Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nu vinder voksnes klimahysteri også børne-MGP

Engang var det Bjarne Jes Hansens "lange, bange sange", der gjorde børnene bange. Nu er det voksenverdenens klimabekymring, der har fået barnestemme.

De ligner voksne. Små voksne. Med optegnede øjenbryn, rouge på kinderne og en lysende opmærksomhed på, hvem de selv er, når glimmerkanonerne skydes af til børnenes MGP.

Showet har tidligere fået kritik for, at der var for meget makeup og mavebluser, glitrende heldragter og nedringede blondekjoler, der smøg sig til de spinkle børnekroppe. Det var for voksent, for udfordrende, for seksualiseret, for meget. Ja, så afgjort.

Og det er da anderledes nu. Påklædningen er blevet om ikke mere barnlig, så i hvert fald mere casual, bluserne er længere og bukserne lidt videre. Men det er sådan set ikke blevet et spor bedre, for i sangene lyder ekkoet af et ideologisk budskab fra de voksnes verden: ”Pas godt på vores Jord/ jeg skal bruge den, når jeg bli’r stor” lød omkvædet på vindersangen i år, der efterlod hele landet i konfetti og benovelse.

Liva, 13 år, dygtig og kær og køn og klædt i klimagrønt. Hurra. Børnene har talt, igen.

Det begyndte med Greta, hende den lidt arrige med uldhuen og fletningerne. Et stakkels barn i virkeligheden, der bliver dyrket, som ophøjede, nyfødte bærer sandhed og renhed og uskyld i den klimapolitiske og ikke mindst identitetspolitiske kamp, hvor angst og undergangstoner giver genlyd i barnesjæle. Og vel er der noget at være bekymret over: Havene stiger, skovene brænder, vandløb går over sine bredder; i år udeblev vinteren, forrige sommer lå landet hen i tørke og lignede et gulnet polaroidfoto fra 70’erne.

13-årig vandt 20. udgave af børnenes MGP med klimasang

Grundvolden er rystet, kontrollen er tabt. Men alt det må ikke tage bolig i børnene. For fremtiden tilhører børnene, de unge og de modige. Og modig er ikke nødvendigvis dén, der klimastrejker – og dén, der skælder politikere og magthavere ud for at ikke at gøre nok eller gøre noget.

Nej, den modige er dén, der lever i verden på trods af verdens elendighed og undergang, der i et eller andet omfang og en eller anden skikkelse altid er nærværende. Og modet, frimodigheden skal børnene ikke hente i en massehysterisk klimademonstration, hvor de ideologiske taktfaste skridt ikke er til at overhøre. Nej, de skal finde det i den ubekymrede barneleg – finde det, når de forsvinder på hesteryg ind i et eventyr eller en uendelig historie, hvor poesi, visdom og tro giver sindet styrke og hjertet mod til at være i verden. – Være fremtidens voksne, der altid arver en verden fuld af fejl, som de tids nok kan begynde at rette op på.

Men selvfølgelig er enhver forælder forpligtet til at tale med sit barn og verdens gang – vi må bare ikke skubbe børnene foran os i politiske og ideologiske kampe, som de langhårede gjorde i 70’erne og belastede børnene med den elendige landeplage: ”Vi voksne kan også være bange og synge lange bange sange.” Det var atomtruslen og Den Kolde Krig. Verden står endnu. Hverken værre eller bedre. Men værre er projektionen af vores politiske og ideologiske dagsordner blevet, for nu lader vi børnene synge på vegne af os. ”Spis bøf en anden gang / og syng i stedet en sang”.

Nej, kære voksne – børn skal lære at kende forskel på lys og mørke, på godt og ondt gennem historie, fortællinger, poesi, eventyr og kristendom. Men skån dem dog for det ideologiske snæversyn, der overstråler en ansvarlig og nødvendig klimakamp. Et ideologisk syn på mennesket, hvor nogen er rigtige og ansvarlige, gode og moralsk urørlige – mens andre er kældermennesker og klimasyndere – mindre (klima)moralske – mindre værd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere