Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Unges mistrivsel kan ikke kureres 

Der er megen fokus på unge, der føler, at de ikke har det godt. Det kan der være mange grunde til. Men erkendelsen af, at livet ikke altid viser sig fra sin bedste side, er også væsentlig. Men det er lidt, som om mange unge har mistet modet til at leve med den sandhed.

Ungdommen mistrives som aldrig før: Følelsen af utilstrækkelighed, ensomhed, ikke at kunne håndtere hverdagen, søvnløshed, stress – og i den allertungeste ende af elendigheden: spiseforstyrrelser, selvskade, angst og depression.

Alle taler om det, men ingen ved helt, hvor mistrivslens onde rod skal findes – og buddene er mange: Er det mon for store krav i skolesystemet, karakterræs, for høje forventninger til de unge fra samfundet, fra forældrene, fra kammeraterne og fra dem selv – den såkaldte præstationskultur?

Eller hvad med perfekthedskulturen, der næres gennem de sociale mediers nådesløse spejl, som de unge døgnet rundt holder foran sig? Er det institutionaliseringen, der bærer skylden – eller hvad? Og en tabuiseret begrundelse: Bærer forældrenes skilsmisser og stridigheder, brudte og sammenbragte familier en del af skylden?

Tja, af alt dette kan mistrivslen nok næres – for et menneskes trivsel og mangel på samme under påvirkning af det liv, det samfund og den tid, mennesket er sat i.

Men mistrivslens dybeste grund skal findes i en erkendelse af, hvad et menneske er.

Forleden læste jeg psykolog og direktør for rådgivningsorganisationen Girl Talk Anna Bjerre udtale i Berlingske, at det bare er virkeligheden om mennesket, at vi ikke altid har det godt – og hun beskriver, hvordan mange går til psykolog for at »lære at blive glade«, og hun fortsætter: »Hvis vi taler om redskaber til at få smerten til at gå væk, har vi allerede taget den forkerte afkørsel. Vi kan ikke tale hele smerten væk, men måske er vi i nogle situationer nødt til at lære at leve med den.«

De unge trænger til, at nogen fortæller dem, at de ikke nødvendigvis er i stykker og skal repareres.

Hun har jo ret.

Gode psykologer ved nemlig, at mennesket ikke kan kureres for sig selv. For der findes en skævvridning inden i os, der aldrig rettes ud. Der er et misforhold i sjælen, der aldrig falder på plads. En mislyd, en tone, der ikke stemmer. En klang, der er brudt – som vi ikke kan hele.

Og det brudte er ligeså gammelt som menneskeheden selv. Man kan ikke være hel og i stykker samtidig – men man kan være hel og brudt i den betydning, at det brudte er vores livsvilkår: Livet er brudt af døden, troen er brudt af troen på os selv, kærligheden af ophøret og håbet af håbløsheden.

Og jeg tror, de unge trænger til, at nogen fortæller dem, at de ikke nødvendigvis er i stykker og skal repareres – men at noget i dem er brudt. Det brud, der betyder og bevirker, at der hører en vis del lidelse til det at være menneske.

Jeg er helt med på, at der er unge som voksne, der har det så dårligt, at de skal modtage medicinsk behandling – og gudskelov kan de få det – og gudskelov er det de færreste.

For de flestes vedkommende handler mistrivslen om noget andet, og når jeg så ofte har skrevet, at de unge skal dannes, de skal læse bøger, de store klassikere – og derigennem stykkevist får forklaret deres eksistens – ja, så er det, fordi vores største tænkere selv har stået i det fortvivlelsens mørke – og skrevet ud af det.

Det er fortvivlelsen over at være sig selv – den stærke ulyst til at være sig selv, en lede ved sig selv, som Søren Kierkegaard skriver om i ”Sygdommen til Døden”. En sygdom, vi ikke kan blive helbredt fra, ej heller dør af, men må lære at leve med til døden.

Fortvivlelsen er nemlig ikke det tordenvejr, der driver over, men det livets ragnarok, vi skal turde stå i – og finde mod til at stå i. Men det er, som om de unge har mistet modet.

Og jeg ønsker sådan, at de kunne finde kræfter, mod og styrke ved at stifte bekendtskab med hele vores åndelige, litterære og kristne arv – hvori de vil opdage, at andre har stået i fortvivlelsen før dem. Og ligesom dem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.