Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvornår bør du blive forarget over høje direktørlønninger?

Vi almindelige mennesker får del i gevinsten, når bestyrelsen rammer rigtigt og ansætter en stjernedirektør, som leverer varen. Mens vi kan overlade det til ejerne at samle regningen op, hvis det går galt. Der er ikke rigtig noget at blive forarget over.

Du får straks svaret: Du bør stort set aldrig blive forarget over høje direktørlønninger, så længe der er tale om private virksomheder. Hvis du ikke er aktionær i virksomheden, kan du være helt ligeglad.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi JP har afdækket, at administrerende direktør Lars Marcher fra den børsnoterede virksomhed Ambu står til at tjene mere end 500 mio. kr. på bonusser. Er det i orden? Tja, du og jeg bør i hvert fald ikke hidse os op over det og i øvrigt blande os udenom. Som jeg skal forklare nedenfor, er det en sag mellem aktionærerne og bestyrelsen. Meget tyder da også på, at en af de store aktionærer er i gang med en alvorlig drøftelse med bestyrelsen. Med god grund, så vidt jeg kan vurdere.

Hvorfor bør alle andre end ejerne være ligeglade?

Fordi det ikke er os, der betaler gildet. Hvis bestyrelsen klokker i det og betaler direktøren mere i løn eller bonus, end de burde have gjort, er det ejerne, der betaler regningen – altså aktionærerne. Det er derfor aktionærerne er trådt i aktion. Der er ikke andre end ejerne til at betale det. Kunderne vil ikke finde sig i at betale en overpris for produktet, bare fordi bestyrelsen ikke kan finde ud af at aflønne direktionen. Så køber de i stedet konkurrenternes produkter. Og medarbejderne finder sig ikke i et få en lavere løn, end de ville få hos andre arbejdsgivere, der kunne bruge deres kompetencer. Så er der kun ejerne tilbage til at betale. De får et mindre afkast, end de ellers ville have fået.

Hvis bestyrelsen ansætter den rette person til jobbet og rammer den rigtige løn og bonus, får ejerne typisk en gevinst, som langt overstiger udgiften til direktøren. Virksomheden bliver mere produktiv, hvilket giver basis for højere løn til medarbejderen samt lavere priser til forbrugerne. Alle er glade.

Bundlinjen er, at vi almindelige mennesker får del i gevinsten, når bestyrelsen rammer rigtigt og ansætter en stjernedirektør, som leverer varen. Mens vi kan overlade det til ejerne at samle regningen op, hvis det går galt. Der er ikke rigtig noget at blive forarget over.

Der er dog den tilføjelse, at i det konkrete eksempel med Ambu er ATP en af aktionærerne. Og dermed os alle sammen. Der kan altså være et problem, hvis ATP-penge ender som CEO-bonus, hvis denne er ubegrundet (altså for stor). Men ATP reagerer jo netop også på sagen.

Hvordan kan det være, at nogle ejere er villige til at betale så meget for nogle direktører?

Den administrerende direktør for en privat virksomhed træffer beslutninger, som kan være afgørende for hele virksomhedens fremtidige indtjening. Dermed adskiller vedkommende sig fra de fleste andre medarbejdere. Hvis bestyrelsen forventer, at den bedste direktør er blot marginalt bedre end den næstbedste, kan det for ejerne tilsvarende være mange – eller for den sags skyld hundredvis af - millioner værd.

Det betyder imidlertid ikke, at bestyrelsen bør betale så meget for direktøren. Det er som ved enhver anden forhandling: man skal ikke betale mere, end man behøver. Også forbrugere slipper ofte med en pris, der ligger langt under den værdi produktet har for dem. Denne gevinst kaldes forbrugeroverskud.

Men hvis det er relativt få personer, der besidder de eftertragtede kompetencer, kan virksomheden være i skarp konkurrence om de bedste administrerende direktører, og det vil indebære, at lønnen kommer til at ligge lige i nærheden af den værdi vedkommende kan forventes at skabe.

Sker det, at direktører får for meget i løn?

Ja, og det kan ske på flere måder. For det første kan der ske en fejlansættelse, ligesom i alle andre jobs. Altså, en administrerende direktør, der ikke lever op til forventningerne. For det andet kan bestyrelsen begå fejl i den måde for eksempel direktørens bonusprogram bliver skruet sammen, så direktøren ender med alt for stor en bonus – meget tyder på, at det er sket for Ambus bestyrelsen. Optionsprogrammet havde ikke et loft over, hvor meget direktøren kunne tjene. Da virksomheden på fem år er blevet svimlende 18 gange mere værd, har det medført, at Lars Marcher står til at få en ekstremt stor bonus.

Det er måske ikke det store problem, hvis Lars Marcher egenhændigt er skyld i kursstigningen, men det er jo nok ikke tilfældet, og derfor mener ATP, at aflønningen er for stor.

Hvorfor overhovedet aflønne direktører med bonusser?

Det er der gode grunde til. Der findes en stor økonomisk litteratur, der beskæftiger sig med dette spørgsmål. Formålet med bonusser er at løse et fundamentalt problem, som ejerne af en virksomhed står med, nemlig at sikre sig, at direktøren (og de øvrige medarbejdere) i deres arbejde agerer, så det fremmer ejernes interesser. Den administrerende direktør arbejder hver dag i virksomheden og har en indsigt i sagerne, som hverken ejerne eller deres repræsentanter i bestyrelsen kan have.

Hvis direktøren kun får sin faste løn, er hans eller hendes interesse i at sikre maksimal indtjening til ejerne begrænset. Bonusprogrammer kan bruges til at sikre, at direktørens (og ofte også andre ledende medarbejderes) interesser i højere grad stemmer overens med ejernes.

Det kan imidlertid være svært at stykke et bonusprogram sammen, så det har den rette balance imellem på den ene side at give direktionen et stærkt incitament til at øge virksomhedens værdi og på den anden side ikke at gøre bonussen så lukrativ, at direktøren løber med for stor en bid af den kage, ejerne skulle have haft. Meget tyder på, at Ambus bestyrelse ikke har formået at ramme denne balance, og det får ATP til at reagere.

Hvad bør vi gøre?

Ingenting. Ansættelse og aflønning af administrerende direktører i private virksomheder er en sag for ejerne af selvsamme private virksomhederne. Det er ikke en sag for journalister, bloggere, almindelige danskere eller – værst af alt – politikere. Og generelt ser det ud til, at ejerne via deres repræsentanter i de private virksomheders bestyrelser har ret godt styr på det. Der er enkelte eksempler, hvor bestyrelserne har fejlet. Jeg har tidligere kritiseret aflønningen af Nets-direktør Bo Nilsson, som jeg mener er udenfor skiven. Lars Marcher ser ud til at være et eksempel på det samme. Men det er undtagelser, der bekræfter reglen.

Ny forskning udført af Nicolai Foss, professor i iværksætteri ved Universitá Bocconi i Milano og Jacob Lyngsie, lektor ved Syddansk Universitet i Odense viser i øvrigt, at store lønforskelle indenfor virksomheder ”har en gunstig indflydelse på virksomhedens resultater. Det er faktisk sådan, at jo større spændet er, jo bedre klarer virksomhederne sig gennemsnitlig set. Det kan have at gøre med, at jo større uligheden i aflønning inden for virksomheden, jo relativt mere er der også at vinde ved at avancere. Og så anstrenger man sig netop for at kunne få en forfremmelse”. Hele forskningsrapporten kan læses her.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikkeetnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her