Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Da Kræftens Bekæmpelse forlangte mere kontrol og mindre tillid

Kræftens Bekæmpelse brugte i starten af ugen et ulykkeligt barn som argument for flere regler og mere offentligt bureaukrati. Organisationen påpeger et væsentligt problem, men løsningsforslaget er som altid det samme: Lav regler og stol ikke på offentligt ansattes dømmekraft. Og Kræftens Bekæmpelse slipper for det ellers relevante spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra, eller hvor skal tiden tages fra? Hjertepatienterne? Eller de psykisk syge?

I min seneste klumme beskrev jeg, hvordan velfærdsstatens logik næsten altid fører til mere bureaukrati. Dette på trods af, at et stort folketingsflertal har erklærede politiske mål om det modsatte: Afbureaukratisering, mere frihed og tillid til de offentligt ansatte. Eller som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kalder det: En ”fingrene-væk-reform”.

Som jeg påpegede i klummen, sker der i konkrete situationer, hvor nogen peger på et problem, næsten altid det modsatte. I dette ”sandhedens øjeblik” bliver alle fortalerne for afbureaukratisering og frihed til de offentligt ansatte forvandlet. Som fra Dr. Jekyll til Mr. Hyde.

I mandags så vi mekanismen udspille sig. Kræftens Bekæmpelse pegede på et problem: mange børn får angiveligt for lidt hjælp og støtte af sundhedsvæsenet, når deres forældre indlægges med en alvorlig sygdom. Det er naturligvis et væsentligt problem at gøre opmærksom på. Det kan være meget hårdt for børn, hvis deres forældre bliver alvorligt syge. Og man kan netop ikke regne med, at forældrene i den situation altid har overskuddet til selv at træde til.

Men hvad skal man gøre? Der er vel to veje at gå. Enten kan man følge det store folketingsflertals erklærede mål om øget frihed og tillid til de offentligt ansatte. Læger og sygeplejersker er dygtige fagpersoner. Den enkelte sygehusafdeling kan naturligvis håndtere den sag.

Alternativt kan man vælge den anden vej, hvor man ikke udviser tillid til de offentligt ansattes gode viljer og faglige dygtighed men i stedet øger bureaukratiet og styringen af de offentligt ansatte med nye love og regler.

Det sidste var netop, hvad Kræftens Bekæmpelse foreslog: Indfør en ny lov, så sundhedspersonalet i Danmark bliver forpligtet til at ”spørge ind til de pårørende børn”. Denne historie rejste gennem store dele af mediebilledet i mandags. Jeg så ikke på noget tidspunkt nogen journalist stille det kritiske spørgsmål, om Kræftens Bekæmpelse ikke har tillid til de offentligt ansatte, eller om den nye lov ikke ville bidrage til det voksende bureaukrati i den offentlige sektor.

Jeg har heller ikke set kritik af forslaget fra de offentlige fagforeninger på sundhedsområdet (men giv gerne besked i kommentarfeltet nedenfor, hvis jeg har overset noget). Hvordan kan det være? Jeg tror årsagen er ganske enkel. De offentligt ansattes fagforeninger vil gerne have mindre kontrol og bureaukrati. Men de vil hellere have flere ressourcer og dermed flere medlemmer. Og de ved godt, at en sådan lov, hvis den bliver vedtaget, vil blive fulgt op af et krav om flere penge fra Regionerne, som regeringen og Folketinget vil blive nødt til at efterkomme.

Eksemplet illustrerer en mekanisme, som presser stadig mere bureaukrati frem. Kræftens Bekæmpelse kræver detaljerede retsgarantier, der kræver mere kontrol og bureaukrati, når de har fordel af det, såsom at kunne vise medlemmerne resultater på et område, de er meget optaget af. Det kan meget vel være, at Kræftens Bekæmpelse går ind for mindre bureaukrati på alle andre områder. Der er imidlertid tilsvarende organisationer med disse områder som hjertesag, og som netop her stiller detaljerede krav.

Pointen er, at der er en asymmetri til fordel for presset for flere regler og til ugunst for presset for færre regler. Kravene om flere regler er konkrete og stærke: Kræftens Bekæmpelse vil have en lov og stiller med et ulykkeligt barn som argument herfor. Det er det tunge skyts. Kravene til færre regler bliver abstrakte og svage til sammenligning.

Det hører med til historien, at Kræftens Bekæmpelse slipper afsted med at gøre dette, uden at nogen som helst finder det relevant at stille dem det ellers meget relevante spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Deres krav er jo ikke gratis at opfylde. Skal tiden tages fra hjertepatienterne, de psykisk syge eller hvad?

Politikere uden for yderfløjene har lært, at man skal anvise finansiering, hvis man vil tages alvorligt. Danske journalister bør indse, at det krav også bør stilles til det væld af særinteresser, der kræver flere penge til hvert deres formål.

Dette lille eksempel fra velfærdsstatens hverdag illustrerer, hvordan selv de offentligt ansattes egne fagforeninger og patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse kun i det abstrakte – i skåltalerne – går ind for mindre bureaukrati. I det praktiske arbejde trækker de næsten altid i den modsatte retning. Det er velfærdsstatens logik. Den er ubønhørlig. Pressen hjælper til med ukritisk mikrofonholderi. Og derfor er gradvis tilsanding af den offentlige sektor og stadig mere ulidelig kontrol og bureaukrati for dens ansatte uundgåeligt. I hvert fald så længe man ikke er villig til at lave grundlæggende om på indretningen af den offentlige sektor.

I kommende blogs vil jeg beskrive, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
22.10.18, 23:03
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference. Læs mere
Af Casper Hedegaard
21.10.18, 21:41
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.18, 19:43
I næsten otte år er den samme anekdote blevet gentaget gang på gang af useriøse journalister. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her