<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Qatar er dilemmaet, der burde være ligetil

Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt.

Man skulle måske tro, at jeg alle dage har været socialist. Det har jeg stort set også.

Da jeg var knægt, var min far også aktiv i sin fagforening. Og på sin arbejdsplads, hvor han arbejdede som vicevært, var han i perioder arbejdsmiljørepræsentant.

Men efter at have brugt mange af mine teenageår i venstreorienterede miljøer begyndte jeg at tvivle. Det var der flere grunde til.

En grund var, at jeg startede på min uddannelse og blev direkte konfronteret med de folk, jeg havde så mange fordomme om. På teknisk skole i Rødovre i 2002 var det absolut ikke givet, man var socialist.

Det var starten på en rejse, en rejse ud på et arbejdsmarked af fag- og ufaglærte, hvor Dansk Folkeparti dominerede, i en tid, hvor Anders Fogh var statsminister og havde fået kørt de borgerlige dagsordner igennem og slået dem fast med en styrke, der ikke var set i mange år.

Når man er en helt ung mand på 17 år, har det selvfølgelig indflydelse at blive konfronteret med den virkelighed så intensivt, som jeg blev i den periode. I starten var jeg nok mest bare overvældet over så massivt et møde med de andre synspunkter. Lige pludselig var det ikke kun i medierne, de borgerlige slog massivt igennem. Nu var det også blandt dem, der skulle være mine kollegaer og lære-kammerater de næste fire år. Det havde selvfølgelig sin indvirkning, og min overbevisning som socialist begyndte i de sidste år af min læretid at slå sprækker.

Og hvad har det her så med VM i Qatar at gøre?

Fordi den udvikling, jeg havde gennemgået i min læretid, vendte lige så hurtigt, da jeg blev udlært som murersvend. Da jeg var udlært, pakkede jeg nemlig min taske, og to uger efter at jeg havde drukket mig igennem det fedeste svendegilde, sad jeg på en flyver på vej til New Delhi.

Kulturchok havde jeg, set i bagklogskabens klare lys, ikke fået nok af. 21-årige velfærds-Louis, der var opvokset i et iland, tog nu flyveren ned til Indien. Og det var her, at de skår, der var gået i min socialistiske overbevisning hjemme i Danmark, blev klinket fuldstændigt.

Ud over at se et utroligt smukt land så jeg også fattigdom, som jeg ikke havde haft fantasi til at forestille mig. Og jeg fik most den fattigdom nådesløst lige ind i ansigtet. Gader, der bogstaveligt talt flød med tis, lort og affald, børn, der tiggede på gaden, folk, der pukkelryggede arbejdede i risplantager, og bygningsarbejdere, der boede i teltlejre direkte på de byggepladser, de arbejdede på. Folk, der arbejdede som det, vi herhjemme ville kalde fag- og ufaglærte, levede på samfundets bund, og det var først helt galt, hvis de var arbejdsløse. Det var folk, der arbejdede med fuldstændig det samme som mig, med de fuldstændig samme ønsker som jeg: at skabe et godt liv for deres familier og sig selv. Det var mine kollegaer.

Da jeg otte måneder senere vendte tilbage til Danmark, var det som overbevist socialist og med den klare overbevisning, at jeg skulle være aktiv i min fagforening.

Efter fodboldkampen forleden fik jeg minderne om den fattigdom, jeg så i Indien, frisket godt og grundigt op. For landsholdet kvalificerede sig til VM i fodbold i Qatar efter noget, der må siges at være noget af det bedste spil fra vores landshold i min tid.

Jo tak, jeg kan godt huske nogle af de store sejre, vi før har vundet, men jeg kan ikke huske i min tid at have set vores landshold spille så godt så kontinuerligt. Men vi skal til fucking Qatar og spille i noget, der nok bedst kan beskrives som nyopførte VM-byer.

Men de, der har bygget dem, er jo netop dem, som jeg så i Indien for lige godt 15 år siden. Og når man hører om beretninger fra Qatar, og det har vi alle sammen, der er blevet gjort opmærksomt på det her i lang tid – ja, så vidner det jo om et menneskesyn på de her arbejdere, hvor de knap nok anses for rigtige mennesker. De får taget deres pas, bliver stuvet sammen under kummerlige forhold, og så er det ellers bare fremad i den stegende hede ørkensol 12-13 timer i døgnet.

Det lyder jo som noget, man bød krigsfanger under Anden Verdenskrig, og skulle vi være i tvivl, er over 6.750 arbejdere døde. Ifølge Amnesty er langt størstedelen af dem mellem 30 og 40 år. Langt størstedelen af dem har fået skrevet ind i deres dødsattest, at deres dødsårsag er ukendt eller er sket af naturlige årsager. Man har ikke engang villet gøre sig ulejligheden med at finde ud af, hvad der kunne være årsagen til, at folk på ens byggepladser dør i tusindvis.

Og hvad så nu?

Skal vi boykotte VM?

Jeg synes, det er svært. For en ting er, at vores landshold spiller så godt. Men i den politiske hverdag, der siden dengang jeg startede i lære i 2002, er blevet mere og mere præget af en os og dem-dagsorden, har vores herrelandshold formået at knytte os mere sammen, at være fælles om noget. Der er sgu da ikke nogen, der ved deres fulde fem har lyst til at stikke en kæp i hjulet på det gode stykke arbejde.

Jeg har lyst til at boykotte det møgarrangement. For mig handler det om de tusindvis af arbejdere, der er blevet importeret og har måttet lade livet, og de tusindvis af arbejdere, der har overlevet, men er blevet budt de forhold. Prøv at tænke over det: De, der kommer hjem fra de byggepladser, har overlevet noget, der burde være så basalt som at gå på arbejde!

Det er de arbejdere, hvis virkelighed ramte mig lige midt i ansigtet og satte hele mit liv i perspektiv, da jeg var en helt ung mand. Vi burde have boykottet det arrangement for længe siden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Karsten Lauritzen
26.10.21, 13:00
Godt en måned før kommunal- og regionsrådsvalg fremlagde Socialdemokratiet et boligudspil, der skal skaffe flere almene boliger i de største byer. Pris: 10 mia. kr. Hvem skal betale? Det skal lejerne i resten af landet. Det er da ikke særligt solidarisk. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
26.10.21, 08:25
Når fodboldkampe bliver brugt som skalkeskjul for arrangerede slåskampe mellem primitive individer, så er det på tide at få vist dem, at de tager helt fejl. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.21, 22:25
Hvorfor har racismeforskerne ikke sagt det højt for længe siden? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.10.21, 16:35
Radio Loud skifter navn til 24syv. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.21, 08:45
En dag vil historikere sammenligne det 21. århundredes dommedagsbasuner med middelalderens og undre sig over, hvor velstanden dog blev af. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
23.10.21, 22:00
Mere end 180.000 sundhedspersonale har betalt med deres liv under covid-19-pandemien Læs mere
Af Nauja Lynge
23.10.21, 21:38
Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere