Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Den seneste uge har godt nok handlet en del om, hvad Trump har sagt og ikke har sagt, hvilke danske eksministre der skal arbejde i udenlandske tænketanke og om, hvorvidt Storbritannien snart kollapser i ministerafgange og i skift mellem en ”blød” eller en ”hård” afgang. Det er vigtige emner, jovist. Men ikke helt så vedkommende som et andet emne, der også er blevet vendt i den forgange uge. Nemlig at mange af os har det af helvede til, rent ud sagt.

Da jeg var først i 20’erne, fik jeg stress. Jeg fik ikke stress på den måde, at jeg havde én eller to dårlige uger på mit arbejde og derfor slyngede ud, at ”jeg var pissestresset!”. Jeg fik det heller ikke på den måde, at jeg sov dårligt og derfor havde mindre overskud til mit studie eller til mit studiejob.

Jeg fik stress på den måde, at jeg konstant rystede på hænderne, fik eksem fra den ene dag til den anden, tabte totter af mit hår og skiftevis havde hjertebanken og vejrtrækningsproblemer. Jeg tabte mig utrolig meget, fordi min appetit forsvandt. Til gengæld drak jeg det meste af en flaske vin om aftenen, så jeg kunne sove de fire-fem timer, jeg trods alt kunne sove, inden jeg vågnede med hjertebanken og skulle i gang med en ny dag.

Efter to måneder på den måde slog jeg panden ned i gulvet i min opgang. Helt bogstaveligt. Jeg fik et angstanfald, da jeg var på vej ud i min venindes bil og faldt i min opgang. Da jeg kom til mig selv, kravlede jeg ind i min lejlighed og op i mit badekar. Der sad jeg i et par timer og tænkte over min situation.

Jeg læste et studie, der krævede min opmærksomhed i mindst 37 timer om ugen, arbejdede mellem 15 og 25 timer i samme tidsrum og var derudover kampagneleder for et politisk parti. Og så var jeg smækfyldt med opfattelsen af, at hvis man gjorde sig umage, passede sine ting og skrabede sammen til et cv og en professionel fremtid, så var alting nok i orden. Og at så var jeg god til at leve og til at være voksen.

Men da jeg sad i badekarret med en bule i panden, måtte jeg finde på noget andet at fylde min opfattelse med. Det blev pludselig klart, at jeg faktisk ikke var særlig god til at leve og derfor var begyndt at overleve i stedet.

Men det var for sent. Stressen blev til angst, og angsten var blevet til en mild depression, der skulle tage mig godt og vel et halvt år at komme ud af. Alt sammen, fordi jeg havde fodret mig selv med, at jeg måtte blive ved med det, der gjorde mig syg, og især fordi jeg ikke gik til lægen.

Jeg troede, at angsten og depressionen ville springe på mig i venteværelset, og at jeg ville blive ”rigtig syg” af at indfinde mig dér. Og det ville jeg under ingen omstændigheder være, for jeg var jo en vinder. Og så blev jeg syg. Rigtig syg.

Det gik så galt, fordi jeg ingenting gjorde. Fordi jeg skammede mig ufattelig over, at jeg ikke kunne klare mosten. Derfor kunne stress blive til angst, og angst kunne blive til depression. Alt sammen, fordi jeg ikke ville være ”rigtig syg”. Og fordi jeg ikke turde sige noget. Derfor råber jeg nu, hvad jeg ikke turde tænke dengang: Vindere beder om hjælp, hvis de har brug for det. Hvis sindet og psyken har brug for hjælp, skal begge have netop dét. Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve. Sygdommen sidder ikke i udtalte ord eller i et venteværelse. Sig det højt, vær en rigtig vinder, og kom af sted, min ven!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Majbritt Maria Nielsen (f. 1988) er erklæret socialliberal, radiovært og kommende forfatter til en bog om moderne kvinder af deres meningers mod og træt af frihedstyranner. Hun er en hyppigt brugt debattør og kommentator i politiske radio- og tv-programmer og har tidligere været kampagneleder for Liberal Alliance.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her