Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis vi skal sættes på plads, gør ingen det bedre end Margrethe

Hvem gider for alvor lytte til Ursula von der Leyen eller andre EU-dudes lige nu? I trængselstider vil vil høre dronningen. Dronningeskældud med helt almindelige ord - fra en ikke helt almindelig.

Det er ikke sket siden maj 1945. Majestæten talte til nationen – til folket. Det var Christian den 10. dengang - og frihedsbudskabet var underlægningsmusikken: Det var forår og Danmark frit. De tyske tropper havde overgivet sig. Det tredje Rige var faldet. Afspærringer var brudt, mørklægningsgardiner blussede i bål i majnattens favn, frit kunne danskerne færdes i et fredeligt Danmark. Tak og tanker til dem som kæmpede og faldt, til dem som gjorde en særlig indsats, til dem der mistede og savner og til alle danskere for sammenhold i trængslerne.

Og uden at sammenligne situationen i øvrigt – så skal noget dog sammenlignes: Forleden aften talte majestæten til os. En historisk tale. Også om sammenhold i en trængselstid – men ”denne gang skal vi vise sammenhold ved at holde afstand”, sagde dronningen og gentog myndighedernes råd: ”Vask hænder. Hold afstand. Undgå fysisk kontakt. Bliv hjemme.” Og til dem, der ikke kan finde ud af det, men lader livet gå videre med fester og fødselsdage kom så den elegante, velanbragte og velformulerede royale skideballe: ”Det kan man ikke være bekendt. Det er tankeløst og hensynsløst.” Punktum.

Irettesat, skældt ud af dronningen. Pinligt. Så pinligt.

Og helt anderledes end pinligt end hvis Trump, Macron eller Merkel (Mutti eller ej) havde skældt nationen ud – hvorfor? Ja, fordi majestæten taler med en anden stemme end alle andre. Forleden aften sagde dronningen ikke noget nyt, ikke noget Mette F. , Brostrøm eller en anden myndighed ikke allerede havde sagt. Flere gange.

Men der var stille i stuerne kl. 20 tirsdag aften, da dronningen talte. Og nærmest helt instinktivt tog danskerne ordene til sig, fordi det var dronningeord – af en dronningemund. Men helt almindelige ord - fra en ikke helt almindelig.

Majestæten repræsenterer nemlig hele nationen, en mor og et overhoved – om man er royalist og interesserer sig for kongefamiliens børn, kjoler og fødselsdage eller ej. Det betyder intet.

For når landet stander i våde som nu og som dengang da krigen kom, da bliver vi mindet om at kongehuset ikke bare er en god reklame for landet – (det er sådan en slags sidegevinst), men at kongehuset handler om os alle sammen. Og alle taler på en eller anden måde gennem dronningens mund. Dronningen er vores.

Hun er ikke en eller anden Bruxelles-bureaukrat, der fører sig frem som om hun redder hele Europa. Eller bare Danmark, for den sags skyld. For hvem lytter egentlig for alvor til Ursula von Leyen eller andre EU-dudes lige nu? Næppe ret mange.

Men vi vil høre hvad dronningen siger til os, vi vil se hendes løftede pegefinger, vi vil have hendes kærlige og myndige irettesættelse. For vi har noget tilfælles med hende udover Coronaen der også kan gæste Amalienborg, ingen livvagt kan sikre dronningen helt mod den ubudne gæst.

Men vi har dét tilfælles, at dronningen har hjemme i et land, er borger i et samfund, hvor de uoverskuelige kulturelle, menneskelige og økonomiske konsekvenser af virusudbruddet også bliver en del af dronningens liv. Selvom hun sidder på et festligt slot.

For vi har skæbnefællesskab med dronningen og hendes familie – og med alle danskere: ”I over 1000 år har danskernes historie været tæt forbundet med min families historie. Jeg føler mig derfor tæt forbundet med de mennesker og de begivenheder, der har skabt det her land som hedder Danmark”. Siger prins Joachim i den lille DR-serie hvor han tager os ved hånden gennem vore historie, tro og værdier – alt dét der har formet Danmark og danskerne gennem hundreder af år. Dét der blev vores skæbne som land og folk.

Og Ordbog over Det Danske Sprog skriver, at skæbne er en samlet mængde begivenheder, oplevelser og forandringer som former tilværelsen uden at man selv har indflydelse på det, men bare må tage på sig. Og kongehuset repræsenterer alt det: Historien og folket og landets skæbne – de er nærmest en inkarnation sådan i relativ menneskelig forstand: Vores folk, vores historie, vores skæbne, vores ånd i kød. I institutionen kongehuset.

Nogle gange skal der bare trange tider til før vi virkelig forstår det. Og derved forstår hvor trange tiderne egentlig er – og hvor langsomt de skrider. Lige nu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere