<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DBU har et stort ansvar for, at Hjulmand & Co. er blevet brikker i et politisk spil

De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form.

Fodboldfeberen og folkefesten fra i sommer fortsætter, efter at fodboldlandsholdet kvalificerede sig til VM-slutrunden i ørkenstaten Qatar næste år, hvor valget af værtsland med god grund har været genstand for debat.

Skulle vi have boykottet VM i Qatar? Ja, afgjort. Uden tvivl – og allerede for længe siden. Der findes faktisk ikke ét eneste godt argument for, at vi skal deltage. Siden afstemningen om VM-værtskabet for 10 år siden har korruptionsanklagerne klæbet sig til Qatar og Fifa, der formentlig har modtaget 5 mio. dollars i bestikkelse for, at den lille, stenrige diktaturstat kunne byde Vesten velkommen til VM under ørkensol. Selv har Qatar aldrig deltaget i VM, aldrig leveret fodboldresultater, men med rede oliepenge og et mellemøstligt krejlergen kommer man langt i fodboldens verden.

Selvom kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen insisterer på uskylden og nægter at træde i karakter, så er VM 2022 sportswashing.

Det er rystende, at DBU og fodboldorganisationer ikke har lyttet til samvittighedens kald og boykottet VM – hør engang: Migrantarbejdere lever under slavelignende forhold og arbejder i døgndrift, omkring 15.000 er omkommet under opførelsen af stadioner, der rejser sig i ørkenens sand i den kvælende varme. Og ja, selvfølgelig blæser Qatar på menneskerettighederne, det er klart.

Qatar er et mellemøstligt klansamfund, indrettet efter konservativ islamisk skik, med kvindeundertrykkelse, krænkelser og drab på homoseksuelle, kristenforfølgelser og offentlige henrettelser ved overtrædelser af sharialovgivningen. Så mens hovederne ruller, triller vestlige fodboldspillere glade rundt med læderbolden, og Qatar, der intet har tilovers for Vesten, får blåstemplet sit diktatur, når hele den vestlige verdens officielle repræsentanter sidder på tribunen. Og selv om kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen insisterer på uskylden og nægter at træde i karakter, så er VM 2022 sportswashing – altså, at regimer sætter sig selv i scene med en stor sportsbegivenhed og derigennem forbedrer sit ry i Vesten. Iskold udenrigspolitik – intet andet.

Derfor er det topmålet af arrogance, når Fifa, DBU og politikerne prøver at bilde os ind, at VM er en god anledning til at rejse kritik af styret i Qatar, tage dialogen, få oliesheiker til at blive demokrater og udbrede menneskerettighederne. Hold nu op – det er bare en gennemskuelig undskyldning for at deltage i et af verdens mest prestigefyldte sportsarrangementer. Og DBU bærer et stort ansvar for, at fodboldlandsholdet er blevet brikker i et udenrigspolitisk spil. For politik og fodbold kan ikke adskilles – ikke længere. Grønsværen er blevet en kampplads for politiske og ideologiske dagsordener. Når fodboldspillere render rundt med regnbuefarvede armbind eller knæler for identitetsideologiske bevægelser som Black Lives Matter, er det ikke bare et sympatisk udtryk for, at man betragter ethvert menneske med samme iboende værdi, uanset hudfarve, køn og seksuel orientering – nej, det er et indlæg i en politisk diskussion.

Fodbold og politik i en uskøn forening – sådan er det, selv om statsminister Mette Frederiksen iklædt dannebrogsfarver og fodboldhalstørklæde live fra Parken fromt sagde: »Udenrigspolitik og fodbold må vi skille ad. I aften fejrer vi fodbolden, og det kommer vi også til til VM.« Og det er vel at mærke den statsminister, for hvem alt er politik. Selv hendes makrelmadder og vinduespudsning i frostvejr og vintersol er politik (læs: propaganda). Og i det øjeblik, hun sætter sine fødder på det blodrøde stadion i Qatar, optræder som politiker, repræsenterer Danmark – ja, så er hendes deltagelse politisk. De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er faktisk fodboldspillerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere