<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er det virkelig en sejr for ligestillingen?

Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre.

Forleden passerede jeg en mand på Algade i Holbæk. På maven bar han sin baby i en bæresele, mens han ubevidst trillede barnevognen frem og tilbage, frem og tilbage som en tusinde år gammel medfødt bevægelse. Hans anden hånd holdt om et papbæger fra Lagkagehuset med dampende kaffe.

»Du triller en tom barnevogn,« sagde en anden mand med en sovende baby på maven og fortalte, at han selv forleden i køen i Netto havde vugget indkøbsvognen frem og tilbage, frem og tilbage, »det sidder ligesom i kroppen, du ved«.

De lo. To fædre udvekslede barselstidens lyksaligheder. Og de så ligefrem ud til at affinde sig vældig godt med livssituationen: Far på barsel, mor på arbejde. Alle er glade.

Og lige præcis på barselsområdet er der ingen grund til at være hverken reaktionær eller romantiker og insistere på, at det er bedst for babyen og samfundsindretningen, hvis mor bliver hjemme og tager sig af guldklump, gylp og gulvvask. Det er simpelthen noget sludder. For det er godt for alle, når far tager barsel – hvis han vel at mærke gør det af egen fri vilje og ikke fordi woke-kulturen har lagt sin klamme hånd på familiernes frihed til at indrette deres liv, som de ønsker.

Det er godt for alle, når far tager barsel – hvis han vel at mærke gør det af egen fri vilje og ikke, fordi woke-kulturen har lagt sin klamme hånd på familiernes frihed.

Ingen barsel bør være øremærket – ej heller til mor. Og hvorfor er det godt, at far går hjemme, dikkedikker, koger sutter og tørrer havregrød op? Ja, fordi der vokser ømhed og omsorg, kærlighed og forbundethed ud på dagene, hvor man ikke skal meget andet end at kere sig om det lille liv, tale til de små undrende øjne, høre den lille gråd og bare se, at underet – at menneskebarnet, fars eget kød og blod – trækker vejret. Og for mange forhold er det godt, at far tager barsel, fordi erfaringen af alt det, der er svært og skrøbeligt, ensomt, hårdt, hyggeligt, glædeligt, lykkeligt og uigenkaldeligt, når man tager vare på et lille barn, bliver en delt erfaring. Delt liv.

Men når alle de rødmundede forkvinder i diverse dameselskaber (læs: Kvinfo og Dansk Kvindesamfund) og lighedsideologiske politikere jubler over det føderale direktiv om øremærket barsel til mænd, handler det ikke om hverken barnets tarv eller familiens tarv eller om den fornemme mulighed, barslen er, for at vi kan skænke vores børn det bedste, nemlig vores tid. Nej, det handler alene om penge – om, hvor høj løn og hvor stor pension kvinder får i forhold til mænd.

At få børn er en underskudsforretning, det sænker kvinders livsindkomst – et fænomen, der er kendt som ”børnestraffen”. Et udtryk, der får mig til at gyse. Her kan jeg ikke lade være med at tænke på, når jeg i mit præsteliv sidder til begravelsessamtaler med voksne børn, der har mistet deres mor eller far, og uanset hvor lidt jeg kan vride ud af dem om den afdøde, går én ting stort set altid igen: taknemligheden over at mor eller far gav dem deres tid. Derfor er det til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet og unuanceret og kynisk, at moderskabet – ja, forældreskabet – harmdirrende omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent, for klog, for ligestillet, for moderne, for woke til at udføre.

Derfor skal mændene tvinges til at tage slæbet. Og stritter de imod – ja, så må arvingerne betale prisen og sendes i institution tidligere. Færdigt arbejde. Så kan mor nemlig få lige så meget ind på bankkontoen og pensionsopsparingen som far. Den tanke kan hun så lune sig ved til sidst, til slut, når hun ligger i sin kastede grav.

Hånden på hjertet: Er det virkelig en sejr for ligestillingskampen? Kunne man forestille sig en ligestillingskamp så beåndet, at den italesatte livet, moderskabet, forældreskabet omgærdet af kærlighed og taknemlighed over de børn, man fik. For hvad med børnene, hvem kæmper deres kamp? Det er vel for deres skyld, vi holder barsel, dybest set. Er det ikke?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Mest Læste blogs
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.10.21, 13:45
Lad os nu sige det, som det er. En baby i folketingssalen er et mediestunt. Og medierne bakker op. Læs mere