Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal være stolte over den lave abortgrænse i Danmark

Venstre skal passe på ikke at falde for dybt i wokegryden, når de sammen med Enhedslisten lægger op til debat om abortgrænsen herhjemme.

I Danmark har vi en af Vesteuropas hårdeste grænser for fri abort – og hurra for det. Uge 12 er grænsen – og på menneskehedens vegne er der grund til at glæde sig over, at Danmark på dette uhyre vanskelige etiske område ikke er et såkaldt progressivt foregangsland.

Ja, der er grund til både at være stolte af og værne om den lave abortgrænse, der nu ser ud til at komme under pres. Og det er såmænd ingen overraskelse, at vi i Danmark mærker efterdønningerne af abortdiskussionen, der blussede op, efter at den amerikanske højesteret i juni omstødte den såkaldte Roe vs. Wade-afgørelse fra 1973, som sikrede kvinders ret til fri abort i hele USA.

Men ligesom andre bevægelser fra USA, der er berettigede nok i deres oprindelse som f.eks. Black Lives Matter – er det ikke alle diskussioner, der kan tåle at tage turen over Atlanterhavet og blive sat ind i en anden kulturel kontekst uden at blive misbrugt ideologisk.

Problemet er bare, at man efterhånden simpelthen ikke kan sætte sin lid til et Etisk Råd, der er blevet så meget kammerater med tidsånden, at de for eksempel anbefaler juridisk kønsskifte helt ned til 10-års alderen.

Jeg er faktisk virkelig bekymret for de vinde, der blæser fra USA, fordi debatten der (i hvert fald som den er gengivet i danske medier) er en temmelig unuanceret og stagneret kamp mellem pro-life og pro-choice. Og det er ikke den diskussion, vi har brug for i Danmark, hvor vi (gudskelov) har sikret den frie abort – men vi skal sikre den fortsatte begavede, nuancerede samtale om abort med det til formål hele tiden at nedbringe antallet af aborter. Færre fosterdrab simpelthen – det bør enhver (selv den meste rabiate ligestillingsdame eller -person) ønske sig.

Imidlertid er Enhedslisten og (woke-)Venstre indgået i en hidtil uset og besynderlig, bekymrende alliance – hhv. Pernille Skipper og Maja Torp, begge ligestillingsordfører i spidsen – med den dagsorden at hæve den nuværende abortgrænse – med Torps lidet velbegrundede argument: »Vi skal være åbne for, at samfundet udvikler sig.«

Ja, men Venstre, Danmarks største borgerlige parti, der ganske vist har solgt sin sjæl til wokeness og fremtidstro, bør holde sig for øje, at udviklingen ikke altid går i den rigtige retning, og nutiden er ikke altid bare en dårligere udgave af fremtiden. Og at sætte spørgsmålstegn ved, om abortgrænsen ved 12 uger er såkaldt »tidssvarende«, vidner i hvert fald om, hvor klinisk og kynisk synet på abort med årene er blevet.

De to ligestillingsordfører hæfter sig ved, at der ikke foreligger nogle sundhedsfaglige argumenter for, at abortgrænsen netop skal være 12. uge – og kunne derfor ligeså vel være 18 uger. Det er blot et spørgsmål om fosterets størrelse. Og derfor må de etiske argumenter og Etisk Råd på banen, hvis vurdering politikerne vil afvente.

Problemet er bare, at man efterhånden simpelthen ikke kan sætte sin lid til et Etisk Råd, der er blevet så meget kammerater med tidsånden, at de for eksempel anbefaler juridisk kønsskifte helt ned til 10-års alderen. Med andre ord er Etisk Råd med stud.theol. og adm. direktør Morten Bangsgaard som eneste ædruelige undtagelse ikke længere garant for noget som helst. Etisk Råd må vel være sat i verden som et etisk korrektiv til tidsånden, der har det med at miste retningssansen, respekten og omsorgen for menneskelivet.

Og i vores skøre tid, hvor WHO spiller skak med intetheden, det onde, det umenneskelige og foreslår helt at droppe den øvre tidsgrænse for aborter – ja, så er der god grund til, at vi både lykønsker os selv med, at vi var foregangsland for den frie abort i 1973 – og foregangsland nu ved at fastholde abortgrænsen på 12 uger. For på det tidspunkt må kvinden have bestemt sig for, hvad hun vil. Og et foster er altså det, det ligner: et menneskebarn – med ret til liv. Uanset hvilken mærkelig tid vi lever i.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.