<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sygeplejerskernes strejke har sat fokus på en brutalisering af arbejdsmarkedet

Når selv politikerne på Christiansborg taler om et arbejdsmiljø, hvor der er alt for højt tryk på, kunne det være, vi skulle lytte til folk fra gulvet, der siger fra.

For to år siden skrev jeg et indlæg her på bloggen i anledning af, at Murersvendenes Fagforening i København havde 100-års jubilæum. Foreningen blev stiftet i 1919, men reelt havde murersvendene i København haft en fagforening længe før det. En konflikt var dog opstået i årene op til. Murersvendene havde, sammen med andre i øvrigt, besluttet sig for at stillet krav om en kortere arbejdsuge. Da de ikke kunne komme overens med arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet, gik de slet og ret hjem, når de selv mente, at arbejdsugen havde nået den længde, der stod mål med deres krav. Det resulterede i gentagne bøder til deres fagforening, og i 1918 måtte man sande i Murersvendenes Fagforening, at der ikke var penge til at betale bøderne, og man måtte i efteråret 1918 begære sig konkurs. Det lignede umiddelbart et nederlag for bevægelsen for kortere arbejdsuge, og lur mig om mange ikke også betegnede det som sådan dengang. Men historien har vist det anderledes. Selv om kravet om kortere arbejdsuge allerede i 1918 var et gammelt krav, så har eftertiden vist, at kampen betalte sig, og som bekendt er realiteterne nogle andre i dag end det, der i 1918 lignede et nederlag.


På samme måde prøver mange i dag at tegne et billede af sygeplejerskernes seneste kamp for ligeløn som et nederlag. Flere beskriver en situation, hvor sygeplejersker har fået absolut intet ud af den strejke, de lige har haft sat i søen. Men strejken har sat gang i en diskussion, vi for kort tid siden stort set ikke havde. Debatten om ligeløn kører for fuld udblæsning nu. Men der er også sat bevægelse i gang. Det nåede kun lige at blive første mandag i ti uger uden sygeplejestrejke, da sygeplejersker i Aarhus nedlagde arbejdet. De nye paroler kører allerede, og der lader til at være en holdning blandt sygeplejerskerne om, at nu bliver der arbejdet efter bogen, og at der nu køres i henhold til gældende aftale. Ikke noget med ekstravagter, ikke noget med at blive på jobbet efter endt arbejdstid.


Og det var da også det, som jeg hurtigt fik indtrykket af var problemet. Man blev fra arbejdsgivers side ved med at presse citronen i vores sundhedssektor. Mens man på hospitalsgangene blev påduttet at løbe hurtigere og hurtigere, fulgte hverken penge eller kollegaer med. Der er blevet kørt en arbejdspladsmodel, hvor man konstant effektiviserede. Man har ment politisk, at man havde krav på mere for de samme penge. Når man presser folk på den måde, vil man uomtvisteligt ramme en mur på et tidspunkt, hvor nok er nok. Der kan ikke klemmes mere ud af citronen, det bliver for meget, og de folk, der skal sikre, at vi andre igen kan blive sunde og raske, bliver syge af at gå på arbejde.


Sygeplejerskernes strejke og den bevægelse, de har sat i gang, er resultatet at et mere og mere brutalt arbejdsmarked, både i det offentlige og i det private. I det private oplever mange et pres for at overpræstere. Udenlandske kollegaer hentes ind, og arbejdspladser med lav løn og dårligt arbejdsmiljø rykker tættere og tættere på folks hverdag. Samtidig med, at udenlandske kollegaer presses med en konstant trussel om at miste deres arbejde i Danmark og måtte rejse hjem, presses de lokale kollegaer af en frygt for at ende i selvsamme situation.


Ser vi samlet på det, har man i både privat og offentligt regi lagt et voldsomt effektiviseringspres på folkene på gulvet. Frygten for ikke at kunne følge med og mærke de dertil indrettede konsekvenser er simpelthen for store. Sideløbende med det har man politisk forringet både pension og sikkerhedsnettet ved ulykke. Faktisk er vi ved at være ved et sted, hvor det i dag forventes, at vi skal løbe hurtigere og i længere tid i vores arbejdsliv, end det var forventningen for 30 år siden.

Så når sygeplejerskerne går forrest i denne her kamp for ligeløn på et arbejdsmarked, hvor der skal løbes hurtigere og hurtigere, så giver det ganske god mening, når andre siger: ”Hvad med os? Vi vil også have ligeløn, vi er også presset til det yderste”. Det er nemlig det, sygeplejerskerne har sat fokus på og reageret på. Der er ikke ligeløn, og presset er gældende over en bred kam. Sygeplejerskerne har ikke tabt noget ved deres strejke, de har sat ting i gang, de har fået de her dagsordner i bevægelse. Det skylder vi dem tak for, og så må vi trække i arbejdstøjet og komme i gang. Problemerne er reelle.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere