Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pernille Skipper som statsminister

Man skal gå til valg på sin politik.

For lige over en uge siden skete der noget ret nyt i dansk politik.
Mit eget parti, Enhedslisten, valgte at pege på vores politiske ordfører, Pernille
Skipper, som vores førsteprioritet som kandidat til statsministerposten.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev taget med bukserne nede, da
meldingen kom frem. Jeg havde vitterligt ikke set den komme. Men
overraskelsen var udelukkende positiv. Jeg synes, at det er en god ting, når man
går til valg med sin egen politik, at så går man også gerne hele vejen.

Men der er mere i det end det. Ledende socialdemokrater har nærmest stået i kø
den senere tid for at ytre sig i pænt sagt ufine vendinger om Enhedslisten.
Nick Hækkerup var i vinter ude og sige, at den yderste tosse i Enhedslisten ikke
skulle afgøre skæbnen for en socialdemokratisk regering. I forbindelse med
Enhedslistens gennemgang af finansministeriets regnemaskine var Sass Larsen
ude og sige noget i retning af: ”Man skal også have ros, når det er fortjent.” Jeg
tror, de fleste ville finde det en smule hovent med sådanne kommentarer fra
nogle, som man umiddelbart skulle have et samarbejde med.

Thorning fik magten – jeg var en klovn

For det er faktisk det, der for mig har været sagens kerne. Da der skulle føres en
kampagne tilbage i 2011 for Thorning-regeringen, var vi mange ikke
socialdemokrater, der støttede op om kampagnen. Vi skulle have en ny regering.
Folk som jeg selv anbefalede kollegaer og venner at stemme på oppositionen.
Ikke på partier, men på oppositionen. Det lykkedes. Vi fik en ny regering. Resten
er historie.

At kalde Thorning-regeringen en skuffelse vil være en underdrivelse.
Dagpengene og efterlønnen fik tæsk, der var brandudsalg af vores infrastruktur,
folkeskolelærerne fik tæsk, syge og nedslidte fik også lige en tur, og for det ikke
skal være løgn, så lettede man da også lige topskatten, mens man nu lige var i
gang. Hvis nogen af læserne her på Jyllands-Posten synes jeg er en klovn, så er
det intet imod, hvor stor en klovn jeg følte mig som efter at have støttet aktivt op for at
få Thorning-regeringen til magten.
Som bekendt endte Thorning-regeringen med at tabe valget i 2015.


DF tog røven på Socialdemokratiet

Vi står nu i en situation, hvor man i Socialdemokratiet har brugt utrolig mange
kræfter på at kalde resten af oppositionen for naive, fantaster, tosser og meget
mere. Samtidig har man danset en kinddans med Dansk Folkeparti. Det gjorde
man ud fra devisen om, at man kunne styre og bruge Dansk Folkeparti til at få sin
politik igennem. Dansk Folkeparti dansede med på kampagnen mod
fremrykningen af en højere pensionsalder sammen med Socialdemokratiet. Da
dansen var slut, takkede de pænt, gik ud ad døren og pegede på Lars Løkke som
statsminister.


Jeg har haft det meget svært ved den måde, man i Socialdemokratiet har
håndteret det at være oppositionens største parti på. For samtidig med at man
har insisteret på, at det var Socialdemokratiet, der skulle lede oppositionen og en
ny regering, har man brugt virkelig meget energi på at sværte store dele af
oppositionen til. For en ting er, at man er politisk uenige. Sådan er det. Det er op
til Socialdemokratiet at definere socialdemokratisk politik. Men når man i
kampagnevideoer ser profilerede socialdemokrater kigge på billeder af gamle
koryfæer og nærmest skabe en stemning af, at man er historisk berettiget til at
have regeringsmagten, når man begrunder sin flirt med Dansk Folkeparti med
kompromisernes kunst, men samtidig sender den ene stikpille efter den anden
efter den resterende opposition.
Hvad regner man så med, at der bliver tænkt? Har man i ramme alvor en
forventning om, at man kan opføre sig på den måde, og så stiller den øvrige
opposition bare sine mandater til rådighed?


Når samarbejdsklimaet umiddelbart er så ringe, som det er lige nu. Når man
nærmest får indtrykket af, at man bare skal være glad for at få lov at stille sine
mandater til rådighed, så synes jeg, at Enhedslisten gør det eneste rigtige.
Enhedslisten går til valg på Enhedslistens egen politik.
For mig handler det ikke om at stille ultimative krav. For mig handler det om,
at der lagt i kakkelovnen til noget, der minder uhyggeligt meget om det, man
oplevede under Thorning-regeringen.
Derfor synes jeg det er fint, at Enhedslisten stiller med en statsministerkandidat,
Vinder Enhedslisten ikke flertal herfor, så indgår man i en forhandling med den
statsministerkandidat fra oppositionen, der kan mønstre et flertal. Så kan
debattører og politikere råbe op og forbande det langt væk. Det er helt fint, det er
man i sin gode ret til. Men vil man en anden politik, må man arbejde i en retning,
der kan føre dertil. Nogle mener, at det ikke er realistisk, men man må starte et
sted. For uanset, hvilke holdninger man måtte have, så er der en ting, der går igen
over hele linjen. Den, der ikke kæmper, har allerede tabt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping. Han er aktiv i Enhedslisten.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere