Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pernille Skipper som statsminister

Man skal gå til valg på sin politik.

For lige over en uge siden skete der noget ret nyt i dansk politik.
Mit eget parti, Enhedslisten, valgte at pege på vores politiske ordfører, Pernille
Skipper, som vores førsteprioritet som kandidat til statsministerposten.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev taget med bukserne nede, da
meldingen kom frem. Jeg havde vitterligt ikke set den komme. Men
overraskelsen var udelukkende positiv. Jeg synes, at det er en god ting, når man
går til valg med sin egen politik, at så går man også gerne hele vejen.

Men der er mere i det end det. Ledende socialdemokrater har nærmest stået i kø
den senere tid for at ytre sig i pænt sagt ufine vendinger om Enhedslisten.
Nick Hækkerup var i vinter ude og sige, at den yderste tosse i Enhedslisten ikke
skulle afgøre skæbnen for en socialdemokratisk regering. I forbindelse med
Enhedslistens gennemgang af finansministeriets regnemaskine var Sass Larsen
ude og sige noget i retning af: ”Man skal også have ros, når det er fortjent.” Jeg
tror, de fleste ville finde det en smule hovent med sådanne kommentarer fra
nogle, som man umiddelbart skulle have et samarbejde med.

Thorning fik magten – jeg var en klovn

For det er faktisk det, der for mig har været sagens kerne. Da der skulle føres en
kampagne tilbage i 2011 for Thorning-regeringen, var vi mange ikke
socialdemokrater, der støttede op om kampagnen. Vi skulle have en ny regering.
Folk som jeg selv anbefalede kollegaer og venner at stemme på oppositionen.
Ikke på partier, men på oppositionen. Det lykkedes. Vi fik en ny regering. Resten
er historie.

At kalde Thorning-regeringen en skuffelse vil være en underdrivelse.
Dagpengene og efterlønnen fik tæsk, der var brandudsalg af vores infrastruktur,
folkeskolelærerne fik tæsk, syge og nedslidte fik også lige en tur, og for det ikke
skal være løgn, så lettede man da også lige topskatten, mens man nu lige var i
gang. Hvis nogen af læserne her på Jyllands-Posten synes jeg er en klovn, så er
det intet imod, hvor stor en klovn jeg følte mig som efter at have støttet aktivt op for at
få Thorning-regeringen til magten.
Som bekendt endte Thorning-regeringen med at tabe valget i 2015.


DF tog røven på Socialdemokratiet

Vi står nu i en situation, hvor man i Socialdemokratiet har brugt utrolig mange
kræfter på at kalde resten af oppositionen for naive, fantaster, tosser og meget
mere. Samtidig har man danset en kinddans med Dansk Folkeparti. Det gjorde
man ud fra devisen om, at man kunne styre og bruge Dansk Folkeparti til at få sin
politik igennem. Dansk Folkeparti dansede med på kampagnen mod
fremrykningen af en højere pensionsalder sammen med Socialdemokratiet. Da
dansen var slut, takkede de pænt, gik ud ad døren og pegede på Lars Løkke som
statsminister.


Jeg har haft det meget svært ved den måde, man i Socialdemokratiet har
håndteret det at være oppositionens største parti på. For samtidig med at man
har insisteret på, at det var Socialdemokratiet, der skulle lede oppositionen og en
ny regering, har man brugt virkelig meget energi på at sværte store dele af
oppositionen til. For en ting er, at man er politisk uenige. Sådan er det. Det er op
til Socialdemokratiet at definere socialdemokratisk politik. Men når man i
kampagnevideoer ser profilerede socialdemokrater kigge på billeder af gamle
koryfæer og nærmest skabe en stemning af, at man er historisk berettiget til at
have regeringsmagten, når man begrunder sin flirt med Dansk Folkeparti med
kompromisernes kunst, men samtidig sender den ene stikpille efter den anden
efter den resterende opposition.
Hvad regner man så med, at der bliver tænkt? Har man i ramme alvor en
forventning om, at man kan opføre sig på den måde, og så stiller den øvrige
opposition bare sine mandater til rådighed?


Når samarbejdsklimaet umiddelbart er så ringe, som det er lige nu. Når man
nærmest får indtrykket af, at man bare skal være glad for at få lov at stille sine
mandater til rådighed, så synes jeg, at Enhedslisten gør det eneste rigtige.
Enhedslisten går til valg på Enhedslistens egen politik.
For mig handler det ikke om at stille ultimative krav. For mig handler det om,
at der lagt i kakkelovnen til noget, der minder uhyggeligt meget om det, man
oplevede under Thorning-regeringen.
Derfor synes jeg det er fint, at Enhedslisten stiller med en statsministerkandidat,
Vinder Enhedslisten ikke flertal herfor, så indgår man i en forhandling med den
statsministerkandidat fra oppositionen, der kan mønstre et flertal. Så kan
debattører og politikere råbe op og forbande det langt væk. Det er helt fint, det er
man i sin gode ret til. Men vil man en anden politik, må man arbejde i en retning,
der kan føre dertil. Nogle mener, at det ikke er realistisk, men man må starte et
sted. For uanset, hvilke holdninger man måtte have, så er der en ting, der går igen
over hele linjen. Den, der ikke kæmper, har allerede tabt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere