Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Social dumping? Det svineri vil vi ikke have her.

Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster.

70 kroner i timen og nul ferie. Det ikke fair

Med de ord indleder Københavns Kommune sin første kampagne i 2018. Og hvad handler det så om? Selv så jeg plakaten på vej hjem fra arbejde på min cykel. Og jeg var ikke et sekund i tvivl. Københavns kommune har nu tænkt sig at handle på sine sociale klausuler.

Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster.

Der vil stadig være brodne kar, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men Københavns Kommune opfordrer nu folk direkte til at henvende sig, hvis man har kendskab til, at der for københavnske skattekroner udføres social dumping.

Amning i skurvognen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev mere end almindelig glad, da jeg så plakaterne. Som murer og tillidsmand, har jeg stået lige midt på byggepladsen, og set hvordan udenlandske kollegaer blev snydt på det groveste og måtte arbejde og leve under kummerlige vilkår. Man ser folk stuvet sammen i campingvogne på byggepladserne. Jeg er sågar kommet ind i en lettere beskidt sovevogn midt på byggepladsen, hvor en mor sad og ammede et nyfødt barn.

Man læser historier om folk, der har brækket både arme og ben i en arbejdsulykke, men i stedet for at blive kørt på hospitalet, bliver de møvet ind i en bil og kørt hele vejen til Polen. Når man ser den slags, så ved man at initiativet fra Københavns Kommune er tiltrængt.

Når man ser sine tillidsvalgte i fagforeningerne afsløre den ene sag om lønsnyd efter den anden og utrætteligt kørt sagerne. Så bliver man sgu glad, når man ser landets største kommune, der helt åbent siger: ”Det svineri vil vi ikke have her!”

Faglig stolthed

Men jeg bliver også stolt. Stolt over de kollegaer, der utrætteligt har kæmpet og fortsat kæmper kampen mod social dumping. De kigger ikke tilbage og er bitre over den kamp de har kæmpet. De kigger frem ad og kæmper videre. Det fællesskab er jeg stolt over at være en del af. Uden de aktive kollegaer og dygtige tillidsfolk havde vi aldrig formået at holde fokus på konsekvenserne af socialdumping for os alle sammen. Vi har støttet hinanden på tværs af landet.

I de mere end ti år jeg har været med, har vi insisteret på, at den her kamp var vigtig. Vi har insisteret på, at vi skulle have vores udenlandske kollegaer med. Nu organiserer flere og flere udenlandske kollegaer sig sammen med os i de danske fagforeninger. Samtidig melder Københavns Kommune nu ud med kæmpe Hollywood-bogstaver, at der ikke skal foregå underbetaling for københavnske skattekroner. Det kan vi takke fagligt aktive kollegaer over hele landet for.

Kampen mod social dumping er langt fra slut. Men I fagligt aktive og tillidsvalgte derude i hele landet kan godt klappe jer selv på skulderen. Det her er jeres resultat, og jeg er hamrende stolt af at være en del af det fællesskab, der har tilvejebragt det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han er kandidat til Folketingsvalget for Enhedslisten. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her