Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor styrtdykker danskernes tillid til politikerne

Alle giver globalisering skylden, men indtil finanskrisen steg tilliden. Skurken er lav økonomisk vækst

Der er lige kommet nye tal for danskernes tillid til en række professioner. Politikerne er fortsat bundprop, med lavere troværdighed end bilforhandlere. Ser man på udviklingen i de forskellige professioners troværdighed de senere år, er det også politikerne, der har set det største tab af troværdighed. Det er ganske tankevækkende og foruroligende og kan opfattes som endnu et udtryk for den krise, som demokratiet ifølge mange iagttagere befinder sig i. Der bliver givet mange forklaringer på årsagerne til denne krise. Det er en kompleks problemstilling, og tillidskriser i forskellige lande kan have meget forskellige årsager.

I en dansk kontekst bliver globaliseringen ofte trukket frem som en forklaring, blandt andre af journalisten Anna Libak i bogen ”Forstå populismen” og senest af tænketanken Kraka i en spritny analyse. Jeg er enig så langt, at bekymring for, om indvandring vil true vores demokrati, kultur og livsstil med stor sikkerhed, spiller en rolle. Jeg er imidlertid mere skeptisk over for påstanden om, at frihandel og international konkurrence skulle være en væsentlig forklaring – i hvert fald i en dansk sammenhæng.

Påstanden er, at global konkurrence og udenlandsk arbejdskraft har negative økonomiske konsekvenser for nogle grupper af befolkningen, som derfor reagerer med mistillid over for indretningen af samfundet, herunder de demokratiske institutioner og spilleregler. Jeg er for det første skeptisk over for, om udenlandsk arbejdskraft har de påståede effekter. Krakas studie når dette resultat, men andre studier når det modsatte resultat, for eksempel dette for Danmark (som man også kan læse om her). Studiet finder, at lønnen steg mere for ufaglærte danskere fra kommuner, hvor der kom flest flygtninge, sammenlignet med ufaglærte danskere fra de kommuner, hvor der kom færrest flygtninge.

Effekten kan skyldes, at når der kommer lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, overtager de opgaver, som er lavproduktive, så danskerne i et større omfang kan udføre opgaver, der skaber mere værdi. I den internationale litteratur vedr. flygtninges påvirkning af ufaglærtes lønninger finder nogle studier positive løneffekter, mens andre finder negative løneffekter. De fleste studier finder ganske beskedne effekter, og derfor er jeg meget skeptisk over for påstande om, at dette skulle være en kilde til frustration for ret mange. Utilfredsheden med indvandring skyldes nok mere kulturelle end økonomiske forhold.

Med hensyn til globaliseringen af handlen med varer, skal man huske, at den har fundet sted i årtier med en acceleration fra slutningen af 1980’erne, hvor Indien og Kina begyndte at åbne deres økonomier, og hvor Sovjetunionen og østblokken brød sammen og blev en del af den globale økonomi. Men tilliden til politikerne steg fra 1994 og frem til 2007 (se figur 1 i dette link).

Det er først, efter at finanskrisen satte ind, at tilliden til politikerne i Danmark er faldet. I samme periode er der sket en opbremsning i den globale handel. Det harmonerer meget dårligt med en teori om, at globaliseringen skulle være skylden. Det forekommer langt mere sandsynligt, at den akutte tillidskrise til politikerne primært skyldes, at dansk økonomi de seneste 10 år ikke har leveret ret meget velstandsfremgang. I et samfund uden nævneværdig vækst vil borgerne have tendens til at være utilfredse med politikerne.

Vejen frem er derfor ikke at bremse globaliseringen, hvilket kun vil reducere væksten og dermed øge befolkningens mistillid yderligere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
23.02.19, 14:20
Ironisk nok bliver Riskær manden, der tvinger danske politikere til at gøre status over 40 års “selvstændighed.” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
Fire af fem efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her