<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg gyser over regeringens åndløshed

Med et nyt lovforslag om tvangsoversættelse af alle prædikener på andre sprog end dansk sætter regeringen uden at blinke åndsfriheden over styr. Ja ja – jeg ved godt, det har til formål at ramme islamister, men tror regeringen selv på, at den derved forhindrer terror, død og ødelæggelse og islamisering af Vesten? Næppe. Men intet skal gå under regeringens radar – heller ikke åndelige forhold. Hjerteforhold – som troen er.

Intet skal kunne gå under regeringens radar. Heller ikke åndelige forhold, trosforhold, hjertets allerinderste kammer skal åbnes, gennemlyses. Og åndsfriheden ryger belejligt i svinget, mens alle prædikener på andre sprog end dansk skal oversættes under det velmenende påskud at komme rabiate imamers hadtale til livs. For med endnu et af regeringens berømte pennestrøg at forhindre, at der opildnes til terror, død og ødelæggelse over den vestlige verden.

At lovforslaget er tåbelig symbolpolitik og absolut nyttesløst i kampen mod islamisme, er så, hvad det er – noget andet og meget værre er, at regeringens magtfuldkommenhed minder os om en tid, om en ideologi, om et menneskesyn, der får sjæle til at gyse. Om dengang i en delt verden, i et delt Berlin, hvor den danske præst rejste fra sit hjem og menigheden i vest, passerede grænsen med muren, pigtråd, dødslinje, ingenmandsland og vagter for at holde gudstjeneste i den danske menighed i Østberlin. Stasi sad på kirkebænken, prædikenen var oversat fra dansk til tysk for ikke at falde for den indre censur. Og »prædikenen bærer præg af dette, ligesom det tyske sprog er lidt knudret med rester af danismer«, skrev pastor Esborg i 1989. Læs det igen, og hør sørgmodigheden: Noget går tabt i oversættelsen – poesien, hjerteslaget, det frie åndefang, frimodigheden. Ordene er måske de samme, oversat korrekt, betydningen den samme – men lyden af ordene, modersmålets stemme, hjertelyden er væk.

Regeringens lovforslag lyder ganske vist (indtil videre) kun på, at prædikener på andre sprog end dansk skal oversættes og gøres offentligt tilgængelige skriftligt – men kirkeordfører Julie Skovsby (S) er særdeles ulden om, hvad regeringen egentlig ønsker med forslaget. Vi har »som ambition, at prædikener og forkyndelse i Danmark i udgangspunktet skal foregå på dansk«, udtaler hun i et interview til Altinget tilbage i oktober og famler sig frem til, at reformationens store landvinding er, at prædikener skal foregå på modersmålet, og det skaber sammenhængskraften i folket og landet.

Ja, sandt, men omvendt af, hvordan Skovsby forstår det: Forkyndelse – ikke på det nationale sprog, men på det enkelte menneskes modersmål, uanset hvor i verden man befinder sig. Og nu er forkyndelse heller ikke noget, der kun findes i en prædiken. Nej, salmerne rummer måske den allerstørste, vigtigste og poetiske forkyndelse – så skal de vel også oversættes, eller hvad? Hvis forslaget bliver lov (og det har det jo med at gøre under siddende regering og så blæse være med grundloven), demonstrerer regeringen igen, at der er meget i den åndelige afdeling, den ikke har sans for.

Blandt andet at en prædiken ikke er et lovudkast, en rapport, et videnskabeligt dokument eller taleskriverens tale – nej, det er forkyndelse, det er tro, det er hjertets tale, hjertets sprog. Det er ordet om troen – om det usynlige inden i os, omkring os og oven over os. Og forkyndelsen i salmernes rimende poesi eller i en prædiken er det åndelige, der møder mennesket i skikkelse af noget sanseligt. En lyd, en tone, et levende ord, der rammer menneskets sanseapparat – rammer hjertet, der ifølge Grundtvig er troens organ, det sted, hvor troen modtages og bevares, og her tænker Grundtvig selvfølgelig på den livsfunktion, hjertet har – blodet bruser – tro er liv.

Og det sprog, hjertet umiddelbart og lettest forstår, er selvfølgelig modersmålet – det sprog, vi er skænket i vuggegave, det sprog, vi første gang drømmer på, det sprog, vi elsker på – det er mors stemme ved sengekanten, når hun bad fadervor og sang mig i søvn. »Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når,« ja, så sødt velsignet, som H.C. Andersen skriver – så ubesværet falder sprogets rytme sammen med hjertets slag. Sådan træder troen i kraft, i hjertet, på modersmålet – som var det lyden fra evigheden. Og lyden er faktisk evig lyd for sproget, der ikke er vores egen lyd, men en lille rest af Guds skaberrøst, der reflekteres i hjertets tonespejl som et genlydsord. Som en efterklang af Guds skaberord, der kan vinde genklang i ethvert skabt menneske. Guds menneske.

Men det er selvfølgelig svært at forstå, når man (læs: regeringen) ikke af hjertet tror, men af ideologien har lært, at mennesket er statens ejendom. Statens menneske. Og formes, styres, kontrolleres og opdrages derefter.

Uha … Uhyggeligt? Ja, men det er der, vi er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere