*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Børn arver kontanthjælp fra deres forældre.

For nyligt offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet nye tal, der viser, at kontanthjælp går i arv. To ud af tre af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har mindst én forælder, der også har været på kontanthjælp. Det samme gælder kun for 10 pct. af de unge under 30 år, der er i beskæftigelse og aldrig har modtaget kontanthjælp. De unge kontanthjælpsmodtagere har altså arvet kontanthjælpen og den livsstil, der følger med fra deres forældre. Det er rystende facts.

Tilbage står så spørgsmålet, hvorfor vi i Danmark dog har indført og tillader et kontanthjælpssystem, der fastholder generationer af familier på offentlig forsørgelse med et liv uden for fællesskabet? Hvis svaret er, at ydelsen er indført for at bryde en negativ social arv, har vi i hvert fald fejlet.

Vi præges alle af vores opvækst. Særligt i barndommen er vi modtagelige over for mønstre i de relationer, vi indgår i. Det betyder noget, om mor og far har en fast hverdagsrytme og står op og går på arbejde eller bliver hjemme på sofaen. Om mor og far indgår i et socialt og fagligt fællesskab med gode kolleger, eller om de isolerer sig i ensomhed på sofaen. Og om mor og far bruger dagen på at udføre meningsfuldt arbejde, som de fortæller om ved aftensbordet, eller om dagen har været brugt på meningsløst tv-kiggeri på sofaen. Selvfølgelig gør det det. For børn spejler sig i deres forældre. Vi forældre er rollemodeller på godt og ondt.

Og det forpligter. Vi har et ansvar for og en pligt til at gå foran og inspirere og motivere vores børn gennem vores egen livsførelse. Det kommer ikke af sig selv. Børnene skal klædes på til et voksenliv i fælleskabet inde på banen. Ellers er der risiko for, at de ender ude på bænken – eller på sofaen, om man vil.

Vi kan alle møde svære perioder, hvor det kniber med overskud, og vi næsten ikke magter forældreopgaven. Sygdom eller arbejdsløshed kan ramme os alle. Og netop for at sørge for, at livets op- og nedturer ikke rammer os og børnene for hårdt, har velfærdssamfundet spændt et socialt sikkerhedsnet ud under os og tilbyder forsørgelse betalt af det offentlige, mens det står på.

Fra tid til anden bliver vi mindet om tiden, før vi for alvor fik etableret den moderne velfærdsstat og sikkerhedsnettet i 1970’erne. Som f.eks. af Merete Pryds Helle, der for nyligt fik De Gyldne Laurbær for slægtskrøniken Folkets Skønhed. Her fortæller forfatteren om, hvordan rammerne for hovedpersonen Maries opvækst i en fattig landarbejderfamilie på Langeland sætter sine dybe spor. End ikke materiel fremgang – et nybygget parcelhus i en københavnerforstad udstyret med møbler fra Daells Varehus osv. – får skyggerne fra den barske opvækst og de svære familierelationer til at forsvinde. De ligger dybt forankret i hende.

Så i fortællingen gemmer sig en vigtig pointe. Det er en misforståelse at tro, at den materielle fremgang, som det moderne samfund tilbyder, forbedrer familiers livsbagage. Vi kan ikke bare ”stikke” familierne kontanthjælp og så forvente, at problemet er løst. Tvært imod er der risiko for, at kontanthjælpen i sig selv bliver del af bagagen, der bæres videre fra generation til generation. Præcis som tallene dokumenterer.

For at bryde mønstret, er der brug for en anden medicin. Og heldigvis er medicinen tilgængelig. Den findes på arbejdsmarkedet. For arbejde er på samme tid et middel og et mål. At være en del af et fagligt fællesskab, have noget at stå op til og nogle at dele dagen med giver den enkelte livskvalitet og forebygger samtidig, at kommende generationer sidder fast i kontanthjælpsfælden. Arbejde er medicinen, der skal bryde mønsteret, så fremtidens børn ikke fødes til kontanthjælp.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Maria Bille Høeg (f.1976) er cand.polit. og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver om at få mennesker fra kanten af samfundet ind i fællesskabet, om kys eller knubs og om personligt ansvar.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her