<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg gyser over regeringens åndløshed

Med et nyt lovforslag om tvangsoversættelse af alle prædikener på andre sprog end dansk sætter regeringen uden at blinke åndsfriheden over styr. Ja ja – jeg ved godt, det har til formål at ramme islamister, men tror regeringen selv på, at den derved forhindrer terror, død og ødelæggelse og islamisering af Vesten? Næppe. Men intet skal gå under regeringens radar – heller ikke åndelige forhold. Hjerteforhold – som troen er.

Intet skal kunne gå under regeringens radar. Heller ikke åndelige forhold, trosforhold, hjertets allerinderste kammer skal åbnes, gennemlyses. Og åndsfriheden ryger belejligt i svinget, mens alle prædikener på andre sprog end dansk skal oversættes under det velmenende påskud at komme rabiate imamers hadtale til livs. For med endnu et af regeringens berømte pennestrøg at forhindre, at der opildnes til terror, død og ødelæggelse over den vestlige verden.

At lovforslaget er tåbelig symbolpolitik og absolut nyttesløst i kampen mod islamisme, er så, hvad det er – noget andet og meget værre er, at regeringens magtfuldkommenhed minder os om en tid, om en ideologi, om et menneskesyn, der får sjæle til at gyse. Om dengang i en delt verden, i et delt Berlin, hvor den danske præst rejste fra sit hjem og menigheden i vest, passerede grænsen med muren, pigtråd, dødslinje, ingenmandsland og vagter for at holde gudstjeneste i den danske menighed i Østberlin. Stasi sad på kirkebænken, prædikenen var oversat fra dansk til tysk for ikke at falde for den indre censur. Og »prædikenen bærer præg af dette, ligesom det tyske sprog er lidt knudret med rester af danismer«, skrev pastor Esborg i 1989. Læs det igen, og hør sørgmodigheden: Noget går tabt i oversættelsen – poesien, hjerteslaget, det frie åndefang, frimodigheden. Ordene er måske de samme, oversat korrekt, betydningen den samme – men lyden af ordene, modersmålets stemme, hjertelyden er væk.

Regeringens lovforslag lyder ganske vist (indtil videre) kun på, at prædikener på andre sprog end dansk skal oversættes og gøres offentligt tilgængelige skriftligt – men kirkeordfører Julie Skovsby (S) er særdeles ulden om, hvad regeringen egentlig ønsker med forslaget. Vi har »som ambition, at prædikener og forkyndelse i Danmark i udgangspunktet skal foregå på dansk«, udtaler hun i et interview til Altinget tilbage i oktober og famler sig frem til, at reformationens store landvinding er, at prædikener skal foregå på modersmålet, og det skaber sammenhængskraften i folket og landet.

Ja, sandt, men omvendt af, hvordan Skovsby forstår det: Forkyndelse – ikke på det nationale sprog, men på det enkelte menneskes modersmål, uanset hvor i verden man befinder sig. Og nu er forkyndelse heller ikke noget, der kun findes i en prædiken. Nej, salmerne rummer måske den allerstørste, vigtigste og poetiske forkyndelse – så skal de vel også oversættes, eller hvad? Hvis forslaget bliver lov (og det har det jo med at gøre under siddende regering og så blæse være med grundloven), demonstrerer regeringen igen, at der er meget i den åndelige afdeling, den ikke har sans for.

Blandt andet at en prædiken ikke er et lovudkast, en rapport, et videnskabeligt dokument eller taleskriverens tale – nej, det er forkyndelse, det er tro, det er hjertets tale, hjertets sprog. Det er ordet om troen – om det usynlige inden i os, omkring os og oven over os. Og forkyndelsen i salmernes rimende poesi eller i en prædiken er det åndelige, der møder mennesket i skikkelse af noget sanseligt. En lyd, en tone, et levende ord, der rammer menneskets sanseapparat – rammer hjertet, der ifølge Grundtvig er troens organ, det sted, hvor troen modtages og bevares, og her tænker Grundtvig selvfølgelig på den livsfunktion, hjertet har – blodet bruser – tro er liv.

Og det sprog, hjertet umiddelbart og lettest forstår, er selvfølgelig modersmålet – det sprog, vi er skænket i vuggegave, det sprog, vi første gang drømmer på, det sprog, vi elsker på – det er mors stemme ved sengekanten, når hun bad fadervor og sang mig i søvn. »Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når,« ja, så sødt velsignet, som H.C. Andersen skriver – så ubesværet falder sprogets rytme sammen med hjertets slag. Sådan træder troen i kraft, i hjertet, på modersmålet – som var det lyden fra evigheden. Og lyden er faktisk evig lyd for sproget, der ikke er vores egen lyd, men en lille rest af Guds skaberrøst, der reflekteres i hjertets tonespejl som et genlydsord. Som en efterklang af Guds skaberord, der kan vinde genklang i ethvert skabt menneske. Guds menneske.

Men det er selvfølgelig svært at forstå, når man (læs: regeringen) ikke af hjertet tror, men af ideologien har lært, at mennesket er statens ejendom. Statens menneske. Og formes, styres, kontrolleres og opdrages derefter.

Uha … Uhyggeligt? Ja, men det er der, vi er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
04.12.20, 21:13
Når systemet giver mulighed for at sexmisbrugere kan udnytte børn og tilmed ikke giver hårde fængselsstraffe, når misbrug finder sted, må man stille spørgsmål ved, om samfundet tager vare på sine svageste. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere