*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den ene rettigheds død, den anden rettigheds brød

Hvis vi vil beskytte vores samfund mod udemokratiske kræfter, skal vi være varsomme med ikke i samme omgang at give køb på nogle af de rettigheder, som vi betragter som fundamentale for et åbent og demokratisk Danmark.

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker”. Sådan står der i grundlovens paragraf 77, og de fleste herhjemme vil givetvis også betragte retten til ytringsfrihed som noget af det, der er med til at definere vores land.

For ikke blot er ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til selv at vælge og praktisere religion tre borgerlige rettigheder, der står centralt i vores grundlov, de har også i årtier været forankret i internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

De er en del af vores demokratiske fundament, og de er udtryk for en lang og stærk tradition, som mange af os tager for givet.

Men i forbindelse med Institut for Menneskerettigheders årlige oversigt over menneskerettighedssituationen i Danmark, som vi netop har offentliggjort, peger eksempler fra det forgangne år dog på, at vi alligevel ikke altid skal tage vores rettigheder for givet.

Et af eksemplerne er den såkaldte Tibet-sag, hvor retten til forsamlingsfrihed blev krænket. Sagen trækker tråde tilbage til tre kinesiske statsbesøg i Danmark mellem 2012 og 2014, hvor politiet fratog flag og symboler fra demonstranter, som deltog i pro-tibetanske demonstrationer.

Selv om en kommission er blevet nedsat for at undersøge, hvorfra ordren blev givet, er ansvaret her flere år efter stadigt ikke blevet placeret.

Et andet eksempel, der giver grund til bekymring, er fra marts sidste år, hvor et politisk flertal aftalte en række tiltag specifikt rettet mod ”religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier”.

Baggrunden var en tv-udsendelse, der satte fokus på, hvordan der i nogle moskeer i Aarhus-området prædikes i strid med dansk lovgivning. Efterfølgende besluttede Christiansborg, at visse religiøse ytringer skal kunne kriminaliseres - også selv om de er fremsagt i private sammenhænge.

Det betyder i princippet, at staten nu kan regulere, hvad vi kan sige i vores egne stuer. Hvis vi et øjeblik forestiller os, at du er religiøs forkynder, må du nu ikke længere sige det samme i din stue, som jeg som privatperson må sige i min.

Der er ingen tvivl om, at disse udsendelser viste forhold, som man kun kan tage afstand fra.

Men det er også vigtigt at holde fast i, at menneskerettighederne gælder for os alle, også for dem, vi ikke kan lide. Det er paradoksalt at gøre indgreb i grundlæggende, demokratiske rettigheder ud fra en begrundelse om, at personerne spreder anti-demokratiske værdier.

Samtidig er det et markant skridt at gå her i Danmark, hvor vi jo netop traditionelt set har værnet højt om disse rettigheder. 

For når vi vil beskytte vores samfund mod udemokratiske kræfter, skal vi være varsomme med ikke i samme omgang at give køb på nogle af de rettigheder, som vi betragter som fundamentale for det åbne og demokratiske Danmark, vi holder af.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Louise Holck (f. 1964) er uddannet jurist og har en master i offentlig ledelse (MPA). Hun er vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder og står i spidsen for instituttets arbejde i Danmark. Hun blogger om Danmarks forhold til menneskerettighederne – på godt og ondt.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her