<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg håber, vi andre gør som sygeplejerskerne

Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt.

Jeg tror, alle kender til det. At have stået med det samme åbenlyse problem og mene,at man har en gangbar løsning, men gang på gang løbe panden mod en mur. I brancher som landbrug, industri, service, transport og byggeri - altså brancher der primært beskæftiger fag- og ufaglærte, har vi i tæt på 20 år stået med det åbenlyse problem, at mange af arbejdsgiverne absolut intet problem har med at lønne udenlandske kollegaer væsentligt lavere end de lokale kollegaer.

Ved overenskomst efter overenskomst har vi forsøgt at komme igennem til vores arbejdsgivere for i fællesskab at finde en løsning. Ved seneste overenskomstforhandling i 2020 på det private område havde byggeriets forhandlere fra 3F foreslået en væsentlig hævelse af mindstesatserne for at imødekomme den kontinuerlige forskelsbehandling mellem herboende og udenlandske kollegaer.

Men vi måtte endnu engang konstatere, at byggeriets forhandlere på arbejdsgiversiden, diplomatisk sagt, var hamrende ligeglade med forskelsbehandlingen på vores arbejdsmarked. Så mens industriens store gennembrudsforlig ikke rigtig indeholdt noget, der imødekom forskelsbehandlingen på vores arbejdsmarked, og coronaen hang over os som en tung grå sky, stemte vi, med overbevisende flertal, vores overenskomster hjem, uden at komme i nærheden af at løse det kæmpe problem, vi kæmper med hver dag.

Men her må sygeplejerskerne siges at gribe tingene anderledes an. I al den tid, jeg har været på arbejdsmarkedet, har de talt om et lønefterslæb. Jeg husker deres strejke i 2008. Som jeg husker det, var temaet det samme som i dag. Lønnen var ganske enkelt for lav.

Det mente man dengang, det mener man i dag - og man er klar til at tage de værktøjer ud af kassen, som man har til rådighed for at understrege, at man mener, hvad man siger.

Det må også siges at være nødvendigt. Hver gang sygeplejerskerne gør opmærksom på problemerne med lønnen skal de tudes ørene fulde af at de enten tjener rigeligt eller som Berlingske skriver 15/6: ”Hvem går ned i løn for sygeplejerskerne?”

At lønsummen er en prioriteringssag, er jo alt andet lige rigtigt, men hvor er Berlingske med et kolerisk opstød, når der gives skattelettelser i milliardklassen, der primært kommer folk med høje indkomster til gode? Hvorfor er det, at vi gang på gang skal høre på, at folk med høje lønninger nærmest ikke gider arbejde, hvis ikke topskatten sænkes, samtidig med at man nærmest slår knude på sig selv, og i dramatiske vendinger beder sygeplejerskerne udpege hvem der skal have mindre, når de påpeger et ligelønsproblem.

Jeg mener, at sygeplejerskerne viser både mod og handlekraft, når de gør, som de gør. De siger ikke de her ting for sjov, og det viser de ved aktiv handling.

Den seneste svære tid har vist, hvad der død og pine har måtte fortsætte uden de store udsving eller ændringer. Ligesom sygeplejerskerne blev blandt andet transport, industri, byggeri bedt om at fortsætte. Ingen isoleringskrav, ingen hjemmearbejdsplads, ingen krav om coronapas. Når vi ser et problem og mener at have løsningen på det, skal vi insistere på, at det løses. Det har vi lov til. Der er brug for os, og vi fortjener at blive behandlet med den fornødne respekt. Det er prisværdigt, når sygeplejerskerne viser mod og insisterer. Det bør vi andre også gøre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
03.08.21, 11:00
Alle, der ikke er 1989’ere, er godt klar over, at hvis man ene og alene tager hensyn til frigørelsen, så frigør man også kræfter, der er så destruktive, at det kan ødelægge vores samfundsorden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
02.08.21, 19:00
Der findes mange eksempler, der kan påvise, at politikerne ikke kæmper folkets interesse og sag, men derimod deres egen karriere og lobbyisternes interesser. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere