Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gudskelov er det ikke de kongelige, der bærer kongehuset

Hvis kongehusets beståen afhang af, hvad de personer, der tilfældigvis var en del af det, foretog sig, så var det gået i opløsning for længst. Og at Meghan og Harry træder tilbage, smadrer ikke kongehuset.

Meghan og Harry. Helt almindelige navne på to ikke helt almindelige mennesker, der ønsker at leve helt almindelige liv. Så almindeligt det nu kan blive med blåt blod i årene.

Og som alle andre almindelige mennesker, der delagtiggør omverdenen i deres giftemål og skilsmisser, børnefødsler og dødsfald, karriere- og undertøjsskift og alt muligt andet på de sociale medier, meddelte hertuginde Meghan og hertug Harry, at de vil gå egne veje og leve i fred for de tabloide medier. De vil træde tilbage fra rollen som fremtrædende medlemmer af den royale familie, tilbringe mere tid i Nordamerika, være økonomisk uafhængige, halvt inde, halvt ude af kongehuset. Ja, sikke noget. Og dronningen er ikke vred. Det skulle efter sigende være meget værre.

Pressen ryddede forsiderne, og hoffet fik travlt med at afværge endnu en krise i det evigt skandaleramte vokskabinet af et kongehus, de har i England. Men helt ærligt, hvad Meghan og Harry foretager sig, er fuldkommen ligegyldigt. Harry er nummer seks i arvefølgen. Lad dem dog være i fred. Det er slet ikke et spørgsmål om kongehusets bevarelse.

For hvis institutionen kongehusets beståen afhang af, hvad de personer, der tilfældigvis i en tid befolker kongens eller dronningens hus, foretager sig – ja, så var det gået i opløsning for længst – og i øvrigt heller ikke bedre værd. Heller ikke i Danmark.

Problemet med kongehusskandaler i almindelighed er, at man lægger vægten på personerne i stedet for på det embede, de beklæder. Her er pressen overskurken, og der skal såmænd ikke meget til for at trække overskrifter i boulevardpressen: Der var kronprinsens 18 meters spritkørsel med Malou Aamund, prins Joachims skilsmisse og kronprinsen, der fræsede over en lukket Storebæltsbro. Og. Så. Videre.

For slet ikke at tale om den modbydelig hårde medfart prins Henrik fik gennem det meste af et menneskeliv, fordi han forenede sig dårligt med rollen som prinsgemal og andenviolin. Og den seneste tid har kronprinseparret været genstand for nådesløs kritik, fordi de kom for skade at uddele priser til venstreorienterede kunstnere, engagere sig i klimapolitik og LGBT-rettigheder.

Meghan i Canada, mens Harry forsøger at rydde op efter brud

Det er svært at gøre noget rigtigt som kongelig, umuligt ikke at gøre noget forkert og en kraftpræstation ikke at segne under byrden af de mange blikke, der hviler på dem. Men kongehuset er mere end det, kongefamilien kan og gør – det er ikke personerne, der bærer det hele. Vi er bare heldige, at vi for tiden har en vidunderlig dronning, at hendes far var en elsket konge, og at Frederik allerede har vundet folkets hjerter, når han løber gennem København.

Men der er mere i det end at have en god regent – vi afskaffer jo ikke kongehuset, fordi vi engang imellem får en uduelig én på tronen. Nej, for regentens embede er båret af pligten mod institutionen, båret af en tusind år gammel troværdighed i folket over for monarkiet, der repræsenterer vores lands historie, med de begivenheder, der skabte landet og folket. For i sig selv har de kongelige helt almindelige fejlbarlige, skrøbelige menneskeliv, og de har ingen særlig berettigelse i sig selv – uden historie, landet, folket og pligten over for embede af Guds nåde. Det er det ualmindelige. Og så er skandalerne faktisk ligegyldige.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Marie Høgh (født 16.maj 1985) er sognepræst, forfatter, debattør, klummeskribent, foredragsholder og mor til en lille pige. Hun blogger om værdier, tidsånd, kultur, politik, etik, kristendom, kærlighed og alt det som livet er.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere