Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor åndssvagt kan det egentlig blive, når alle identitetspolitiske sager og sårede følelser er lige legitime?

Jeg har ikke jævne ord for, hvor hovedrystende opportunt det er at lade virkelighedens køns- og identitetspolitiske uvejr hagle ned over netop den branche, der lever af forstillelse, lethed og leg.

I en krænkelsestid, hvor ingen kan dømme mindre gruppers vrede, forargelse eller sårede følelser ude, fordi det i så fald er undertrykkende, kender opportunismens selvberettigelse ingen grænser. Det er måske lidt hårde ord, men det er til gengæld rigtigt. BBC har valgt skuespilleren Charlie Heaton til at spille rollen som Elephant Man, og det har skabt furore i den britiske organisation Scope, der arbejder for og med ligestilling for handicappede.

For hvorfor har BBC dog ikke valgt en handicappet til at spille hovedrollen i fortællingen om Joseph Merrick? Joseph Merrick, der har levet, var et stakkels menneske, der i 1800-tallet blev vist frem i et omrejsende cirkus, fordi han havde svære misdannelser på kroppen og i ansigtet. En nådesløs form for underholdning, men ikke desto mindre en fortælling om menneskers udåd og ufølsomhed, der som både film og teater er blevet en udødelig fortælling og således skal opføres på ny af BBC. Scopes kommunikationschef mener, at det er en af de mest oplagte film til at portrættere en handicappet karakter, og at det derfor er skuffende, at valget faldt på en skuespiller, der ikke er handicappet. Nej, det er ikke skuffende, det er skuespil. Det findes ikke i virkeligheden, og branchen har intet ansvar for at lade repræsentation komme før kvalifikationer.

JP mener: Identitetspolitik er med til at splitte og grave grøfter

Lige såvel som Rainman ikke blev spillet af en autist eller såvel som John McClane ikke blev spillet af en ægte, kæderygende politimand, behøver Elefantmanden heller ikke spilles af en person med svære misdannelser.

Tidligere på året var filmbranchen også udfordret, da valget af en ung, smuk skuespillerinde blev kritiseret, fordi hun skulle spille en transseksuel mand. Et skuespillerjob, Scarlett Johansson faktisk endte med at trække sig fra efter den massive kritik af hendes accept af rollen. Jeg har ikke jævne ord for, hvor hovedrystende opportunt og åndssvagt det er at lade virkelighedens køns- og identitetspolitiske uvejr hagle ned over netop den branche, der lever af forstillelse, lethed og leg, men jeg forstår godt, at nogle skuespillere trækker sig fra forargelsesshowet. Jeg ville heller ikke gide, tror jeg. Desværre giver det kritikerne, i al deres opportunisme og førnævnte berettigelse, en selvsikkerhed, de slet ikke fortjener.

De behøver nemlig ikke at slæbe alle politiske agendaer ud i uvejret og lade sig selv og os andre gennemvæde i én af virkelighedens mange skuffelsesstorme.

Der er dog tale om én form for skuffelse – ret skal være ret. Det er skuffende, at en stor og ellers både berettiget og velgørende organisation ikke kan kende forskel mellem på den ene side helt reel ligestilling og rettigheder og på den anden side den kreative frihed og derfor nu taler sin sag ned i forsøget på at tale den op.

Man kan ikke på sine medlemmer, interessenters eller på egne vegne forlange at blive repræsenteret i et univers, der lever af at fortælle smukke løgnehistorier, for eventyret skylder ikke virkeligheden en krone. Heller ikke selvom den stiller sig uden for i regnen og ser skuffet ud.

Jeg forudser, at DFT (De Forenede Tryllekunsterne) i den nærmeste tid vil beskylde J. K. Rowling for branchenepotisme, når hun gang på gang tildeler rollen som Harry Potter til en populær, ikkefaglært troldmand, eller at Lise Nørgaard inden for kort tid vil modtage et krav om en undskyldning for de pilsnere, Per Pallesen serverede på Jernbane Restauranten i Matador. Han er jo ikke bartender.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Majbritt Maria Nielsen (f. 1988) er erklæret socialliberal, radiovært og kommende forfatter til en bog om moderne kvinder af deres meningers mod og træt af frihedstyranner. Hun er en hyppigt brugt debattør og kommentator i politiske radio- og tv-programmer og har tidligere været kampagneleder for Liberal Alliance.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her