Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hold fingrene fra vores ferie, Støjberg

Når folkevalgte politikere begynder at blande sig i, hvem af mine kollegaer der hyres og fyres, og også vil blande sig i, hvornår den surt optjente ferie skal afholdes, så er gr

Det er ramadan. Over hele kloden markerer muslimer denne højtid. En af markeringerne består af en daglig faste fra solopgang til solnedgang. Også i Danmark bliver fasten afholdt af danske muslimer. Nogle går mere op i det end andre. Men er der en der går op i fasten, så er det vores integrationsminister, Inger Støjberg.

Forleden dag var hun derfor ude og opfordre muslimer i Danmark til at afholde ferie, når de fejrer ramadan. Hun mener, at fasten koster i effektivitet og derfor er dyr for Danmark. Og for at det ikke skal være løgn, gik Dansk Folkepartis Martin Henriksen kort efter ud med sin velkendte ”alt, hvad der handler om muslimer, skal jeg overgå”-strategi, og bedyrede, at muslimer end ikke burde holde ferie, når de fastede. De skulle ligefrem fyres.

At Støjberg og Henriksen omtaler muslimer som en stor homogen gruppe, undrer mig egentlig ikke. Uanset om du er tyk, tynd, i god form, i dårlig form, har kort uddannelse, lang uddannelse eller er selvstændig erhvervsdrivende. Resultatet er et og samme. Du bliver ineffektiv. At der umiddelbart ikke er noget, der underbygger påstanden, og der på ingen måde bliver kigget til, hvad du beskæftiger dig med, bekræfter kun en ting. Det er larm for larmens skyld.

Men udover at det er noget underligt noget, der bliver lukket ud, så er det, der fik mig til tasterne, faktisk noget helt andet. For hvad helvede bilder en minister sig egentlig ind at gå og fortælle os, hvornår vi skal holde vores ferie?

Nogle vil nok sige: ”Jamen du jo ikke muslim, Louis, Støjberg synes, at du selv skal bestemme, hvornår du holder ferie.” Men for mig er det fuldstændigt ligegyldigt. Træder du på en af mine kollegaer, så træder du på os alle sammen. Noget så banalt som at vi selv, sammen med vores arbejdsgivere, planlægger vores egen ferie, skal Støjberg ikke blande sig i. Vi klarer det fint selv. Og begynde at sidde inde på Christiansborg og blande sig i hvem vores arbejdsgivere skal hyre og fyre? Seriøst?

Selvom jeg kun har været på arbejdsmarkedet i lige godt 16 år, så erkender jeg, i modsætning til Støjberg, at der er forskel på, hvilket arbejde du udfører. Mit arbejdsområde har holdt sig til byggepladser. Og jeg skal blankt erkende, at jeg da har spekuleret på, om det ikke var ret hårdt at komme igennem en arbejdsdag på en byggeplads uden at spise eller drikke i løbet af dagen. Men samtidig har jeg kun oplevet en enkelt gang, at nogle kollegaer, der var muslimer, holdt fasten på arbejdet. De spurgte, om vi ikke kunne sløjfe pauserne og så køre tidligt hjem. Ligesom fasten for dem var hellig, så er pauserne hellige for mig. Så vi blev enige om, at os, der ville holde pause, gjorde det, og de to kollegaer, der ville faste, arbejdede igennem og kørte så hjem en time før. Så der var der umiddelbart ingen grund til hverken ferie eller fyresedler.

Med andre ord. De problemer, der måtte opstå på en arbejdsplads, bør løses af de involverede parter. Ikke af Inger Støjberg eller Martin Henriksen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere