Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er vi ved at effektivisere hele årgange af unge i stykker?

De unges mistrivsel er et wakeupcall. Vi gør det forkert og må nok også se i øjnene, at vi har gjort det længe.

Effektiviseringer har været højt på den politiske dagsorden i mange år. Noget af det første, jeg husker omtalt, var effektiviseringen af Skat. Mantraet var, at der var rigeligt at lave, rigeligt til at gøre arbejdet, men arbejdet var bare ikke gjort godt nok.

I 2005 blev den besparelse kørt i stilling under dække af at blive kaldt en effektivisering. Massevis af stillinger blev nedlagt, og havde jeg selv arbejdet i Skat, havde jeg tolket det som en beskyldning for ikke at lave en skid, når jeg var på job, for opgaverne forsvandt ikke, det var bare at komme i gang.

Resultatet kom senere: Milliarder af kroner slap uden om myndighederne, blandt andet gennem udbetaling af udbytteskat.

Konklusionen var klar: Skat var mere eller mindre aflivet. Man kunne ikke udføre det samme stykke arbejde for færre midler, og jeg tør da næppe tænke på, hvordan arbejdsmiljøet har været på en arbejdsplads, der var sådan en tur igennem. Der er vist ikke den store tvivl om, at de effektiviseringer havde stik modsatte effekt end det, ordet ellers ligger op til.

I sommer så vi endnu et resultat af de senere års effektiviseringer. Sygeplejerskerne på landets sygehuse kunne ikke mere. Et konstant krav fra skiftende politiske flertal om, at der skulle arbejdes mere, mens man samtidig krævede en 2 pct. produktivitetsstigning, havde skabt et stressfuldt og forjaget arbejdsmiljø. Flere og flere var gået ned i tid, fordi de slet og ret ikke kunne følge med, mens lønningerne samtidig haltede efter. De kunne ikke mere, de sagde fra og gik i strejke.

Der kom fokus på effektiviseringerne, som reelt intet havde med effektivitet at gøre, og som nok mere tåler sammenligning med forjagethed fremfor effektivitet.

De skader, som flere sektorer har lidt under effektiviseringer de seneste mange år, kommer til at tage mange år at rette op på. Men hvor vi har måttet se flere dele af vores sektorer være mere eller mindre ødelagt, så kommer der nu også noget, der kunne tyde på, at de menneskelige konsekvenser begynder at vise sig. Siden 2010 er mistrivslen blandt unge mellem 16 og 24 år fordoblet. Samtidig med at vi har stillet større og større krav til sektorerne i vores samfund uden at tilføje noget, kunne noget tyde på, at vi har gjort det samme til hinanden.

Vores stigende krav til hinanden, til vores præstationer og forventningen om, at vi alle skal shine i konkurrencestatens konstante ræs, lader til, at flere slås til jorden af det mentalt og går rundt og slet og ret føler, de ikke slår til.

12-tallene skal stryge afsted, din succes måles på, hvor mange timer du lægger på arbejdsmarkedet, og det, du laver, skal helst være meget specielt, og du skal samtidig være den bedste.

Meget af det lyder jo godt. Det er jo fint nok med 12-tal, og det er rigtig godt at være god til noget, men hvis vi slider folk op, før de overhovedet kommer i gang, så kan det jo være det samme. De unge i dag ser ind i en fremtid, hvor det forventes, at de uddanner sig med det samme, arbejder fuld tid hurtigst muligt, ligger flere år på arbejdsmarkedet, og deres husstande forventes at ligge flere ugentlige arbejdstimer, end en husstand gjorde det i arbejderbevægelsens spæde start i midten af 1800-tallet.

Der er mange steder, der skal sættes ind, og vi skal kigge indad. Er vi i gang med at effektivisere en generation i stykker? Har konkurrencestaten haft den stik modsatte effekt på sine borgere på lige fod med selvsamme effektiviseringer af forskellige sektorer? De unges mistrivsel er et wakeupcall. Vi gør det forkert og må nok også se i øjnene, at vi har gjort det længe.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.