Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det kvindebillede er en katastrofe

Det kommende maleri med 30 kvindelige politikere i Folketinget er en devaluering af ligestillingen.

Folketingets Præsidium har besluttet, at der skal males et portræt af de 30 kvinder, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915. Maleriet skal hænge i Samtaleværelset på Christiansborg, slottets fineste rum, der er udsmykket med Herman Vedels gruppeportræt ”Fra forhandlingerne om Grundloven af 5. juni 1915”. Som en slags fortsættelse af historien får de mørkklædte, jakkeklædte herrer nu selskab af kvinderne, der med historiker og forhenværende chefredaktør Bo Lidegaards formulering har »brudt glasloft efter glasloft«.

Lidegaard står i spidsen for det udvalg, der har udpeget de 30 brave, men overvejende røde kvinder – kun syv er borgerlige.

Selv om jeg er helt med på Lidegaards argument om, at partiet Radikale Venstre historisk set ikke er et rødt, men et borgerligt husmands og lærerparti – ja, så er det svært at overse det politiske bias. Særligt når man overvejer, hvilke blå kvinder der ikke får en plads på lærredet.

Anderledes med vore dages såkaldte ligestillingskamp, der ingenlunde handler om ligestillingsmæssige fremskridt, men derimod om særbehandling og særrettigheder, særhensyn og kvindekvoter. Til hvem? Til de i forvejen privilegerede kvinder.

Hvad blev der af for eksempel Britta Schall Holberg og Birthe Rønn Hornbech? Begge nogle rigtige Venstre-mandfolk og tidligere ministre, modige, markante og den slags politikere, man ikke var i tvivl om, at deres demokratiske engagement ikke blot var en karrierevej, men var bundet og båret af tanken om at have et kald. Og der kan nævnes adskillige andre: Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), den mest modige af slagsen i årtier, der førte en beundringsværdig kamp for faglighed, frihed og dannelse i folkeskolen, Pernille Vermund (NB), der på sin egen måde har sat uudslettelige aftryk i udlændinge-integrationsdebatten, og Inger Støjberg, fængselsdom eller ej, men så afgjort en kvinde, der har brudt glaslofter.

Hele den sikkert velmenende idé om at huske og hædre kvinder, der gjorde en forskel i dansk politik, er – som så megen anden særbehandling af kvindekønnet – en devaluering af ligestillingen.

Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at de ovennævnte kvinder har så megen selvrespekt, at de ikke vil lade sig afbilde på maleriet, der dybest set bare er et ideologisk projekt – og en katastrofe for demokratiet, at Folketinget sætter det i søen.

Ja, det mener jeg.

For ifølge Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, skal det nye maleri skabe en bedre »kønsmæssig balance i udsmykningen af Samtaleværelset, hvor mændene er i overtal«. Hør engang: Husk lige engang, at hovedmotivet på Herman Vedels grundlovsmaleri, som kvindeskikkelserne nu skal gøre selskab, ikke er ikke de mørkklædte herrer, men derimod den historiske grundlovsændring, der gav kvinder stemmeret som et udtryk for ligestilling, en af grundstenene i vores demokrati. Og i et ligeretsbaseret samfund skal ingen have særrettigheder, hverken på grund af hudfarve, religion, seksuel orientering eller køn.

Den oprindelige kvindekamp vil jeg gerne tilslutte mig, den handlede om ligeløn, lige rettigheder og seksuel frigørelse. Anderledes med vore dages såkaldte ligestillingskamp, der ingenlunde handler om ligestillingsmæssige fremskridt, men derimod om særbehandling og særrettigheder, særhensyn og kvindekvoter. Til hvem? Til de i forvejen privilegerede kvinder, der sagtens selv kan smøge ærmerne op og bevise deres værd – ikke i kraft af deres køn, men i kraft af vilje og mod, evner og flid.

Køn skal ikke være en hindring, men den ideologiske forestilling om, at køn alene er en kvalifikation, kolliderer med de grundprincipper, vores samfund og demokratiske folkestyre hviler på, nemlig ligeværd og ligeret – ikke mereværd og særret. Og nedenunder alting, under demokrati og rettigheder, ligger den kristne grundtanke om ethvert menneskes ligeværd. Det går forud for enhver ligestilling.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.