Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Niqabklædt kvinde efterlyser rummelighed, men hun »går ikke ind for homoseksualitet«

Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med.

Værdien af en frihedsrettighed skal som bekendt måles på evnen til at anvende den på områder, man selv er uenig i. Derfor er det forstemmende at høre programmet ”Shitstorm” på P1, hvori en niqabklædt kvinde efterlyser rummelighed, frihed til forskellighed og det frie livsstilsvalg i Danmark, når samme kvinde ikke vil støtte homoseksuelles rettigheder.

Vi, der kalder os frihedselskere, finder tit os selv i den situation, at vi forsvarer andres ret til at leve på en måde, vi ikke selv anser som værende fornuftig. Det er ofte forskellen på os og den mere reaktionære borgerlighed; vi har forstået, at vores opfattelse af godt og skidt ikke nødvendigvis finder anvendelse i andre menneskers tilværelse. Derfor er det forstemmende at høre det ugentlige debatprogram med en niqabforsvarer, der i kølvandet på det nye danske tildækningsforbud efterlyser det Danmark, der ikke splitter borgerne eller hater på befolkningsgrupper, der er anderledes.

Den tildækkede kvinde mener, at homoseksualitet er et valg. Og at hun ikke behøver demonstrere under Priden, der foregår i København lige nu og skal cementere homoseksuelles rettigheder og selvsagte accept i samfundet, fordi hun »ikke går ind for homoseksualitet«. Lad mig derfor forklare den pågældende tildækkede kvinde, hvordan det i realiteten hænger sammen:

Homoseksualitet er ikke et valg. Man kan ikke selv vælge, om man vil være heteroseksuel eller homoseksuel. Ens seksualitet er noget, man bliver født med, en form for dåbsgave, man bare må forvalte, lidt ligesom med hudfarve eller forældre. Man kan ikke tage sin seksualitet af eller på efter forgodtbefindende. Det ved vi, fordi ellers ville homoseksualitet ikke eksistere i de dele af verden, hvor homoseksuelle til stadighed bliver hængt i kraner, brændt eller fængslet for deres medfødte seksualitet.

Hvad der derimod er et valg, er beslutningen om at dyrke en religion. Og i særdeleshed beslutningen om at bære et religiøst klædestykke, uanset om det er en kalot eller en niqab eller et Dagmarkors. En klædedragt som niqabben er åbenlyst ikke designet til den form for interaktion med andre mennesker, vi i vores del af verden forbinder med normal. Den er designet til at gemme kvinden væk, skærme hende for omgivelsernes blikke og i særdeleshed skærme hende for de mandlige omgivelsers blikke. Mange hverdagsopgaver, som kvinder i Danmark hver dag varetager, umuliggøres af dette klædestykke, der efter min og de fleste andres holdning kendetegner et godt, jævnbyrdigt og udbytterigt liv.

Når jeg alligevel forsvarer retten til at bære niqab, så er det, fordi frihedsrettigheder ikke kan gradbøjes til ulempe for modstandere af mit synspunkt. Jeg mener simpelthen, at frihedsrettigheder også skal gælde dem, jeg er uenig med. Social kontrol og undertrykkelse er naturligvis ikke værd at forsvare, men den slags ondskab kommer man alligevel ikke til livs med et tildækningsforbud, så jeg skal afholde mig fra at argumentere yderligere for dette. Lovgivningen er alligevel allerede effektiv.

Hvis man påberåber sig at blive mødt med den rummelighed og frihed til forskellighed, det private VALG om at bære niqab eller andet ansigtsdækkende, religiøst betinget klæde er betinget af, så har man godt nok at returnere tjenesten. Og forstå, at frihedsrettigheder, hvis de skal gælde og efterlyses så eftertrykkeligt, altså gælder begge veje. Især når den frihedsrettighed, man ikke selv anerkender eller vil bakke op om, ikke er et valg, der indebærer at tage et stykke stof af, men er et medfødt stof, et andet medmenneske er gjort af.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Majbritt Maria Nielsen (f. 1988) er erklæret socialliberal, radiovært og kommende forfatter til en bog om moderne kvinder af deres meningers mod og træt af frihedstyranner. Hun er en hyppigt brugt debattør og kommentator i politiske radio- og tv-programmer og har tidligere været kampagneleder for Liberal Alliance.
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her