Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

68 år er mere end rigeligt

Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, men det går ikke.

Til efteråret forhandler politikerne om at hæve pensionsalderen yderligere til 69 år. Forslaget giver mig og mine kollegaer udsigt til at knokle 50 år på arbejdsmarkedet med slidte hofter og knæ, arbejdsskader og et uværdigt seniorliv til følge. Et gammelt ordsprog lyder: Man kan ikke klippe håret af en skaldet. I stedet for at stramme skruen yderligere og piske danske arbejdere, bør vi acceptere, at vi skal have ret til at takke af efter mange års tjeneste på arbejdsmarkedet og fortsat kan se frem til en værdig alderdom.

Jeg er glad for mit job. I hvert fald for det meste. Én af fordelene ved at være murersvend er den unikke udsigt fra toppen af stilladset. Det var også tilfældet en kold vinterdag, hvor jeg murede boliger med min kollega mellem tredje- og fjerdesals højde.

Med vinterklar udsigt over Øresund udbrød min kollega: ”Hva’ faen, Louis! Har du set, at Svend har fødselsdag?”. Jeg svarede: ”Så bli’r han jo 70 år”, mens jeg nød glæden ved et godt stykke arbejde og en god udsigt. Da Svend er vores gode kollega, en vi har delt mange byggepladser med, ringer jeg straks til ham for at ønske ham stort tillykke med den runde fødselsdag. Han svarede i røret: ”Tusind tak skal du have. Men jeg havde godt nok ikke regnet med, at jeg i dag skulle stå på byggepladsen, da jeg for 50 år siden tog mit svendebrev”. Stemmen antydede et stænk af eftertænksomhed.

Svend fik dog en velfortjent, flot 70-års fødselsdag ude på byggepladsen, hvor mange kollegaer kiggede ud. På behørig vis var der både bøfsandwich og en enkelt lys øl. Jeg mødte første gang Svend for små 11 år siden. Et par måneder efter, jeg tjekkede ud fra byggepladsen, blev Svend 60 år. Dengang blev det selvfølgelig også fejret med både tørt og vådt, men det var samtidigt også lidt vemodigt; for når kollegaer runder 60 år, så går man tit ud fra, at chancen for at skulle gå på plads sammen igen formindskes kraftigt. Sådan er det så ikke gået med Svend, og vi har haft - og har stadig - gode pladser at arbejde på sammen.

Dem der bliver ved lige så længe som Svend er da legendariske. De findes, bliver bemærket og afkræver altid et respektfuldt ”hold-nu-fest-hvor-I-kan”.

Sidste sommer var jeg inden for kort tid i kontakt med to kollegaer, uafhængigt af hinanden, der begge var midt i 60erne og nu gerne ville stoppe. De havde været i gang siden 1970'erne, og nu måtte det være nok. De ville gerne stoppe, mens kroppen stadig kunne noget, så derfor skulle det være slut nu.

Jeg håber, at jeg ligesom Svend er frisk og stærk i krop og sind, når jeg rammer 72,5 år, som min pensionsalder er estimeret til. Men til den tid har jeg til gengæld også været i gang på arbejdsmarkedet i over lige knap 56 år, og der er absolut ingen garanti for, at jeg kan sige mig fri for ondt i ryg og skuldre, nedsat arbejdsevne eller slidte knæ og hænder.

Faktisk tror jeg, at vi er mange, der på tværs af brancher kan se hinanden i øjnene og sige, at vi har set alt for mange eksempler på kollegaer, der var brugt op længe før den alder. Og der er ingen lykke i først at stoppe, når man er brugt helt op. Lad os nu få en værdig tilbagetrækningspolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere