<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De frommes fald

Tilgivelsen har hånden under os, så vi ikke falder igennem. Men den hånd er væk – og vi har selv fjernet den og oprettet en folkedomstol. Den har overmagten nu – og den kender ingen nåde. Kun smålighed.

Når de fromme falder, falder de noget så eftertrykkeligt tungt, så dybt og på en eller anden tragikomisk måde med bravur. Og efter at den slukørede synder Morten Østergaard forlod den Den Sorte Diamant onsdag aften har faldet givet genlyd på størrelse med tordenskrald – og det ser ud til bliver ved. Med få sekunders mellemrum dundrer skraldene – så højt og så hult som partiets hykleri.

Partiet ville såmænd bare gøre verden lidt bedre og lidt renere - ændre en kultur, en sexistisk krænkelseskultur. Og med sædvanlig arrogance og radikal renfærdig gik de i gang med rengøringsarbejdet - Christiansborg skulle vaskes ned, skures rent, renses for fortidens syndere. Altså i andre menneskers forseelser, fejl og fald – snavs og synd - forstås. For eksempel de småulækre, simple socialdemokrater, der nedlægger ungmøer ved festlige lejligheder. – ”Sådan noget svineri” sagde Sofie Carsten Nielsen og støttede partifællen Samira Nawa, der forsøgte at sætte ild til Jeppe Kofods ministertaburet med henvisning til hans manglende moralske dømmekraft: ”tiden er inde til et opgør med den rådne kultur”.

Nu har tiden, eller rettere fortidens råddenskab indhentet rengøringsholdet, og der er ragnarok hos de radikale, bjergene giver genlyd og skeletterne vælter ud af skabet: Morten Østergaard for så meget vildt i sine egne mageløse løgnhistorier, at han kom til at give sig selv en påtale. Det kan jo ske. Sofie Carsten Nielsen skulle rydde op, med dækkede over rodet. Martin Lidegaard er sat ud af spillet om at blive ny politisk leder, fordi han i fordums tid har trådt de forbudte trin på et dansegulv (ja, de renskurede radikale lader ikke de gamle missionsfolk noget tilbage at ønske) – selv erindrer han intet – men de radikale damer ser alt, husker alt og tilgiver intet. Aldrig. Selvom de påstår det. Jens Rohde bryder grædende sammen for åben radio – og gennem øjets tåreflod fremstammer han: ”Det der står tilbage er at alle har tabt”.

Ja, de er erklærede sig selv som stormtropper - nu drukner de i deres eget blod.

Men når der engang bliver stille på de nådesløse radikale slagmarker, hænger én lyd stadig i luften, og giver genlyd som et vidnesbyrd til eftertiden om dét der skete. Og hvorfor det skete: Den dumpe lyd af en mand der faldt. En tidligere politisk leder, oven i købet en populær en af slagsen – nu blot en falden mand. Og han bliver aldrig andet. Faldet. Færdig. For altid. For den såkaldte krænkelsessag vil klæbe til Morten Østergaard - til hans karriere og kød – ja, til hans navn er forvitret, og hans legeme er opløst: ”Det var mig, hvis hånd hun fjernede for et årti siden” Hør lige igen synderen bekende: ”Det var mig”. – Mig. Jeg syndede. Mig. Min skyld. Mit ansvar, min skam, min byrde. Østergaard gik – fem centimeter mindre og ti år ældre. Ødelagt. Han var den første herhjemme der faldt. Og mange vil falde efter ham – det her er kun begyndelsen.

Jeg kan næsten ikke bære det – ikke fordi jeg politisk har noget særligt tilovers for Østergaard, men fordi hans fald er et vidnesbyrd om det fald, der er årsagen til hans fald: Et åndeligt syndefald i den vestlige verden. Og det handler ikke om en struktur eller en såkaldt rådden sexistisk kultur, der skal ændres – men en kultur, der skal generindres – en kultur båret af ånd. Af kristen ånd.

Og Morten Østergaards hånd på Lotte Rods lår for en halv snes år siden er i virkeligheden et åndeligt forhold - nemlig et anliggende mellem to mennesker, der ikke rager offentligheden. Om Rod er nærtagen, bornert eller virkelig føler sig gået for nær, er sådan set ligegyldigt. Det handler om dém. Han sagde undskyld. Hun tilgav. Gav ham tilbage til sit liv – men fortrød tilsyneladende og har nu Mortens Østergaards fald på samvittigheden, uden at hun ser ud at være synderligt tynget af det. For det er som om, at samvittigheden er suspenderet i ideologiens tjeneste.

Ideologien æder det personlige ansvar.

Og desværre er den vigtige og værdige kamp mod sexisme blevet et ideologisk forhold. Alting skrider, værdierne skrider – de åndelige, arvede værdier: Sexisme er blevet en synd i særklasse, en arvesynd i bogstaveligste forstand, der skal arves videre i det menneskes liv i al evighed. En ting er, at vi må bære konsekvenserne af vore handlinger, selvfølgelig, en anden ting er, at sexisme-begrebet har sat tilgivelsen ud af kraft. Og mange vil falde. Forsvinde. Måske for evigt.

For tilgivelsen har hånden under os, så vi ikke falder igennem. Den hånd er væk – og vi har selv fjernet den og oprettet en folkedomstol. Den har overmagten nu – og den kender ingen nåde. Kun smålighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
29.10.20, 00:37
Khader opfører sig som Trumpisterne på Fox News, når han udbryder ”Fake News" om det, han ikke kan lide at høre. Læs mere
Af Martin Ågerup
28.10.20, 20:14
Tjener man 450.000 kr. ville man få godt 12.000 kr. efter skat Læs mere
Af Henrik Højlund
27.10.20, 20:28
Den nye danske film Shorta sender et vigtig signal om indvandrerproblematikkens kompleksitet Læs mere
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere