Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, Pernille Skipper. Vi kan ikke afskaffe al ondskab i verden

Der er noget uhyggeligt totalitært over Pernille Skippers lillepigeagtige spillen chefideolog.

Det er bestemt ikke tvivlens nådegave, der plager Enhedslistens Pernille Skipper. Men hun opnåede også nøjagtig det, hun ville, nemlig at bringe folketingssalen i oprør: »Der er noget, der trænger til at blive sagt fra denne her talerstol særligt: Jo, der findes racisme i Danmark,« sagde hun med hovedet på skrå – piget uskyldig og uhyggelig manipulerende.

Velbegavet, veltalende og forførende lader hun bestemt ikke nogen totalitær chefideolog noget tilbage at ønske. Man må sige, at hun løfter sin opgave. Med bravur.

Og ja, Pernille Skipper, der findes racisme i Danmark, for ondskaben findes. I mennesket. I menneskets inderste indre. Men den danske stat, samfund, system eller den såkaldte struktur er ikke racistisk – vi undertrykker, udnytter og udrydder ikke mennesker på grund af deres hudfarve eller race. Ethvert menneske er lige meget adlet og abekat, lige underfuldt og underligt – ligeværdige og lige frie, lige for loven og for Gud (hvis man tror på sådan en).

Sådan er det. Det syn på mennesket har vi forsikret og forseglet i grundloven med ja og amen og underskrift fra hvert folketingsmedlem, som skal råde og styre vores land. Love og regler skal holde mennesket i al vores ringhed og ondskabsfulde tilbøjeligheder på plads, så samfundet kan fungere.

Men ondskaben, den rendyrkede ondskab, kan vi ikke udrydde med lov og orden og ideologi – for den bor i os, og den er ansigtsløs og uden skikkelse, den er så gammel som menneskeslægten selv, den har stikkende øjne og et sjofelt grin, og den vil ikke andet end at fryde sig over ondskaben. Fryde sig over sig selv, når den tykke dreng eller den rødhårede pige bliver drillet og holdt udenfor.

Når nogen bliver spyttet på, fordi vedkommende er sort eller hvid eller homoseksuel hvid eller bare én, man ikke kan li’. Når nogen tager livsmodet fra os og tager livet af os – hvad enten motivet så er racistisk, nazistisk, kommunistisk eller bare ondt. Det er ondskab – noget andet er diskrimination, der i ordets dybeste oprindelige forstand betyde ”at adskille”.

Og ja, det finder da sted hele tiden, hver dag og overalt: Ansøgninger fra kvinder med muslimsk tørklæde bliver valgt, kvinder bliver foretrukket til stillinger frem for mænd eller omvendt, en ung frisk bliver fortrukket frem for en gammel vis, og visse stillinger kan være svære at få, hvis man stemmer til højre for midten. Sådan er det.

Der findes en vis mængde uretfærdighed i tilværelsen, som man må finde sig i og leve med. Og det er det, Pernille Skipper og co. ikke vil, og hendes optrin fra Folketingets talerstol forleden og den usmagelige, glidende overgang fra reel racisme til hverdagsdiskrimination, hvorved hun påduttede andre fordomme for at fremme sig sag, nemlig: en anklage mod selve mennesket og mod tilværelsen. At den er indrettet forkert. At der er uretfærdighed i verden. At Skipper kræver noget totalt, den totale retfærdighed. En næsten guddommelig retfærdighed.

Forførende? Ja. Farligt? Ja, for når noget bliver totalt, er Fanden altid på spil. Og det er han også her. Altså Fanden. For med sin hellige harme bestræber Skipper sig på at besejre det onde i verden, som var det et samfundsanliggende. Bekæmpe de onde mennesker (og dem, der bare mener noget andet, end den småkommunistiske ideologi foreskriver) og menneskets dårskab for at indføre det absolut gode i en fuldstændig ny renset og retfærdig verden – i en overtro på samfundsforhold. En overtro på ideologiens frelsende kraft. Og den tro har historisk temmelig vidtgående ikke helt såkaldt farveblinde konsekvenser. Uha.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en Regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangs vaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere