<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor tror vi, at børn ikke kan indoktrineres af en dødsideologi, når vores egne velfærdsbørn opdrages med verdensmål, klimaskyld og identitetspolitik?

Jeg har ikke noget enkelt svar på, hvad vi stiller op med børnene fra flygtningelejrene. Men vi skal behandle dem som menneskebørn.

En fireårig pige skal evakueres fra en fangelejr i Syrien, fordi hun vurderes at være hårdt medtaget af ptsd. Hjemtagelsen skal ske uden hendes mor og storebror på fem. Hun er født i krigens og fangelejrens rædsler. Danmark har aldrig været hendes hjem, men nu skal hun hjemtages til Danmark. Eller rettere: tvangsfjernes fra sin mor og føres til et land, hvor hun aldrig har sat sine små barnefødder.

Hun er ikke opvokset med det danske sprogs bløde stemme omkring sig, men med arabiske stemmer, der råber: ”Allahu Akbar”, mens bomber detonerer, og mennesker skriger. Hun har aldrig set et dannebrogsflag i lagkagen og en bøgeskov i maj, kun det sorthvide IS-flag over den støvede ørkenverden. Hun har aldrig set mænd og kvinder være ligeværdige, men set kvindernes hud, hænder, hår og ansigter tildækket bag det sorte slør, fordi de intet er værd, de er fødemaskiner, i deres livmoder bærer de krigens afkom, kalifatets arvtagere – dem, de selv kalder løveungerne. De er menneskebørn. Og vi skal behandle dem som menneskebørn.

At adskille barnet fra sin nærmeste og måske eneste omsorgsperson, moderen, (kald det bare evakuering) er det voldsomste indgreb, staten kan foretage i et menneskes liv.

Dermed ikke sagt, at vi bare skal hente dem hjem i morgen sammen med deres radikaliserede mødre – det uhyre vanskelige spørgsmål har jeg ikke et enkelt eller entydigt svar på – hvis det overhovedet gives, for juridisk hænger vi på vores statsborgere, det er det forbandede og den europæiske hovedpine. Men vi er vi nødt til at forholde os til, hvad et menneskebarn er, ikke mindst hvis børnene kommer hjem. Det tror vi nok, vi gør, når vi ønsker dem hjem til dansk omsorg, trygge plejefamilier, madpakker og godnathistorier, men sandheden er, at vi behandler børnene som det, kalifatet kalder dem, nemlig løveunger.

Lyder det mærkeligt? Hør her: ingen tvivl om, at flere af børnene lider af posttraumatisk stress, at forholdene i lejrene er inhumane, og nok er kalifatet faldet, men drømmen om det lever, og Islamisk Stats ideologi udleves stadig inden for lejrene. Ikke et sted at være for et barn. Nej, men at adskille barnet fra sin nærmeste og måske eneste omsorgsperson, moderen, (kald det bare evakuering) er det voldsomste indgreb, staten kan foretage i et menneskes liv, uanset om det er i en krigsfangelejr eller hjemme i Velfærdsdanmark.

En løveunge kan tages fra moderen, når den har en vis alder – men menneskebarnet og dets mor er forbundet både i blod og ånd. Det underfulde og ukrænkelige, det skabte og skænkede forhold mellem mennesket og dets afkom kan staten ikke forgribe sig på, uden at det får alvorlige konsekvenser. Hvordan kan man dog tro, at det afhjælper ptsd, at den lille pige bliver fjernet fra sin mor, sat på et fly til et fremmed land, hvor hun kan græde sig i søvn af savn, af bekymring for sin mor, af angst for, om de ses igen? Ubegribeligt.

Derudover undrer det mig, at man fastholder den præmis, at små børn er uskyldige, ergo kan de ikke være radikaliserede. Gang på gang har vi hørt den såkaldte afradikaliseringsekspert Kasper Fisker bilde os ind, at det ikke giver mening at tale om radikalisering af børn i præteenageårene. Hvad er barnet så indtil da? En løveunge uden fantasi, følelse, forstand, der bare æder og sover?

Den britiske terrorforsker Jonathan Hall mener, at børnene, der er brutaliserede, udgør en terrortrussel, hvis de vender hjem, men vi kan ikke forlige os med tanken, at et barn kan opdrages til at udføre ondskabens gerninger – derfor siger vi, at det ikke findes. Men hvordan kan vi tro, at børn ikke bliver indoktrineret af en dødsideologi, når vi insisterer på, at vores egne velfærdsmenneskebørn skal opdrages (læs: indoktrineres) med alle mulige ideologier og politiske tanker, som var det den eneste sandhed? Jeg nævner i flæng: FN’s verdensmål, Menneskerettighedskonventionen, Paris-aftaler, klimaaktivisme og klimaskyld, queerteorier, identitetspolitik. Listen er lang, for ethvert barn kan påvirkes. Også kalifatets menneskebørn.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere