Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sophie Løhde og Michael Ziegler sparker til de offentligt ansatte

Bunden er nået. Nok er nok. Bak op om arbejdstagersiden ved overenskomstforhandlingerne 2018!

Den 10. april er der varslet lockout. 450.000 offentligt ansatte er tvunget til at blive hjemme af staten, KL og Danske regioner. Overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere er gået i hårknude.

De vigtigste uenigheder handler om lærernes arbejdstid, lønstigninger og betalte frokostpauser

Jeg er afhængig af velfærdsstaten

At man ikke vil gøre noget, der bare ligner at komme de offentligt ansatte i møde på lønområdet er for mig, som ansat i den private sektor, en gåde. Jeg er dybt afhængig af en velfungerende offentlig sektor og velfærdsstat.

Det er sgu vigtigt for mig, at vi gør vores bedste for at tiltrække de bedste af de bedste når mine børn skal passes, mens jeg er på job. De borgerlige plejer ellers at bruge det som hovedargument, når de selv skal have en fortræffelig hyre. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår tiltrækker de bedste.

Dygtige og engagerede medarbejdere

Det er også hamrende vigtigt at vejene er ryddede og rengjorte, når mine kollegaer og jeg skal på arbejde. Det er ligesom forudsætningen for, at vi kan komme frem. Hvorfor vil vi ikke have de bedste der?

Eller hvad med noget så jordnært som sanitet? Det er da uvurderligt, at vi har dygtige og engagerede folk, der har lyst til at beholde jobbet i mange år på vores rensningsanlæg og lignende steder. De skal ikke bare kigge efter nye jobs konstant, mens de er der.

Eller hvad med når jeg skvatter i et stykke plastic på jobbet og brækker armen. Så er det da både i min og min arbejdsgivers interesse, at jeg hurtigt bliver lappet ordentligt sammen af dygtigt personale med rutine og flair for ordentligt arbejde. Så kan jeg komme tilbage på arbejdet i en vis fart.

Intet af det ovenstående får vi ved konsekvent at forsøge at skræmme folk væk fra den offentlige sektor.

Regeringen skider i egen rede

Regeringen – eller skulle man sige flere regeringer de senere år – har gang på gang offentligt revset de offentligt ansatte. Man har udstillet den offentlige sektor som et hamrende dyrt og ineffektivt system og derved legitimeret en masse irrationel vrede mod offentligt ansatte. Hvor mange af os har ikke til familiefester, på bodegaen (caféen – alt efter hvor man kommer?) eller i fodboldklubben hørt på, hvor elendige de offentlige tilbud er, og hvor uduelige offentligt ansatte var.

Det bål har innovationsministeren (hvad fa’en det end skal betyde?) af flere omgange slæbt brænde til. Jeg tror, at noget af det første hun fik sendt ud i offentligheden var noget i retning af: ”at nu skulle plejehjem jo ikke være hoteller for de ældre”. Hvornår har de nogensinde været det?

Under forhandlingerne om overenskomsten fik hun så lige brilleret med et postulat om, at de offentligt ansatte kun ville tage men intet give.

Altså hvis man ser bort fra den arbejdskraft de leverer hver dag, en efterlevelse af omprioriteringsbidraget (2% nedskæring hvert år – mage til nysprog skal man lede længe efter?!?) og ganske ansvarlig løntilbageholdenhed under krisen.

”I bliver lockoutet. GÅ HJEM!”

Det private erhvervsliv har gennem de seneste år oparbejdet kæmpe overskud. Ikke på trods af en stor offentlig sektor. Men også på grund af en offentlig sektor, som leverer den infrastruktur, som den private sektor benytter og nyder godt af. Alligevel skal vi høre på, at de offentligt ansatte intet leverer og kun vil have.

Tænk sig at være med til at skabe et overskud i samfundsøkonomien og være så fræk at komme og kræve sin del af kagen.

Tænk sig at når arbejdsgiverne kommer og siger, vi vil lønne jer for 37 timer om ugen, men I skal aflevere jeres frokostpause, så I reelt står til rådighed 39,5 time om ugen.

Tænk sig at lærerne i folkeskolen vil have en arbejdstidsaftale, der passer til deres arbejdsplads og ikke er designet til en papkassefabrik i industrien.

Og hvad er svaret fra arbejdsgiverne så?: ”I bliver lockoutet! GÅ HJEM!”

Alle burde støtte de offentligt ansatte

Sophie Løhde, Michael Ziegler og resten af banden kan lockoute lige så tosset de vil. Jeg støtter de offentligt ansatte! Min livskvalitet er afhængig af en ordentlig velfærdsstat. Også når jeg ikke er syg.

Jeg synes, at alle burde støtte de offentligt ansatte. Grænsen for, hvordan vi kan behandle dem og dermed også hinanden, er nået for længst!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han er kandidat til Folketingsvalget for Enhedslisten. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
25.03.19, 17:21
Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne. Læs mere
Af Harun Demirtas
25.03.19, 11:45
Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.03.19, 10:26
En god dag for demokratiet. En god dag for selvransagelse hos medierne - også de danske. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.03.19, 09:59
Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.03.19, 08:46
Fake news, mediemanipulation og russiske trolde og botter. Det er efterhånden blevet hverdagsudtryk. Men vi behøver såmænd ikke bevæge os ud i den store verden for at finde den fordrejede virkelighed. Den findes lige for snuden af os – i de danske medier. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.03.19, 06:35
Det er med islam som med Anne Linnets berømte popsang. Det er ikke det, de siger i Utrecht, Ankara eller DR Byen, det er mere løgnen i sig selv. Læs mere
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her