Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sænk skuldrene, så bliver du den allerbedste far

I en forvirret tid som vores er der fædre, som er fortvivlede over deres egen rolle over for barnet. Et nyt projekt vil gnidre kønsrollerne ud mellem mor og far. Stop det!

Projekt ”far for livet” – jeg havde aldrig hørt om det, før jeg forleden læste en artikel i Kristeligt Dagblad om en mand, der trods alle gode intentioner ikke kunne være en lige så moderne far, som han gerne ville. Og det var lidt samfundets skyld selvfølgelig og samfundets problem – tidligere tiders kønsroller reproduceres, fordi rollemodellerne for den moderne far mangler.

Drop fødselsforberedelsen, perlepladerne og det flettede hår – vær far, sådan helt umoderne og naturligt og nærværende.

Åbenbart er der altså mange mænd, der går rundt og klynker lidt over ikke at kunne leve op til tidsåndens ideal om den moderne far, der dybest set handler om at udligne forskellen på far og mor så meget, at amningen snart kan overtages af far. Helt i tråd med tidens lighedsideologiske tyranni. Derfor findes projekt ”far for livet”.

Læs det lige igen, for allerede her går det galt: Far er ikke længere bare far – men ”projekt far”. Bag projektet står Forum for Mænds Sundhed, støttet af Nordea-fonden og har til formål at etablere Far-legestuer, lave kurser og undervisningsmateriale til læger, sundhedsplejersker og jordemødre, der skal blive bedre til at inddrage farmand i hele molevitten lige fra bækkenbundsløsninger og ammestueråd til vaccinationskort for at styrke relationen mellem far og barn.

De arme fallerede moderne fædre føler sig nemlig koblet af sundhedssystemet allerede for vordende fædre, fordi jordemoderen primært henvender sig til den gravide, og efter fødslen henvender sundhedsplejersken sig primært til mor. Ja, sjovt nok. Men der er en grænse mellem kønnene, der hverken kan eller må ophæves – en forskel, der i ligestillingens hellige navn ikke må overskrides. Det er et oprør mod vores skabelsesvilkår – vores dybeste bestemmelse som mennesker, som mand og kvinde. Og uanset hvor meget vi anstrenger os, kan forholdet mellem mor og barn – mor, der bar barnet, mærkede det lille hjerte slå i takt med ens eget moderhjerte – ikke konstrueres til at blive nøjagtig samme forhold som mellem barn og far. Uanset hvor progressiv og moderne far gerne vil være og traver rundt om søerne med gylp på skjorten, sorte rande under øjnene og kæmper med at opnå den tætteste relation til sit babybarn.

Det er virkelig vor tids socialkonstruktivistiske helvede, og selv om det er sjældent ømt, når mænd piver over at være spændt ud imellem rollen som moderne far og rigtig mand – så har jeg helt ærlig lidt ondt af dem. Jeg har set fædrene sidde ukomfortable i jordemoderens venteværelse, med svedige håndflader og ligne en hund i et spil kegler, fordi deres grænse er ved at blive overskredet.

Nej, de kan ikke sætte sig ind i den gravide kvindes skrøbelige sted, kravle ind i hendes mave og ængstelige hjerte – for bedre at forstå. Og for på sigt at leve op til idealet om den moderne far, der er tæt på sit barn. Det er et dødsdømt projekt, en konstruktion, der skal mislykkes. Det skal falde til jorden, og far skal blive fuldkommen forvirret af det. Og som den arme mand i artiklen konkluderede, så lever vi i en tid, hvor det er svært at få virkelighed og idealer til at hænge sammen. Ja, og det ødelægger os. Og projektet far, projektet barn eller projektet familie er et udtryk for det.

Vores liv kan ikke tåle, at vi lægger en ideologi ned over det – det går i stykker af det. Men hvordan kommer far så tæt på sit barn? Ja, kære moderne far – ved at sænke skuldrene og være mand, ganske enkelt. Drop fødselsforberedelsen, perlepladerne og det flettede hår – vær far, sådan helt umoderne og naturligt og nærværende: Tag arvingen med i haven og på fisketur, lær den at cykle og spille fodbold, grave huller i have, lave bål, bygge sæbekassebiler. Tag den lille ved hånden gennem det liv, der er dit. Ja, og det kan både piger og drenge være med til. Det afgørende er dig. Det altafgørende er kærligheden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere