Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Man behøver ikke være reaktionær for at se vanviddet

Det tog to år for DIF at komme frem til, at transkønnede og intetkønnede kvinder ikke bør have lov at dyste mod binære kvinder i eliteidræt. Og det får de nu hug for, at de mener.

Når mænd bliver sportskvinder. Læs det lige igen. Det er nærmest, som om sætningen nedbryder sig selv, fordi den mangler et remtræk til virkeligheden. Den biologiske virkelighed: Mænd bliver sportskvinder.

Det kan ikke lade sig gøre – eller jo, det kan det, men i mødet med virkeligheden falder det kønsideologiske blændværk. Kvinder, transkønnede kvinder, der tidligere var mænd og har gennemgået en mandlig pubertet og udvikling af kroppen, har en naturlig biologisk fordel i flere sportsgrene. Tag for eksempel vægtløfter Laurel Hubbart fra New Zealand – der mere eller mindre ubesværet kan trække 145 kilo op fra gulvet og op over hovedet, ned i knæ, op i strakte arme – én stor flydende, elegant bevægelse.

Bravo. Det kræver alligevel sin kvinde. Eller mand.

Få år tidligere, inden kønsskiftet, havde den af udseende noget mandhaftige dame stillet op i samme disciplin – som mand. Man behøver vist ikke engang at være reaktionær for at se, at det er det glade vanvid. En af grundprincipperne i sport er jo netop, at man konkurrerer på lige vilkår, men Laurel Hubbart og andre transkønnede atleter har en helt åbenlys uretfærdig fysisk fordel – og den må med al rimelighed diskvalificere.

For trods det medicinske og kirurgiske kønsskifte, trods alle normnedbrydende og socialkonstruktivistiske ideologiers insisteren på, at kønnet er valgfrit og flydende, da sætter menneskenaturen sig alligevel smukkest og stærkest igennem: kraftigere skelet, bredere skuldrer, større lunger, større hjerte, mere blod, mere muskelmasse giver et ulig konkurrenceforhold til andre binære (læs: biologisk fødte) kvinder.

Vi vil alt og vil kunne alt, skabe alt og omskabe os selv, og vi gør det, hvis ikke hovmodet holdes nede.

Det postmodernistiske grundsyn på menneskekønnet findes ganske enkelt ikke i sportens verden, og derfor drager Dansk Idrætsforbund (DIF) i en ny rapport den konklusion, at transkønnede og intetkønnede kvinder ikke bør have lov at dyste mod binære kvinder i eliteidræt. Helt rimeligt og helt uhørt, at det kunne tage DIF to år at nå frem til den konklusion, men det afslører blot, hvor voldsomme og omkalfatrende kræfter, der bærer den identitetspolitiske bølge, der skyller ind over Vesten og vil installere et nyt sprog, en ny selvopfattelse og en ny verdensforståelse. For DIF’s temmelig ukontroversielle beslutning, der bare vidner om, at de nogenlunde har bevaret jordforbindelsen, møder kritik fra LGBT+, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og Den Internationale Olympiske Komite (IOC), der insisterer på, at tiden er løbet fra en binær verdensforståelse, som sporten stadig hænger fast i – nemlig, at der findes to køn. En sandhed, der provokerer det relativistisk tænkende menneske, der formet af tidsånden føler sig begrænset og provokeret af alt bestående, normer, værdier, traditioner og køn.

Jeg medgiver gerne, at det er en utrolig følelsesladet diskussion. For kønsdysfori er en realitet, der er mennesker, der ikke kan identificere sig med det køn, de er født med. Og de mennesker skal samfundet favne, hjælpe og respektere. Selvfølgelig. At de transkønnede vil blive udelukket fra at konkurrere på elitesportsniveau – ja, det er bare et vilkår, man må acceptere. Acceptere, at ikke alt i verden er muligt. Det er det i øvrigt ikke for nogen af os – men det er svært for os at hvile i – for hovmodet er ligeså gammelt som menneskeheden selv og i virkeligheden det, alle ideologier, også mangfoldighedsideologien, er båret og næret af. Vi vil alt og vil kunne alt, skabe alt og omskabe os selv, og vi gør det, hvis ikke hovmodet holdes nede – og det er det kun i ringe grad siden 68’-bevægelsens opgør med alt det, der holder os på plads – holder mennesket til Jorden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.