<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det evindelige politiske realityshow slider politikerne op

Det billige ræs om konstant synlighed, at være energisk og tilgængelig er en evig kalkunjagt, der forståeligt nok kan ende med at gøre politikerne syge.

Stress er en folkesygdom og rammer selvfølgelig også de folkevalgte. Forleden blev endnu en politiker ramt af stress. Det er SF’s, i øvrigt meget sympatiske, gruppeformand Jacob Mark, der har fået konstateret en øjensygdom, der gør, at han har mistet store dele af synet.

Lidelsen kommer af en langvarig overbelastning af krop og sind – altså stress, og Jacob Mark indskriver sig i rækken af folketingspolitikere, der gennem de seneste år har været sygemeldt på grund af stress – blandt andre Ida Auken (S), Henrik Sass Larsen (S), Alex Vanopslagh (LA), Eva Flyvholm (EL), Rasmus Jarlov (K) og Alex Ahrendtsen (DF).

Der er jævnligt fokus på den syge, eller måske rettere sygeliggørende arbejdskultur på Christiansborg, hvor politikere beretter om alt for mange samråd, sene mødeindkaldelser, kort forberedelsestid, for mange og for lange forhandlinger uden bagkant, der trækker ud til kl. 4 om natten – alt for meget af det hele simpelthen. Og der er slet ingen tvivl om, at det forholder sig sådan inden for Christiansborgs mure.

Når man betragter det politiske liv og politikernes liv udefra, så forstår jeg godt, at de segner under det.

Når man betragter det politiske liv og politikernes liv udefra, så forstår jeg godt, at de segner under det, og særligt to ting bekymrer mig: Prøv engang at lægge mærke til, at alting er blevet politik. Vi hører om politik, som var det det eneste saliggørende, her og der og allevegne og hele tiden – og vel at mærke ikke store beåndede, begavede, ideologiske samtaler om vort land og samfundets indretning – nej, alt fra småtingsafdelingen hører vi om, som var det eksistentielle spørgsmål med fuldstændig afgørende betydning for borgerne.

Og det er det ikke, hvad enten det så handler om cigaretpriser, fiskekvoter eller grønne afgifter.

Tag nu bare kommunalvalget; en måned før valgdagen begyndte det allerede at køre i tomgang, og det kører endnu – og ja, lokalpolitik er vigtigt, men det er ikke alt. Det er bare det indtryk, man får, når nyheder fra den politiske verden kører i båndsløjfer og liveblogs med minut for minut-opdateringer fra for eksempel afhøringerne i minksagen, rigsretssagen mod Støjberg og alt muligt andet.

På den måde er det næsten uundgåeligt, at hele politikernes liv bliver politik. Men politik skal faktisk ”bare” være rammerne for borgerne, så vi kan koncentrere os om det væsentlige, nemlig vores daglige liv.

Det leder mig hen til det, jeg mener er den helt store synder i forhold til politikernes dårligdom, nemlig den næsten neurotiske skærmaktivitet på de sociale medier. Det er ingenlunde for at være på nakken af den gode Jacob Mark, han er slet ikke den værste, men indtil og med dagen før hans sygemelding var han aktiv på Facebook med flere længere opslag, kommentarer og billeder hver dag.

Af hele mit hjerte forstår jeg godt, at han og mange andre klasker sammen. Det politiske realityshow på de sociale medier med alt fra opdateringer om længden på løbeture og billede af hunde og børn, aftenbajere og morgenkaffe to go til pinagtige selfies, grine, græde, rynkede bryn eller nedadvendte mundvige, der udtrykker en holdning til et politisk spørgsmål, er ødelæggende for det seriøse parlamentariske arbejde, politikerne er valgt til at udføre.

Der er grund til bekymring over ordløsheden. Hvorfor sætter de sig ikke ned, bruger deres gode hoved, tænker, reflekterer og skriver en kronik, læser en bog eller skriver en bog selv? Det billige ræs om konstant synlighed, at være energisk og tilgængelig er en evig kalkunjagt, der slider politikerne op.

De har aldrig mulighed for sjælefred. Ikke et øjeblik. Og det bliver man syg af.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere