<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Godt nytår! Vi kommer alle sammen tilbage i 2021

Coronaens indtog har på en og samme tid gjort 2020 hamrende begivenhedsrigt og meget ensformigt.

2020 er helt sikkert et år, jeg vil huske. Det var faktisk et år, jeg i flere år havde set frem til i lang tid, for det var året, hvor vi skulle forny vores overenskomster på det private arbejdsmarked. Vi var rigtig mange, der siden 2017 havde diskuteret, hvad en overenskomstfornyelse skulle indeholde, og både mobiliseringen og mediebevågenheden var da også massiv, da vi for alvor gik i gang i starten af 2020. Der var lagt op til noget, der ikke bare skulle være som de andre år.


Coronaen rammer

Men sådan skulle det ikke gå. For selv om der var historisk stor opbakning til byggeriets forhandlere med massivt fremmøde fra kollegaer fra hele landet, når forhandlerne skulle mødes, så fik det hele en brat afslutning den 11. marts. Coronavirussen havde ramt Danmark, og nu lukkede vi landet ned. Mens vores statsminister på livefjernsyn begærede nedlukning af landet, opløstes den største mobilisering af arbejdere siden storkonflikten i 1998. Og mens demonstranterne gik hjem, lænede arbejdsgivernes forhandlere sig nonchalant tilbage og sagde, ”I kan få det, som vi plejer, og så er det os, der er de flinke”. Sjældent er en krise er blevet brugt så hurtigt til at hytte eget skind.


Mange fortsatte arbejdet

Men det var ikke hele landet, der lukkede ned. For mens sundhedspersonalet puklede på i front, blev blandt andet byggeriet, transporten og industrien holdt i gang. Om morgenen, når jeg kørte gennem København, var den fuldstændig mennesketom på en måde, jeg ikke kan erindre at have set før. H.C. Andersens Boulevard, der normalt er en af Skandinaviens mest trafikerede gader, var helt og aldeles øde. Når jeg mødte ind på byggepladsen, var der kollegaer, der gik hjem i frygt for smitten. Og det var da også bizart, at se mange andre blive sendt hjem, mens man bare lige sprittede skurvognene af, beordrede pauserne holdt forskudt og derudover fortsatte, som intet var hændt.


Husk 2020 ved ok21

Jeg tror, at virkelig mange, der arbejder inden for de sektorer, der er blevet holdt i gang hele krisen igennem, har stået tilbage med en følelse af, at deres utryghed ikke blev taget alvorligt. 2021 bliver forhåbentlig året, hvor de bliver bedre hørt. For er der noget, 2020 har vist, så er det, hvem der død og pine skal møde op hver dag, når det hele skal holdes kørende. Vi kan ikke lukke forsyningslinjerne ned i en måned, indtil vi finder en ansvarlig måde at udføre arbejdet på. Arbejdet skal holdes i gang, mens vi finder på løsningerne. Jeg håber da også, det bliver husket, når der skal forhandles overenskomster på det offentlige område til foråret 2021. At man her til foråret kigger tilbage på 2020 og ser på, hvem der var særligt vitale, da samfundet skulle omlægges til en nødsituation. Jeg har dog desværre mine tvivl om, at hukommelsen rækker så langt hos arbejdsgiverne.


2020 har virket utroligt trivielt

Når mit indlæg om 2020 slutter nærmest samme sted som det startede, så er det, fordi det er den følelse, jeg sidder tilbage med her på årets sidste dag. Jeg gik ind i 2020 med store forventninger til overenskomstforhandlingerne. Da coronaen slog de forhandlinger, og resten af samfundet, til tælling, var det, som om vi fik lov til enten at hoppe ind i hamsterhjulet eller stille os i arbejdsløshedskøen. Møderne i foreningslivet er overgået til det elektroniske, hvis de da ikke helt blev aflyst, og når man har planlagt ting til adspredelse, har det været med aflysning liggende som en konstant skygge over.


Vi kommer tilbage i 2021

Nu kommer 2021, og det skal være året, hvor vi vender gradvist tilbage. Tilbage til det gode fælles foreningsliv, hvor vi rykker i fællesskab, tilbage til musik, tilbage til at ligge armen om skuldrene på hinanden og skåle, tilbage til at skråle sange sammen. 2021 bliver året, hvor vi kommer tilbage, allesammen!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.