Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Man skal gøre sig umage for at dumpe indfødsretsprøven

Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter.

Det er den evige gentagelse af det samme, når indfødsretsprøven holdes to gange om året. Ja, medierne kan såmænd genbruge deres overskrifter, artikler og debatindlæg, for det er det samme klynkeri fra dumpede ansøgere, der ikke begriber, man ikke ”kan blive dansk” uden at vide, hvilket år Danmark blev medlem af EF, eller hvem der instruerede Olsen Banden-filmene. Og den samme diskussion om indfødsretsprøvens uhyrlighed og urimelighed og den samme opfordring til læseren om selv (uforberedt, midt i morgenkaffen) at tage testen, så man kan blive fortørnet over, hvor svært – eller nærmere umuligt – det er at erhverve sig et dansk statsborgerskab.

Men er det nu rigtigt? Nej. Indfødsretsprøven er en multiple choice-test (tre svarmuligheder, 33 pct. chance for rigtigt svar) med 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur og historie. Plus de nye fem spørgsmål om såkaldt danske værdier. 35 af spørgsmålene tager udgangspunkt i et materiale, deltageren på forhånd har kunnet lære udenad, forfra og bagfra – de resterende 10 spørgsmål om aktuelle emner og danske værdier er uforberedt. Det kræver mindst 36 rigtige svar at bestå prøven, fire af de fem værdispørgsmål skal være korrekte. Prøven tager 45 minutter.

Kort sagt: Ansøgeren bliver båret, lokket, hjulpet gennem prøven, som om vi for alt i verden vil undgå at nogen dumper.

Hvis man gør sig den ulejlighed at læse pensum nogle gange, er chancen for at bestå faktisk temmelig god. Og hvis man ikke gider eller ikke kan læse, er hele materialet indtalt som lydbog, og på hjemmesiden indfodsretsproeve.dk finder man gode råd til, hvordan man forbereder sig fornuftigt, undgår overbelastning af hjernen, husker at holde frokostpause, gå tur, spise, sove og gå i fitnesscenter.

Kort sagt: Ansøgeren bliver båret, lokket, hjulpet gennem prøven, som om vi for alt i verden vil undgå, at nogen dumper (læs: ikke er dansk). Hvor er det dog pinagtigt. Der er ikke engang tale om at tilegne sig et stof, reflektere over det, analysere og forstå – nej, det er udenadslære. Og det er indfødsretsprøvens svaghed: Den afslører ikke nogen dyb forståelse af emnerne.

Det er altså det pure opspind, at mennesker, der helhjertet ønsker at blive danske statsborgere, bliver forholdt statsborgerskab, fordi de ikke på stående fod ved, hvem der har udformet ”Your rainbow panorama”, placeret oven på kunstmuseet Aros i Aarhus, der er et af spørgsmålene i den aktuelle prøve (det er i øvrigt Olafur Eliasson). Man skal faktisk virkelig gøre sig umage for at dumpe indfødsretsprøven, der på mange måder bare er endnu et symbolpolitisk indslag.

De fem værdispørgsmål, der har rystet en forarget offentlighed, handler bl.a. om, hvad strafferammen er for at sende et barn på genopdragelsesrejse. Udmærket spørgsmål – det har bare ikke så meget med danske værdier at gøre, men afslører, at problemet med lemfældig tildeling af statsborgerskab ikke handler om tyskere eller italienere, men om mennesker med mellemøstlig oprindelse med rod i en islamisk kultur. Og selv om man svarer rigtigt på værdispørgsmålene, betyder der jo ikke, at man har taget danske værdier til sig og føler forpligtelse og loyalitet over for Danmark og danskerne. Danskerne har førstefødselsret, ejendomsret og arveret til Danmark – og den ret skal forsvares i samme åndedrag, som andre tildeles statsborgerskab.

Derfor er det, som Grundtvig, der var medlem af det første indfødsretsudvalg, fastslog, ikke for meget at forlange, at de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål, og »kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttede til folket og til fælles bedste«. Overvej lige, hvor mange statsborgerskab vi har kastet i grams på folk, der lader hånt om det fælles bedste.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen