Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor skal vi vente flere dage på at få friheden tilbage?

Selv på vej ud af coronapandemien viser regeringen sin magtarrogance over for befolkningen.

Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme ud og høre noget livemusik og få en ordentlig omgang fadbamser. Jeg glæder mig til, at unge mennesker igen får et vigtig element af deres sociale liv tilbage. Ja, listen er lang over ting, man glæder sig til.

Det kan være svært i denne rus af glæde over at have fået noget frihed tilbage at fokusere på andet. Men det er nødvendigt.

For hvorfor åbnede man ikke samfundet op med det samme?

Nu vil nogen sikkert sige: Jamen det er jo kun fem dage, nu har det her varet i to år.

Det argument lyder måske også ganske validt på overfladen. Men når man taler om helt grundlæggende rettigheder og begrænsninger af borgerne, så er det faktisk en yderst totalitær og arrogant argumentation. Den efterlader et indtryk af ligegyldighed mod befolkningen. Derfor må man forvente, at der ligger en egentlig sundhedsfaglig begrundelse bag, at der skal gå nogle dage.

Men her må jeg skuffe jer derude. Det gør der ikke.

Der er nogle brancher, som stort set har været lukket ned i to år. Natteliv og barer. De har firkantet sagt ofte 100 dage til at tjene deres penge om året. Her fjerner man så ganske unødvendigt to af disse dage. Bare fordi man kan.

Jeg spurgte nemlig ind til det på møderne, vi havde med regeringen og myndighederne inden pressemødet.

Floskler som »helhedsbetragtning«, »samlet vurdering« og andet fløj rundt, men intet konkret. Man kunne ganske enkelt ikke komme med et eneste argument, hvorpå de tre-fem dage ville have afgørende betydning for den udvikling, der ville komme, ligegyldigt hvad.

Der er nogle brancher, som stort set har været lukket ned i to år. Natteliv og barer. De har firkantet sagt ofte 100 dage til at tjene deres penge om året. Her fjerner man så ganske unødvendigt to af disse dage. Bare fordi man kan.

Forestil dig, at du skulle gå 2 pct. ned i løn i år uden nogen grund. Mon ikke også du ville undre dig og kræve svar?

Selvfølgelig ville man det. Men når det er natteliv og barer, så bliver folk ligesom mere ligeglade. Også regeringen.

En ansvarlig regering ville selvfølgelig straks have forespurgt, da man fik svaret om, at man godt kunne genåbne, om det ville have nogen afgørende betydning, hvis man åbnede fire-fem dage før.

Det ville det ikke, og derfor står konklusionen lysende klart tilbage.

Regeringen betragter befolkningen som en lille hundehvalp, som den kan sige ”sid pænt” til og ”bliv siddende, til vi giver jer lov til andet. Bare fordi vi kan …”

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.