Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Livet er fuld af begrænsninger. Lev med det

Hvert år får de nye studenter at vide, at hele verden står åben for dem. Javel, men det er ikke ensbetydende med, at alle får det, de drømmer om, at det går som planlagt. Og måske er det faktisk meget godt.

Kære studenter! Alt er muligt!” Det er den parole, der lyder, når I skal ud i verden. Alt er muligt, for I er unge og smukke, stærke og kloge, eventyrlystne og energiske, stræbsomme og arbejdsomme og flittige, og fremtiden tilhører jer.

Noget i den stil vil I høre i utallige skåltaler fra rektorer, forældre, onkler og alle andre, der gerne vil give ungdommen appeller og opsange, kærlige gaver og velmenende råd med ud i livet. Det er faktisk nærmest, som om det er blevet en pligt og vor tids løsen at bide livet i låret og udtømme det muliges rige – for ”I kan alt”!

Nej, I kan ikke alting. Og det er heller ikke alting, I har ret til. Og det er heller ikke alting, der er muligt – end ikke med 12-taller på rad og række. Livet er rigt på muligheder – men livet består ikke udelukkende af muligheder. Det, der er muligt lige nu, bliver ikke ved med at være det. Ingen taler til jer om livets umuligheder og umulighedernes lyksaligheder – for i vores mærkelige moderne tidsalder har vi fået den vanvittige tanke, at begrænsninger er af det onde – at begrænsninger skal ryddes af vejen for livets sande udfoldelse. End ikke menneskelivets givne vilkår alder og køn, evner og mangel på samme må være begrænsninger for os: Kønnet er en konstruktion – og en ændring er ikke irreversibel, ”det kan bare ændres tilbage igen”, som en veninde sagde til mig i en solstol på Folkemødet i Allinge.

Og da jeg argumenterede for, at begrænsninger måske er meget godt for menneskelivet, kunne jeg godt høre, at jeg lød som en stemme fra en tid, der ikke længere findes, for i dag er begrænsningerne ophævet af mulighedens brutale og tvivlsomme magt.

Da jeg argumenterede for, at begrænsninger måske er meget godt for menneskelivet, kunne jeg godt høre, at jeg lød som en stemme fra en tid, der ikke længere findes.

Alt er muligt, og det meste er en menneskeret. Børn behøver vi sådan set ikke skynde os med at få eller bekymre os om at få, for dem kan man få på omtrent hundrede måder – æg og sæd kan fryses ned og doneres og flyves om på den anden side af kloden, så en colombiansk kvinde kan føde dit barn. Og ingen overvejer den umulige tanke, at der er noget, vi ikke kan blive til, noget, vi ikke kan få i denne verden, hvad enten det er børn eller karriere, partner eller lykken – enten fordi vores evner ikke rækker til det – eller fordi livet ikke skænker os det. Simpelthen.

Skæbnen hører svundne tider til – skæbnen har mennesket udviklet sig udover, taget magten over og æren for. Forestillingen om, at der er noget, der sker os – noget, der overgår vores liv og måske begrænser det – kan vi ikke forlige os med – eller leve med. Men kære unge student: »Lev med det!« som statsministeren vredladent rev af sig, og det blev et slags mantra for hendes magt – den må vi leve med, sikkert også en valgperiode mere – fred med hende, de døde mink og med politik i dag.

Det handler om jer – kære unge mennesker. Jeg siger det ikke vredladent, men kærligt: Lev med det! Jeg siger det, fordi vi ikke selv er magten bag alt og slet ikke bag det vigtigste i vores liv. Jeg siger det, fordi livet har overbevist mig om, at begrænsninger er godt for et menneskeliv. Fordrer vi altid det størst mulige af livet – ja, da fordrer vi det også af hinanden – af dem, vi deler livet med. Og så går livet i stykker. For i alle livets forhold er det sådan, nogle gange er begrænsninger en frihed, en lettelse. Ønsker og drømme er gode, men når I møder et venligt nej – en umulighed – så vil I ikke sjældent opleve en anden uventet glæde. Det er ikke alt, vi får. Vi får det, livet giver os. Tit skal vi takke for, at det ikke er gået, som vi selv ønsker – takke for, at ikke alt er muligt, og forstå, at der var noget, vi ikke skulle have. Af hjertet tillykke med huen, og lev med alt det, livet er – og alt det, I ikke får.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.