<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gensynet med folkeskolen slog mig i gulvet

I dag har rigtig mange forældre deres børn i børnehave for sidste gang. Og et gensyn med folkeskolen kan sagtens være hårdt, selv for en voksen.

Der er nok mange, der ikke tror på mig, når jeg siger det. Men noget af det første, jeg kan huske fra min folkeskoletid, udover første skoledag, er en situation i 1. klasse, hvor to piger fra min klasse snakker om, hvor vidt de skulle i gymnasiet. Jeg ved godt, det lyder lettere skørt, men det gjorde de.

Samme dag, da jeg kom hjem til min far, spurgte jeg ham, hvad gymnasiet gik ud på. Og sådan lidt groft sagt, forklarede han, at det betød, man fortsatte skolen i tre år mere, altså sammenlagt 12-13 års skolegang i stedet for minimum 9 år, som det var dengang. Min holdning var rimelig klar, så skulle jeg ikke det.

Jeg var ret hurtig til ikke at bryde mig om at gå i skole. Jeg kom aldrig rigtig for alvor til at bryde mig om det. Jeg kan huske, de voksne dengang sagde, at når det var vel overstået, ville jeg se tilbage på det med glæde. Jeg er 36 år nu, og jeg kan konstatere, jeg ikke er kommet dertil endnu. For mig var tiden i folkeskole ikke noget, jeg husker som fedt. Jeg har fået masser af gode venner, og jeg lærte en masse, men jeg brød mig ikke om det. Men jeg tror ikke, det handlede om skolen, lærerne eller alt muligt andet. Jeg tror, det bare var mig, jeg gad simpelthen ikke det der. Så det var også med stor glæde, at jeg forlod skolen for snart 20 år siden, og kom videre.

Men her i vinter blev jeg så kaldt til et zoom-møde. på den lokale folkeskole. Og selvom mødet foregik i min egen stue via zoom, så kunne jeg bare mærke angsten komme snigende op gennem maven, da mødet gik i gang. Tag ikke fejl, lærerne var søde, de andre forældre var søde, alt var i den skønneste orden. Men det direkte møde med den skole, jeg lykkeligt havde forladt og lagt bag mig, ramte lige, hvor det gør rigtig ondt, det var, som om det hele kom tilbage.

I dag afleverede jeg mit største barn i børnehave for sidste gang. De pædagoger, der har sikret mit barn og ikke mindst mig, en tryg og sjov hverdag, skal hun nu sige tak for i dag til for sidste gang. Det var hårdt, fordi jeg har været så glad for de pædagoger og for den oplevelse, jeg har haft af en pædagogik, der bare har rykket sig voldsomt,siden jeg selv gik i børnehave. Men det er også hårdt, med åben pande, at skulle sende sit barn hen til noget, der for en selv var så hårdt at komme igennem, at det til tider var med til at få mig til at agerer decideret asocialt.

Som debattør har nogen af de bedste oplæg, jeg har lavet, været for Danmarks Lærerforening. Måske fordi det til syvende og sidst lige så meget var mig, der fik noget ud af oplæggene. At kunne stå med 30 lærere og have deres fulde opmærksomhed, og fortælle dem om, hvordan folkeskolen har været med til at danne mig på godt og ondt, er jo et fuldstændig sindssygt privilegie for en, der aldrig fandt sin plads i den folkeskole, som de her gode folk kører hver dag.

Det til trods slog gensynet med folkeskolen mig i gulvet. Til trods for det hårde gensyn med folkeskolen har min tillid til folkeskolelærerne aldrig været større. For mig er fri og lige uddannelse for alle et af de vigtigste redskaber for at skabe et mere lige samfund. Siden jeg forlod folkeskolen, har jeg lært, at der altid er et menneske bag, og jeg er overbevist om, at hvis jeg er ærlig over for lærerne omkring min oplevelse med at gå i skole, så kan vi sammen arbejde hen imod, at det bliver en lige stor fornøjelse at give og modtage undervisning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere