<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære kvinder: Magtrelationer går begge veje

Der var ingen milde kvinder, men hævngerrig kvindelist og sure, røde munde, da Jes Dorph-Petersen fik frataget job og ære.

»Milde kvinder, hvor har de magt,« skrev Johannes V. Jensen i 1925.

Ja, det var dengang. Nu om dage har kvinderne magt, men milde er de ingenlunde. Og siden Sofie Linde i efteråret anklagede en unavngiven tv-kanon for sexchikane, har en flok navngivne mænd fået kvindernes ikke så milde magt at føle.

Misforstå mig nu ikke, for jeg er sådan set ikke usolidarisk med mit eget køn – jeg er bare lige så solidarisk med mændene. Og er dokumentationen og dermed bevisbyrden stærk nok, skal alvorlige krænkelser selvfølgelig frem i lyset og have konsekvenser, men efter at en række offentligt kendte mænd er blevet trukket gennem sølet, ved vi efterhånden, at i MeToo-sager er der hverken en bagatelgrænse eller en forældelsesfrist.

Forleden blev så den folkekære vært Jes Dorph-Petersen taget af skærmen og efterfølgende forsøgt frataget sit gode navn og rygte ved en offentlig henrettelse i programmet ”Aftenshowet” med de ellers fløjlsbløde stole og spørgsmål. En henholdsvis 18 og 20 år gammel såkaldt krænkelsessag – i anden tid, i anden kultur – dengang mildhed stadig fandtes. Nu er der kun mildhed over for kvinderne: Alle tager kvindernes ord (uden nogen beviser) for gode varer, alle antager, at Dorph-Petersen lyver. Ikke så underligt, at TV 2 foretrak en baggårdshenrettelse af værten, men Dorph-Petersen insisterede på at fortælle sin version af historien.

Inden krænkelsesflodbølgen hærger forholdet mellem kønnene endnu mere, er det på høje tid, at vi får retvendt forståelse af, på hvilket grundlag vi er mennesker med hinanden.

Og tak for det, for jeg skal love for, at det krævede mod og mandshjerte at sidde i ”Aftenshowet” og blive udsat for den kvindelige værts 35 minutter lange skandaløse, indignerede anklage og Dansk Kvindesamfunds forkvinde, der talte om senfølger af seksuelle overgreb. Læs det igen: seksuelle overgreb – tænk, vi lever i en tid, hvor det er i orden at sidde for åben skærm og slynge om sig med den slags alvorlige beskyldninger fuldstændig udokumenteret og skødesløst.

Nej, der var ingen milde kvinder, men hævngerrig kvindelist og sure, røde munde. Dermed ikke sagt, at milde kvinder, ej heller på Johannes V. Jensens tid, skal finde sig i hvad som helst – men inden krænkelsesflodbølgen hærger forholdet mellem kønnene endnu mere, er det på høje tid, at vi får retvendt forståelse af, på hvilket grundlag vi er mennesker med hinanden. Mand og kvinde med hinanden.

For under MeToo-bevægelsens voldsomme kraft ligger, som den britiske forfatter Douglas Murray skriver, en postmarxistisk tankegang, hvor man har indoptaget filosoffen Michel Foucaults forestilling om, at alle forhold i samfundet skal betragtes i magtens nådesløse lys. Dermed nedskrives også forholdet mellem mennesker til en magtrelation.

De krænkelsesparate horder har altså mere eller mindre bevidst indoptaget et foucaultsk syn på verden, hvor magt er den vigtigste prisme at forstå menneskelige relationer igennem. Men, skriver Murray: »Hvis man betragter alt menneskeligt samkvem i dette lys, så forvrænger det mere, end det afklarer«. Nemlig, for det grundforhold, vi som mennesker er sat i til hinanden, er ikke et magtforhold – men et kærlighedsforhold.

Og selvfølgelig er magt en faktor i verden og mennesket, men det er barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed også.

For vi er ikke sat i verden for at bekæmpe hinanden, men for at leve det vanskelige menneskeliv med hinanden – der har nådens og tilgivelsens behov. Så vi kan begå dumheder og fejl og komme videre. Den mildhed skylder vi at vise hinanden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere