Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nationalstaten er andet end fødselsdagsflag og frikadeller

Det er i krisetider som denne, at vi opdager – eller genopdager, at det er nationalstaten, der binder det hele – og os – sammen.

Mens den lyse tid var på vej, sænkede mørket sig over Europa. Og mørket faldt hastigt, tæt, tungt og tavst. ​

Over nat, ja bogstavelig talt, blev grænsen lukket, og snart fulgte Tyskland trop. Ligesom andre europæiske nationalstater har lukket sine grænser. Så hurtigt kan man faktisk lukke en grænse. Hvis man vil og beslutter sig for det. Alene i nationalstaten. Uden at spørge om lov i Bruxelles. Tankevækkende.

Nu, som i: omgående, skal danske statsborgere vende hjem og udlændinge uden ”anerkendelsesværdigt formål” bliver vendt om ved grænsen. Danmark er lukket. Europa er lukket.

Og bag lukkede døre med vores virkelig allernærmeste eller nogle af dem bliver vi takket være den globale samtidighed uafbrudt inddraget i andre landes undtagelsestilstand: I Spanien dør de som fluer på plejehjemmene, fortæller en datter, der mistede sin far. I Berlin bygger de et coronahospital med plads til 1.000 syge. Og vi græder med italienerne, der hænger ud over balkonerne og synger deres fædrelandssange, sammen hver for sig – vi gyser over billederne af militærkøretøjer i kolonner, der transporterer lig ud af Bergamo. Bedemændene er syge, kirkegårdene fyldt op.

Vi genkender de mennesketomme gader, piazzaer og markedspladser, hvor vi selv engang drak kaffe og vin i sol og sorgløshed. Vi genkender broerne over de europæiske floder, der har været ”blodårer for de store civilisationer”, som Jesper Vind engang formulerede det i Weekendavisen – i tusinde år har floderne båret handelsvarer, kultur, mennesker og ånd rundt mellem os. ​

Dengang var der grænser. Engang var der grænseløshed. Nu er der igen grænser. Ikke fordi vi vil det, men fordi virkeligheden og nødvendigheden tvang os til det. Og de allervigtigste ting afgøres af nødvendigheder.

For globalismens blændværk falder, når virkeligheden viser sig – og det gjorde den (igen, igen, igen), da pandemien med rasende fart bredte sig over landegrænser. Og sygdom er ikke noget, man kan have en holdning til som f.eks. indvandring, der er en anden god grund til at lukke grænsen. Men kampen mod coronaen, mod smitte, sygdom og død handler ikke om at være nationalist, eller hvad man mener om fædreland, fødselsdagsflag og frikadeller, men om at vi har et ansvar for danskernes ve og vel – inden for en overskuelig landegrænse.

Det handler om, at Danmark er vores virkelighed, og det er her, vi kan gøre noget virkelig for hinanden: lægebehandling, økonomiske hjælpepakker, nødpasning og en nabo, der stiller varer ved din hoveddør, fordi du ikke må forlade dit hjem. Og skal vide, at du ikke er forladt. For nationalstaten bærer dig – og til den hører selvfølgelig det civile samfund. Borgerne. Danskerne. Os, der ligesom italienerne synger foråret ind på altanerne på afstand – os, der ligesom alle andre folk holder af vores land og hjemstavn. Ikke fordi det er bedre end noget andet land, men fordi det er vores virkelighed, og her vi først og fremmest har et ansvar. Deraf opstår kærligheden og bundetheden til vores fædreland.

Og netop derfor føler vi medlidenhed med spanierne, tyskerne, franskmændene og alle de andre. Vi forstår, hvad de gennemlever, hvad de giver afkald på, hvad de frygter, hvad de elsker, og hvad de mister. Og intet bliver mere, som før coronaen kom. Måske får vi et mere folkeligt Europa – en åndelig – ja, hjertelig og menneskelig forbundethed på trods af grænser – og i kraft af nationalstaterne. Og den nationale forankring. – Man har da lov at håbe. ​

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere