<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det, der burde være omsorg for ulykkelige mennesker, er blevet en slagmark for identitetspolitik

Hvor er de borgerlige i debatten om juridisk kønsskifte – ud over de enkelte velmenende pip om, at "børn skal være børn” og alt det der?

Jeg tager en dyb indånding, hver gang jeg beskæftiger mig med juridisk kønsskifte for børn. Det er en både følelsesladet og følelsesmanipulerende debat. Det, der burde være et uhyre vanskeligt etisk spørgsmål, er blevet overtaget af den venstrepopulistiske identitetspolitiske dagsorden, der hærger mennesket og samfundet i den vestlige verden.

Det er slet ikke en diskussion om, hvorvidt transkønnethed findes, for det gør den. Både børn, unge og voksne kan føle, at deres kønsudtryk afskiller sig fra deres medfødte biologiske køn. Det angår dog relativt få mennesker – herhjemme kun 0,6 pct. af befolkningen – og alligevel er juridisk, medicinsk og kirurgisk kønsskifte forsidestof.

Hvorfor så alt det rabalder? Fordi det ikke bare handler om, hvordan vi som samfund bedst hjælper trængte menneskesjæle, men i høj grad vidner om, at det er lykkedes for den identitetspolitiske bevægelse at ændre vores blik på mennesket. Jeg er alvorligt bange for, at transtoget snart er kørt, mens vi kun muligvis aner, hvilken afgrund og opløsning vi er på vej imod. Med stormskridt.

Det, der burde være omsorg for ulykkelige menneskeskæbner og grædende hjerter, er blevet en ideologisk slagmark – eller rettere en ideologisk magtovertagelse, for der er langt imellem de etiske og åndeligt velfunderede modargumenter på den borgerlige fløj. Der kommer enkelte velmenende pip om, at når børn ikke selv kan bestemme deres sengetid, skal de heller ikke bestemme deres eget køn. ”Børn skal være børn” og alt det der.

Kritikere af hele identitetsballaden er nødt til at forstå, at de står over for en ideologisk mastodont med urokkelige, skarpslebne argumenter funderet i solid marxistisk tænkning og en hær af kampberedte aktivister bag sig. Og frontlinjen er trukket op: Hele translobbyen, bl.a. organisationer som Sex og Samfund og Amnesty International, taler om mennesket på en yderst forsimplet og afstumpet facon, som om det uden tvivl og altid er det bedste for børn at blive sat fri til at vælge deres køn selv.

Selv om enhver ved, at juridisk kønsskifte ofte er første skridt på vejen til medicinsk og kirurgisk kønsskifte: Stophormoner og krydshormoner sprøjtes ind i børn – ikke engang det anfægter en ideolog, der udlægger et så utrolig uafklaret og etisk komplekst emne som det mest afklarede, afdækkede og bedst forklarede område af sjælens og menneskets liv, man kan forestille sig. Ingen nævnte ulemper, bekymring eller overvejelser om fortrydelse. Og borgerlige kritikere har endnu ikke opdaget, at vil man vinde det slagsmål, der ikke bare handler om nichediskussionen ”kønsskifte”, men om den grundlæggende anskuelse af mennesket under hastig forandring, er man nødt til at komme op på dupperne og læse nogle bøger om, hvad et menneske er – i lyset af en åndelig kristen anskuelse.

Det, der skulle være samfundets bolværk mod en ideologisk magtovertagelse af etiske samfundsforhold, det ikke særlig divergente Etisk Råd, anbefaler juridisk kønsskifte ned til 10-12-årsalderen. De fleste medlemmer har i øvrigt naturvidenskabelig baggrund, en enkelt teolog og så minsandten ide- og religionshistoriker Rune Engelbreth Larsen. Tidligere medredaktør af tidsskriftet Faklen, hvori man førte en uforsonlig kritik mod kristendommen og var en del af kredsen omkring okkultisten Erwin Neutzsky-Wulff. Med det in mente er der da grund til bekymring for rådets etiske kompas over for identitetspolitik. For slet ikke at tale om aktiv dødshjælp, abort og alt muligt andet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere