygdom er normalt noget, vi frygter og prøver at undgå. Men der findes en særlig lidelse, som alle i den offentlige sektor er helt vilde med. Den hedder Baumols Syge.

Den er opkaldt efter økonomen William Baumol. Han har påpeget, at institutioner, der ikke kan effektivisere, må lide den skæbne at bliver stadig dyrere at drive, også selvom man bliver ved med blot at levere det samme. Det skyldes, at udgifterne stiger i takt med, at medarbejdernes lønninger følger den generelle velstandsudvikling i samfundet.

Man kan blive kureret for Baumols syge ved at øge produktiviteten i samme takt som lønnen. Det formår den private sektor at gøre. Faktisk er det netop denne produktivitetsfremgang, der er forudsætningen for, at de private lønninger overhovedet stiger . Men de offentlige lønninger følger med de private, hvad enten produktiviteten i det offentlige stiger eller ej.

Mange af velfærdsstatens aktører har en interesse i at påstå, at produktiviteten slet ikke kan stige på lige præcis deres område. Det ser vi i disse dage, hvor der diskuteres finanslov. I regeringens udspil til finanslov foreslår den, at udgifterne til offentligt forbrug skal stige med 0,4 procent. Men der er slet ikke nok, siger den offentlige sektors fagforeninger og partierne i rød blok. Hvis man tager højde for, at der kommer flere ældre, burde udgifterne øges med ca. 0,7 procent, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes, hævder de.

Der skal imidlertid blot en produktivitetsstigning til på 0,3 procent, for at fastholde serviceniveauet med regeringens udgiftsvækst. Til sammenligning har den private sektor i over 100 år formået hvert år at levere mere end seks gange så høj produktivitetsstigning i gennemsnit. Men her kommer den indvending i spil, at man slet ikke kan øge produktiviteten, når det handler om velfærd. Varme hænder kan angiveligt ikke blive mere produktive. Pleje af syge og ældre, lægehjælp, undervisning osv. skulle angiveligt være en særlig slags aktiviteter, der nu en gang tager den tid, de tager.

Det er en opportun fortælling for velfærdssektorens stærke særinteresser: Hvert år skal der sendes flere penge, hvis der blot skal leveres det samme i takt med at lønnen stiger. Hvis kvaliteten skal stige, er der kun et svar: ”Flere hænder”, som der står på fagforeningernes plakater.

Velfærdsstaten aktører mener sig ramt af Baumols syge – en sygdom de er glade for. Når man er syg, har man nemlig krav på hjælp. Hvert år skal skatteyderne hjælpe den syge velfærdsstat ved at sende flere og flere penge, hvis der blot skal leveres det samme. Og de offentlige fagforeninger kan fastholde er udvide antallet af medlemmer.

Fortællingen om Baumols syge er problematisk.

Velfærdsstatens institutioner såsom skoler, børnehaver og plejehjem er ikke ens. Nogle opnår markant bedre resultater med de samme ressourcer. Med den rette gennemsigtighed, der muliggør sammenligning og med de rette incitamenter kan man tilskynde til, at de mindre effektive institutioner forbedrer sig.

Potentialet er enormt. For eksempel finder min kollega Henrik Christoffersen, at hvis landets folkeskoler kunne lære af de skoler, der med færrest udgifter per elev opnår de bedste resultater ved afgangsprøven, ville der kunne spares omkring en tredjedel af de samlede udgifter til folkeskolen. I undersøgelsen tages der højde forskelle i elevernes sociale baggrund (link til bogen. Se også dette arbejdspapir).

Indførelse af mere konkurrence i velfærdsstaten vil også kunne føre til øget produktivitet. Grunden til, at den private sektor i mere end 100 år har leveret produktivitetsfremgang på 2 procent om året i gennemsnit er ikke, at den er privat som sådan, men at den er udsat for konkurrence. Når en virksomhed eller iværksætter finder på nye smarte måder, hvorpå man kan gøre tingene billigere, må de andre virksomheder oppe sig og kopiere den innovative idé for ikke at miste kunder.

På trods af dette, er det lykkedes velfærdsstatens aktører at sørge for, at de i meget stort omfang er friholdt fra at blive udsat for konkurrence og dermed nyder en særstatus i det danske samfund. I alt er der offentlige opgaver (som fx hospitaler, plejehjem og togdrift) for 507 mia. kr., der egner sig til at blive udsat for konkurrence fra private. Men målt i kroner og ører er kun 1 ud af 4 konkurrenceudsat. Dermed er der fortsat udbudsegnede opgaver for svimlende 381 mia. kr., der ikke er udsat for konkurrence

Der er også et meget stort potentiale for produktivitetsfremgang via innovation, der dramatisk forbedrer produktiviteten, for eksempel indenfor uddannelse, blandt andet med online undervisning og undervisningssoftware, og indenfor revision, juridisk bistand, sagsbehandling og forvaltning med kunstig intelligens.

Også innovation fremmes af øget konkurrence. Det er som oftest iværksættere, der formår at udtænke og udvikle helt nye forretningsmodeller, hvorved de udfordrer de etablerede spillere.

Mens velfærdsstaten aktører er vilde med at være ramt af Baumols syge, er det for skatteborgerne mindre behageligt. Det er skatteyderne, der har byrden med at pleje patienten – i praksis ved at skulle betale meget mere for den offentlige service, en de behøvede.

Heldigvis er der en kur: Hvis vi styrker konkurrencen mellem offentlige og private udbydere af velfærdsydelser og sikrer borgernes frie valg af udbyder, vil produktiviteten stige i velfærdsstaten, og den vil være kureret for Baumols syge.

--

Rettelse 3. september: Regeringens i finanslovens foreslåede vækst i det offentlige forbrug er på 0,4 procent. I den oprindelige blog stod 0,3 procent.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her