Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad 2018 blive året hvor vi tager mere barsel

I Danmark har vi to ugers barsel, der er tildelt faren. Også kaldet fædreorlov. Til sammenligning har man i Sydkorea 53 uger, i Norge 10 uger, i Island 13 uger og i Frankrig 28 uger. Vi kan godt gøre det bedre herhjemme

I slutningen af november blev jeg far for anden gang. Jeg blev den lykkelige far til endnu en datter. Det er ingen hemmelighed, at jeg følte mig som det heldigste menneske på jorden, da hun kom til verden.

Det udløste i samme omgang også to ugers fædreorlov. Jeg var så heldig, at da min orlov var slut, gik der kun en uge, og så kunne jeg holde juleferie med begge mine børn. Så i lige godt en måned kunne jeg gå hjemme og være omkring min kæreste og vores børn. Den store forskel, når man har mere end et barn og går på fædreorlov, er, at man tydeligt kan mærke, hvordan det andet barn også nyder at have en tættere på. Man tror ikke det er muligt, men man nærmer sig hinanden endnu mere, og båndene styrkes.

Derfor var det også en endnu hårdere omgang, da min ældste datter skulle starte i børnehave lige efter nytår. Hun havde efter en rigtig god tid i vuggestuen nået den milepæl i livet, at hun skulle videre i børnehave. Den første dag var hendes mor og jeg med. Den anden dag tog hendes farmor med. Hun stortrivedes og alt var godt. Om fredagen skulle jeg så aflevere hende til hendes første dag alene i børnehaven. Vi havde en dejlig hyggelig morgen, og både hendes mor, farmor og jeg havde brugt meget tid til at tale med hende om, at hun nu skulle være der alene. Jeg kørte hende ned i børnehaven, og alt gik fint. Lige indtil jeg skulle gå. Det øjeblik hun kunne mærke, at jeg var på vej ud, brød hun ud i gråd. Jeg trøstede hende og forklarede, at jeg skulle altså på arbejde, og at hendes farmor ville hente hende i eftermiddag. Men lige lidt hjalp det. En af de søde pædagoger tog over, og jeg begyndte at gå. På vejen ud af døren kiggede jeg tilbage, og hun sad og råbte på mig og græd. Jeg gik ud. Jeg følte mig som den dårligste far i verden. Jeg ved godt jeg ville være en endnu dårligere far hvis jeg tog hende hjem igen. Jeg ved også godt, hvor vigtigt det at hun socialiserer med de andre børn, men instinkterne sagde noget andet. Ude på gaden mødte jeg en af pædagogerne. Jeg kunne ikke engang hilse ordentligt. For var jeg begyndt at tale, var jeg brudt sammen i gråd. Den murerakkord på Amager jeg skulle ud og passe kunne ikke virke mere ligegyldig. Jeg havde bare lyst til at hente min datter igen og hygge videre, som vi havde gjort, mens jeg havde gået hjemme den lille måneds tid.

Da jeg blev far, var en af de største forskelle jeg oplevede, at jeg blev fuldstændig bevidst om, at den tid man bruger, den får man aldrig tilbage. Så den skal bruges fornuftigt. Man skal huske at være der for sine børn. De fleste af os lever mere eller mindre i et hamsterhjul. Selv står jeg op kl.05.15., og mens de andre sover videre, smører jeg madpakker, laver kaffe, gør klar til at komme på arbejde og drager så mod min arbejdsplads. Arbejdet starter 06.30, og kl.16.15 kan jeg så hente min ældste datter. Godt træt kan vi køre hjem sammen og måske handle ind. Når vi kommer hjem, laver jeg mad, giver måske de små et bad eller kigger lidt i bøger eller ser fjernsyn, og så er det ellers på hovedet i seng. Næste dag starter vi forfra. Der er dage, hvor jeg har aftenmøder grundet mine tillidshverv, og hvis jeg er heldig, så når jeg hjem, så jeg kan putte dem i seng. Og sådan kører hamsterhjulet.

Mange ser deres børn endnu mindre. Nogle bruger væsentlig længere tid på transport til og fra arbejde. Andre arbejder ganske enkelt mere. Og der er det at jeg bliver nød til at citere vores tidligere statsminister Poul Nyrup. Jeg er ikke den store fan af ham politisk, men citater var han god til. I hans sidste åbningstale som statsminister beskrev han en hverdag, der passer meget godt på min og sagde ”kan vi ikke gøre det bedre?”.

Jo, det kan vi. Der er mange knapper, vi kan skrue på. Dem vil jeg komme ind på i andre indlæg, men en vi kan skrue på, er at holde noget mere barsel. Danske mænd er elendige til at holde barsel. Hvor sydkoreanske mænd holder op mod 53 ugers barsel, så holder vi os til vores to uger. Det kan vi gøre bedre. Hvis vi på nogen måde er berettigede til mere, bør vi afholde det. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvordan man vil gøre det privat. Men gør det nu for helvede! Den tid vi har med vores børn, får vi aldrig tilbage. Vi har brug for den tid, og ørnene har brug for, at vi tager os den tid. Lad 2018 blive året, hvor vi bryder kurven og tager noget mere barsel!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louis Jacobsen (f. 1985) er uddannet murersvend i 2006. Han er kandidat til Folketingsvalget for Enhedslisten. Han sidder i bestyrelsen for Murersvendenes Brancheklub i København og i bestyrelsen for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Arbejder til daglig på forskellige byggepladser i København og omegn. Louis Jacobsen elsker sit fag og ønsker, at flere tager uddannelser inden for byggeriet. Har i en årrække været aktiv i kampen mod socialdumping.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her