Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi tage imod demokratiets modstandere?

Er Danmarks modtagelse af danske syrienkrigere den ultimative demonstration af demokratiet, eller er det pladderhumanisme?

Det er faktisk et reelt spørgsmål. Hvis nogle var i tvivl, hvad retsfølelse var for noget, så kan disse nogle med fordel sætte sig ind i de verserende sager om syrienkrigere med tilknytning til Danmark, der ønsker at vende hjem for at blive retsforfulgt her.

De seneste sager drejer sig om henholdsvis Jacob El-Ali og Ömer Kücükavci. Den første er dansk statsborger og mener selv, han blev hjernevasket til at drage i hellig krig, den sidste er tyrkisk statsborger, men er født og opvokset i Danmark. Han blev efter eget udsagn radikaliseret i Danmark, hvorefter han ad flere omgange forsøgte at komme til kalifatets selvudnævnte hovedsæde, Raqqa, i Syrien.

Og nu vil de altså begge hjem. Om det sker som følge af det enorme tilbagefald, Islamisk Stat har lidt, eller om det er muligt for en hellig kriger at få nok af afhuggede hoveder eller voldtægt af børn, er svært at styre klart i. Måske er det en blanding.

Det er på én og samme tid skræmmende og betryggende, at mennesker, der har rejst så langt for at udrydde demokrati og frihedsrettigheder, i sidste ende ønsker at blive behandlet under netop disse. Skræmmende, fordi disse mennesker repræsenterer den moderne ondskab. Betryggende, fordi anger appellerer til et samfund, der tror på resocialisering som en del af den forebyggende praksis.

Verden er i krig med IS, Danmark er de kurdiske styrkers allierede. Vi har bidraget med fly og specialister i kampen mod jihad, men når det kommer til at fortsætte bidraget, ser det anderledes ud. Kun Alternativet og Enhedslisten mener, at Kücükavci skal have udstedt et nyt dansk pas, bringes til Danmark og retsforfølges her.

Danmark er ikke forpligtet til at tage imod manden, da han er tyrkisk statsborger. Kücükavci sidder, efter eget udsagn, i en »dårligt ventileret celle« med omkring 20 andre hellige krigere, alle fængslet af de kurdiske styrker.

Hans beretning vidner om, at Syriens udenrigsminister har en pointe, når han siger, at de ikke kan løfte opgaven alene, og at de respektive lande skal skaffe deres borgere hjem – også dem, der kun er født og opvokset her, men som altså har tyrkisk statsborgerskab.

Udgangspunktet må vel være, at enhver retsstat har en interesse i at retsforfølge mennesker, der har forbrudt sig mod den. Mennesker, der ved råd eller dåd i en hvilken som helst form har bestyrket og bidraget til Danmarks erklærede fjender i deres kamp mod frihed, lighed og demokrati, vil den retfærdige retsstat som udgangspunkt have interesse i at retsforfølge; det er det der med retsfølelsen.

Alligevel forstår jeg godt, at de fleste politiske partier og borgere ikke mener, at hellige krigere, jihadister og ekstremister, der for kort tid siden huggede hovederne af folk, har fortjent en dansk rettergang og afsoning. For der er noget, der er værre end et dansk fængsel: netop det helvede, mennesker som Jacob El-Ali og Ömer Kücükavci selv har været med til at skabe.

Derfor er spørgsmålet, jeg helt reelt stiller: Er det den ultimative sejr, den ultimative demonstration af demokratiets berettigelse og dennes danske udødelighed at tage imod et menneske, der gjorde sig så umage for at dræbe netop demokratiet?

Eller kan et menneske forbryde sig imod netop demokratiet og retsstaten i en sådan grad, at det har udelukket sig selv fra samme? Kan vi leve med os selv, hvis demokrati er noget, man skal gøre sig fortjent til? Og kan vi leve med os selv, hvis demokratiet inkluderer de mennesker, der blodigt har efterstræbt at afvikle det?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Majbritt Maria Nielsen (f. 1988) er erklæret socialliberal, radiovært og kommende forfatter til en bog om moderne kvinder af deres meningers mod og træt af frihedstyranner. Hun er en hyppigt brugt debattør og kommentator i politiske radio- og tv-programmer og har tidligere været kampagneleder for Liberal Alliance.
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.02.19, 10:53
Som vælger i Danmark vil jeg vide, hvor mange midler vi fortsat skal hoste op med for at holde fast i en opfundet konflikt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her