<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Privat ansatte og offentligt ansatte er ikke i interessekamp

Det en stor fejltagelse, når Dennis Nørmark i søndagens Politiken kalder til intern klassekamp.

Statsministeren bruger coronakrisen som klassekamp. Sådan tordner næstformand i DR’s bestyrelse og medlem af Liberal Alliance Dennis Nørmark i søndagens Politiken. Den røde tråd i Nørmarks indlæg er, at vores statsminister udelukkende holder hånden under offentligt ansatte, mens privat ansatte, direktører og erhvervsdrivende lades i stikken. Men indlægget bygger på en grundlæggende misforståelse om, at offentligt og privat ansatte er blevet hinandens modsætninger under coronakrisen.

Skal vi være taknemlige for et arbejde?

Det fremføres ret hurtigt, at regeringens coronapolitik lader overse, »at det er direktøren og de erhvervsdrivende, der ejer arbejdspladserne, det socialdemokratiske idealmenneske ernære sig ved«. Man formastes til at tro, at Nørmark mener, at arbejdspladserne nærmest er oprettet for vores egen skyld og ikke for at drive en forretning. Vi skal nærmest være taknemlige for overhovedet at have et arbejde. Samtidig lader Nørmark mene, at små selvstændige intet har fået, og de samtidig betragtes som individuelle fribyttere. Coronakrisen har ikke været sjov for nogen af dem, den har ramt. Men når en, der har betalt til sin A-kasse altid, kan sendes hjem på en understøttelse på ca. 19.500 kr. om måneden, mens en selvstændig kan modtage en understøttelse på 33.000 kr., så synes jeg konklusionen er en anelse søgt. Og bare så vi ikke er i tvivl. Jeg er ikke ude i at angribe selvstændige. Ligesom dagpenge sjældent slår til, så tænker jeg, at situationen er den samme for selvstændige, der modtager denne her ydelse.

De borgerlige har sat et tydeligt præg

Årsagen til, at det så er gået, som det er gået, mener Nørmark, er, at de borgerlige partier har opført sig for pænt, for veldisciplineret, ikke har varetaget særinteresser og haft fokus på samfundet som helhed. Men når man ser på de 10 års kontante kompensation, som alle minkavlere modtog, de massive pengestrømme, der blev pumpet ud i erhvervslivet som hjælpepakker det seneste årstid, de lovede 33.000 kr. om måneden til selvstændige og det faktum, at både landbrug, industri, byggeri og transport, brancher, der beskæftiger i hundredtusindvis af privat ansatte, er holdt kørende hele vejen igennem, så giver det altså ikke mening at sige, at de borgerlige partier ikke har gjort deres for at støtte det erhvervsliv, som de læner sig så kraftigt opad. De har været med hele vejen og også sat deres præg.

Hvad skulle det hjælpe?

Mod slutningen konkluderes det, at denne ”klassekamp”, som Socialdemokratiet har startet, er blevet en klasse- og interessekamp mellem privat ansatte og offentligt ansatte. »Frisører mod sygeplejersker, de selvstændige mod lønmodtagerne« for at bruge Nørmarks egne ord. Jeg tror, sygeplejersker savner lige så meget at gå til frisøren, som frisøren savner at have åbent. Mange er frustrerede over nedlukningen, og nogen stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af dem. Men derfra og så til at tale det op til en kamp mellem privat ansatte og offentligt ansatte virker fuldstændig ude af proportioner. Hvordan skulle det have hjulpet nogen som helst, hvis man i den givne situation havde udsat det offentlige for samme nedlukning som serviceerhvervene? Det havde da ikke forskånet nogen for noget.

Innovation er alle vegne

Til allersidst konkluderes det, at det er godt med bryggeriarbejdere og murere, og det er folk, vi har brug for. Men det ikke er her, vi finder fremtidens entreprenante selvstændige, der skaber fremtidens idéer. Det er altså noget af en påstand, at fremtidens selvstændige ikke er at finde blandt folk med kort eller ingen uddannelse. Hele tankesættet om, at det ikke er her, fremtiden inden for innovation, produktudvikling og bæredygtig produktion er, bærer præg af 00’ernes forfejlede tankesæt, hvor man skulle uddanne sig til at beslutte, hvor skruen skulle skrues i, men absolut intet vidste om, hvordan man betjente en skruemaskine. Jeg håber ikke, vi løber med på sådan noget spin her. Vi ligger ikke i kamp med hinanden i sådan en nedlukningssituation. Når vi begynder at lukke op, som vi gør nu, kan jeg godt forstå, man stiller spørgsmålstegn ved, hvem og hvad der må åbnes først. Men det er milevidt fra at kalde til arbejdskamp internt i arbejderklassen og blandt små erhvervsdrivende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu