Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Earth Overshoot Day er en fupberegning fra Verdensnaturfonden

WWF når frem til, at vi forbruger svarende til 1,7 jordkloder ved at medregne det areal, som skulle beplantes med skov, hvis skoven skulle opsuge hele vores årlige udledning af CO2. Derved lægger WWF i et hug en hel jordklode oven i det faktiske arealforbrug. Men vi kan undgå ophobning af CO2 i atmosfæren på langt mere fornuftige måder end ved at plante hele kloden til med skov. Håndterer vi det mere fornuftigt, end WWF forestiller sig, kan vi fint klare os med den ene jordklode, vi har – også uden at reducere vores forbrug. Vi kan faktisk øge det.

Hvert år omkring denne tid kører medierne en historie om, at Earth Overshoot Day er nået. Det er angiveligt datoen, hvor menneskehedens forbrug egentlig skulle stoppe, hvis vi skal holde os inden for klodens årlige kapacitet. Det er Verdensnaturfonden (WWF), som i samarbejde med miljøtænketanken Global Footprint Network hvert år laver beregningen. I år falder Earth Overshoot Day i dag – 1. august. Resten af året burde menneskene ifølge beregningen slet ikke forbruge noget som helst, hvis jorden skal være i stand til at gendanne de ressourcer og den biokapacitet, vi mennesker trækker på. Vi lever altså over evne på en måde, der ikke er bæredygtig. Vi lever, som om vi havde 1,7 jordkloder til rådighed. Men det har vi jo ikke. Vi har kun én.

Derfor kommer det til at gå ud over fremtidige generationer, hvis vi ikke drastisk reducerer vores forbrug. Det er historien ifølge WWF. Og det er den historie, danske medier hvert år rapporterer helt ukritisk. Se f.eks. Dagbladet Information og Danmarks Radio (organet for den objektive sandhed ifølge DRs egen formand). Også DR’s P1 Morgen og flere Radioaviser har her til morgen dækket historien uden nogen form for kritisk journalistisk tilgang.

Problemet er, at Earth Overshoot Day er en fupberegning. Slet og ret.

Selve øvelsen er der ikke noget i vejen med: WWF beregner, hvor meget af jordens areal der anvendes til forskellige formål, f.eks. veje og bebyggelse, landbrug osv. Lægger man det hele sammen, når man frem til, at menneskene bruger ca. to tredjedele af jordens areal. Det er med andre ord fuldt bæredygtigt.

Men herefter laver WWF dét trick, der dels gør deres beregning problematisk og dels gør WWF i stand til at trække de alarmerende overskrifter. Man beregner nemlig, hvor stort et areal, som skulle beplantes med skov, hvis skoven skulle opsuge hele vores årlige udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler. Derved lægger WWF i et hug en hel jordklode oven i det faktiske arealforbrug.

Problemet med dette trick er, hvis vi skal undgå, at CO2 ophober sig i atmosfæren, er der langt mere fornuftige tiltag end at plante hele kloden til med skov. Vi behøver altså kun 1,7 jordkloder, hvis vi vælger en ekstremt ineffektiv og fjollet måde at forsøge at håndtere ophobningen af CO2 i atmosfæren på. Opfører vi os mere fornuftigt, kan vi fint klare os med den ene jordklode vi har – også uden at reducere vores forbrug.

Dybest set skyldes WWF’s vildfarelse og pessimisme, at organisationen vælger at se bort fra teknologiske fremskridt som en kilde til at sikre vores civilisations bæredygtighed – en tænkemåde, som gennemsyrer store dele af miljøbevægelsen. WWF lader i sin beregning som om, problemet med ophobning af CO2 i atmosfæren skal løses på den mest lavteknologiske måde, man næsten kan forestille sig: Skovrejsning.

Og hvis det virkelig var korrekt, ja, så skulle vi bruge et areal, der svarer til en hel jordklode. Men det er jo netop ikke korrekt. Vi er i gang med at udvikle nye teknologier og metoder, som i løbet af nogle årtier vil håndtere problemet. Uden at vi vil skulle reducere vores forbrug – det vil tværtimod vokse i takt med den økonomiske vækst. Og til trods for at vi ikke har 1,7 jordkloder til rådighed. Det kan f.eks. være mere effektiv udnyttelse af energien og udfasning af brugen af fossile energikilder til fordel for f.eks. kerneenergi, sol og vind.

Menneskeheden forbruger ikke for meget, hvis vi tager højde for, at vi hele tiden bliver bedre til at udnytte eksisterende ressourcer og til at finde nye ressourcer. For eksempel stiger landbrugsudbyttet per hektar globalt set. Derfor vil vi fortsat kunne brødføde en stigende befolkningen uden at skulle inddrage mere jord til landbrugsproduktion.

Vi opfinder sågar hele tiden nye ressourcer. Opfinder ressourcer? Ja, faktisk. Aluminium er det mest almindelige metal på jordkloden. Men i 1855 kostede det 4.000 kr. pr. kilo og var dermed dyrere end både guld og platin. Hvorfor? Fordi man endnu ikke havde fundet en metode til at udvinde aluminium på en økonomisk måde. Dermed var aluminium ikke en ressource for os. Selv om det lå der i jorden i enorme mængder.

Men i 1886 fandt man ud af at frembringe aluminium gennem elektrolyse. Derved blev aluminium til en ressource, som i dag anvendes til alt fra øldåser til fly, biler og elektronisk udstyr. Udviklingen af en metode til at anvende aluminium bidrog kraftigt til den økonomiske vækst, til øget forbrug og gjorde samtidig vores samfund mere bæredygtigt, blandt andet fordi vi blev mindre afhængige af ressourcer, som var mere knappe end aluminium.

Der er utallige af eksempler på dette. Olie var ikke en ressource for 150 år siden. Olien lå selvsagt i jorden, men mennesket formåede ikke at udnytte den som en ressource. Teknologisk udvikling gjorde os i stand til at gøre olie til en ressource. Lyslederteknologi gør det muligt for os at erstatte eller supplere kobberledninger med plast eller glas, og mobil bredbåndsteknologi overflødiggør kabler som sådan.

Vores forfædre var meget afhængige af nogle få af naturens ressourcer. Det var ikke bæredygtigt. Allerede i Vikingetiden havde en meget lille befolkning fældet halvdelen af de danske skove. De havde brug for mere end én jordklode, ville WWF have konkluderet. Selv om de var ganske få og efter vores standarder ludfattige. Sydeuropas skove blev fældet i oldtiden. I dag udvider vi igen skovarealerne i vores del af verden. Vi har erstattet træ som vores primære kilde til energi, og vi har udviklet et væld af nye materialer, der kan supplere træ i byggeri, møbler og redskaber. Det gør os langt mindre sårbare og giver mere bæredygtighed.

WWF’s analyse ser bæredygtighed som et statisk begreb – et krav om en tilstand, som kan fortsætte evigt. Men den slags bæredygtighed er uopnåelig. For ikke at sige meningsløs. Mennesket har aldrig siden paradisets have levet i en sådan tilstand. Og selv dér blev der til sidst taget en bid af æblet.

Et fly opnår sin bæreevne takket være fremdrift. På en cykel kan man kun holde balancen, når den bevæger sig. Bæredygtighed for et verdenssamfund med over 7 mia. mennesker kan kun opnås gennem fremdrift, forandring og udvikling. Vesten har udviklet verdenshistoriens mest bæredygtige samfundsform gennem økonomisk vækst. Vores velstand gør os ikke skrøbelige, men tværtimod robuste, og den gør os i stand til at passe bedre på naturen.

Vores forfædres teknologiske udvikling gik for langsomt. Derfor nåede de, på trods af deres beskedne antal og beskedne forbrug – målt med en nutidig målestok var de dybt fattige og hungersnød var et vilkår – at drive rovdrift på skovene. Det statiske samfund er ikke bæredygtigt, ligegyldigt hvor lavt dets forbrug er. Det er i al sin banalitet blot dét, WWF har vist os med deres fjollede beregning.

Bæredygtighed er ikke en tilstand, men en proces. Bæredygtighed opnås ved at frembringe ny teknologi og ny viden, som via økonomisk vækst gør os i stand til at opdage nye måder at producere og forbruge på. De sande venner af jordkloden, naturen og miljøet er dem, der har forstået dét. Verdensnaturfonden og Global Footprint Network er ikke iblandt dem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig for at kinesisk mineprojekt kan omgås UNESCO-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.11.18, 07:35
Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her