<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hold nu op med at misforstå Morten Messerschmidt

Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i.

Der er nærmest ingen grænser for, hvor meget Morten Messerschmidt er blevet misforstået den seneste uges tid, efter at han (tiltrængt) har sat kristendommen på den værdipolitiske dagsorden. Politiske kommentatorer, journalister, debattører fra højre og venstre, (eks)politikere, præster, højskolefolk og andet godtfolk har rynket brynene, spidset blyanterne, himlet op og sablet ned og råbt om statsstyret forvrængning af kristne værdier, diskrimination af anderledes troende, Orbanisering og alt muligt andet gøgl. Som om man har besluttet sig for absolut at ville misforstå Messerschmidt.

Hvad ligner det, at skolebørn ved mere om FN’s verdensmål end arven fra kristendommen som fundamentet under hele den vestlige kultur?

En anden mulighed er selvfølgelig, at de mange skønånder simpelthen ikke har åndelig begavelse nok til at forstå, hvad manden siger. Det vil man ikke tro, men muligheden er der. Og begge dele afslører såmænd bare det afgrundsdybe dannelseshul, Messerschmidt taler ind i. Nuvel.

Denne klumme er ikke en apologi for Messerschmidt. Han har hjerteblod og værdighed. Det er rigeligt. Men det er en apologi for hans vigtige ærinde, nemlig at forklare, at Danmark er et kristent land – at det ikke bare er et mundsvejr, men at det betyder noget. Noget, vi undertiden har glemt.

Lad os begynde med det, der i virkeligheden fylder mindst i Messerschmidts udtalelser, men som mange har slået sig gevaldigt på, nemlig den skånselsløse forfølgelse af kristne i mellemøstlige muslimske lande. Ingen, ikke engang kirken, gider at interessere sig for dem, sådan for alvor. Men det er da helt på sin plads at give mindre udviklingsbistand til lande, der forfølger kristne – vi behøver vel ikke honorere vores egne bødler. Det er hverken islamofobi eller racisme – det er såmænd bare rimelighed.

Men fører Messerschmidts kristne værdikamp til en såkaldt Orbanisering (læs: Orban og Ungarn – et totalitært ideologisk misbrug af kristendommen til at skabe et guldalderligt konservativt samfund, indskrænke frihedsrettigheder for seksuelle minoriteter, anderledes troende osv.) af det danske samfund?

Nej, slap nu af. Messerschmidt bruger selv udtrykket ”dansk kristendom”, og nej, ikke nationalistisk kristendom, men dansk kristendom. Og hvis man vil, så hører man det hele med: den rummelige folkekirke, tros- og fortolkningsfrihed, åndsfrihed og frihedsværdier, bløde bøgestammer, mundrette salmer, Ingemann, H.C. Andersen, Jakob Knudsen og alle de andre og alfader Grundtvig og den særlige danske vekselvirkning mellem folkelighed og kristendom, der er åndedrættet i vores kultur og særlige kulturkristendom, vi ellers er så stolte af.

Og kristendomsundervisning, skal ungerne nu indoktrineres? Nej, ikke forkyndelse, men oplysning, for hvad ligner det, at skolebørn ved mere om FN’s verdensmål end arven fra kristendommen som fundamentet under hele den vestlige kultur – vores sekulariserede samfund, ligestilling, frihedsværdier og alt muligt andet. Alt det har vi arvet fra det kristne blik på mennesket, hvor enhver er lige meget værd, adlet af Gud, skænket friheden og syndernes forladelse at leve vores liv på.

Derfor, kære venner, driver enhver dannelse i den vestlige verden selvfølgelig på kristendommen. Men man undres over åndsforladtheden; selv Birthe Rønn Hornbech skændte forleden ud over, at Messerschmidt efterlyser kristne forfattere på pensumlisterne, der er fyldt med Brandes, socialrealisme og postmodernisme. Tænk sig, man kan få studenterhue på hovedet uden at kunne stave til Grundtvig. Det er jo uhørt. Men mange vil gerne stave til Grundtvig, Gud og alle de andre. Mange vil gerne høre om kristendommen – der er i tiden, i samfundet og i den vestlige verden er en kulturel og eksistentiel længsel efter ånd, som Messerschmidt taler lige ind i. Og det er det allervigtigste.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere