<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgerligheden er ved at miste forbindelsen til mulden – og til ånden

Det borgerlige Danmark bærer selv en stor del af skylden for de modsætninger mellem land og by, der blusser op nu.

Den borgerlige ballade fortaber sig i disse dage i Venstres interne trakasserier om, hvem der har mest jysk mudder på gummistøvlerne, og om de ægte venstrefolk bor på hedens lyng eller stadens flise. I samme åndedrag, som Inger Støjberg sendes i Rigsretten, lancerer Venstre et helt utroligt ugennemtænkt udlændingeudspil og placerer Mads Fuglede som ny kandidat på den vestjyske sandjord for derved at imødekomme enhver kritik om ikke at være jyske, ikke at være udlændingestrammere, ikke at være det Venstre, vi kender.

Men laver de egentlig andet i Venstre end at holde pladsen varm? Og hvad bliver der af Støjberg, efter at hun ikke længere er på julegave med Jakob Ellemann-Jensen; går hun til DF eller til veninden i Nye Borgerlige? Hvilket for den samlede borgerlige sygdomstilstand er uendeligt ligegyldigt – det er bare ugebladssnak. Og hvordan er det nu med statsministerkandidaten, er det stadig his fathers voice, Ellemann-Jensen? Eller lurepasser Søren Pape Poulsen (K)?

Alle Christiansborgs blå damer og mænd burde have sjælekvaler. For borgerligheden er i en sølle forfatning, et sammenrend af partier i splid med sig selv, provokerende protestpartier med armene over kors, partier, der har forvandlet sig fra sig selv til noget andet for at skrabe vælgere sammen (læs: De Konservative), og en bunke ensomme løsgængere, bl.a. en tidligere statsminister. Et syn for guder. Et sørgeligt syn.

Centraliseringens spøgelse gik over landet og tog seminarier, politistationer, domhuse, sygehuse og rådhuse med sig.

Og hvad er årsagen, ud over udlændingepolitik og splittelsen mellem land og by, der berettiget får skyld for meget? Tja, jeg er for så vidt enig med Søren Gade i hans gode betragtninger i Jyllands-Posten forleden, nemlig at der findes et by-Danmark og et land-Danmark med store forskelle og lidet forståelse for hinanden. Men de borgerlige bærer selv en stor del af skylden for den historiske omkalfatring af den danske offentlige sektor i nullerne – strukturreformen, der gav mange landsbyer dødsstødet og fjernede sammenhængskraft, driftighed og kulturborgerlighed i provinsbyerne. Centraliseringens spøgelse gik over landet og tog seminarier, politistationer, domhuse, sygehuse og rådhuse med sig for at samle kræfterne i effektive enheder og efterlod sig et land-Danmark og provins-Danmark i stadig forfald.

Kampen »mellem By og Land eller mellem Borgermænds og Bondemænds Tarv« er ikke ny, Grundtvig skrev om den i tidsskriftet Danskeren i 1850. Det »vækker og nærer en urimelig skadelig Splid,« skriver han og tilføjer, at der ikke gives noget råd for det, ud over folkelig oplysning. Folkeoplysning. Ja. Og det er i virkeligheden det, borgerligheden mangler at besinde sig på – det, der ligger bagved alle splittelserne. For ingen, heller ikke Lars Løkke Rasmussen, har sat en strukturreform i verden for bevidst at grave en grøft mellem land og by, men fordi man på én eller anden måde har mistet fornemmelsen for, hvad der skaber mennesker og sammenhængskraft. Nemlig (livs)afhængigheden af hinanden i de små samfund. Det er bundetheden til hinanden og til den muld, vi er sat på. Og i den muld – sandet, leret, stenet eller muldet – ligger ånden. »Hvad hånden former er ånden spor,« skrev Johannes V. Jensen – altså historien, kulturen, det nationale, dannelse, folkeoplysning, poesien, litteraturen og kristendommen. Ja, alt af ånd – som ingen borgerlige for alvor gider at beskæftige sig med og er ved at miste forbindelsen til, vigtigheden af og fornemmelsen for. Og det er den borgerlige sygdom til døden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere