<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De unge har brug for børnenes minister, der lytter til dem – og forstår, at de har mistet modet

Jeg har sådan behov for at skrive en hilsen til børnene og de unge. Til alle dem, der endnu en dag sidder rundtomkring i de danske hjem, måske i sengen under dynen, med tomme blikke, morgenhår midt på dagen, frysepizza i maven, og kigger på computerskærmen, mens en lærer forklarer, hvordan man omskriver brøk til decimaltal. Til alle dem, der ikke fik nogen opmuntring på det stramt styrede pressemøde forleden, hvor statsministeren vist glemte sit gamle mantra; at hun gerne ville være børnenes statsminister, som hun udtrykte det i sin første ikke så lidt svulstige nytårstale: »Jeg vil altid stå på børnenes side« - eller med andre ord: ”lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i.”

Det var før coronaens mellemkomst, og med den har det vist sig, at det der med børnenes statsminister enten kun omfatter de børn, som regeringen med omsorgsfuld tvang vil fjerne fra deres forældre – eller også ”børnenes statsminister”, fordi hun ser os alle sammen som børn, behandler os som børn. Statens børn. Nuvel – i hvert fald elskede statsministeren alligevel ikke børnene så højt, at hun var parat til at give køb på magtens sødme, som vi igen fik at smage ved den højkontrollerede genåbning af landet – det, regeringen kalder en »kalkuleret risiko«. Nej, magten hindrede børnene i at komme til statsministeren – og det er vist mere et spørgsmål om at være magtens minister i makrelsovs.

Sagen er den, at børnene har brug for en statsminister, der ser dem, lytter til dem og forstår dem – for de har mistet modet, og de skal åbenbart bare tage sig sammen lidt endnu, for de store børn kommer ikke i skole foreløbig – ja, regeringen har ikke engang gjort sig den ulejlighed at regne på muligheden for at få 5.-8. klasse tilbage igen. Ingen nævner den norske model, hvor skolerne er åbne under meget kontrollerede og coronasikre forhold. Hvad ligner det?

I hvert fald elskede statsministeren alligevel ikke børnene så højt, at hun var parat til at give køb på magtens sødme.

Og hvad med efterskolerne og højskolerne? Netop her var det muligt at lave en af de sociale bobler, der i forvejen eksisterer på en skole, hvor man sover, spiser, lærer og lever.

Mistrivslen blandt børn og unge er slet ikke et spørgsmål om social status (måske derfor statsministeren tilsyneladende er ligeglad), der er ingen ideologisk kamp at kæmpe, men medierne flyder i disse dage over med hjerteskærende beretninger om børne- og ungdomsliv, der er ved at gå i opløsning.

Og det er ikke særligt børn fra udsatte hjem – nej, det er børn og unge af helt almindelige velfungerende forældre i helt almindelige hjem: De er nedtrykte, mismodige og ensomme – de har svært ved at finde mening i at stå op om morgenen, tænde skærmen, kigge på sit eget billede hele dagen, mens undervisning og livet flimrer forbi og lukker horisonten.

9 ud af 10 har ikke rørt sig nok under coronaen, de mangler fritidsaktiviteterne, cykelturen til og fra skole – ja, de mangler hverdagen. Og deres sagtmodige klagesang handler såmænd heller ikke om hverken studenterkørsel og bajere, badeferier og fester – nej, det er en stille bøn om at få deres lille hverdagsliv tilbage. Drømme om fremtiden, der lukker storheden ind i et lille menneskes liv – og drømme er kraftfulde, fordi de sætter os i bevægelse, og så længe et menneske bærer en drøm i sit hjerte, kan det ikke miste meningen med livet. Så meget sans for menneskebarnets væsen har regeringen vist ikke.

Men man kan vel heller ikke både forstå sig på magt og mennesker?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere